Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. april 2005.
FÆLLESKOMMUNAL FRONT
KL arbejder på et konkret forslag til bestyrelsen om at få mandat til at lave en fælleskommunal it-strategi.
KL erkender nu, at der er fare for, at kommunerne bliver kørt over af regeringen, hvis de ikke kan agere samlet på it- og it-arkitektur-området.
KL undlod ellers at svare direkte på en række kommuners højlydte opfordringer om at komme på banen, som faldt på den årlige konference om it-arkitektur i den offentlige sektor.
At KL nu overvejer at træde i karakter på it-området, er ifølge chefkonsulent Michael Hald et spørgsmål om både modenhed og pres.
- Når presset udefra på kommunerne bliver stort nok, fordi borgeren skal i centrum, og data skal kunne udveksles med andre myndigheder og integreres, kan kommunerne ikke mere løfte opgaven alene. Det er meget mere hensigtsmæssigt, at der findes en strategi, end at vi skal tage stilling fra sag til sag. Samlet er kommunerne jo en virkelig stor spiller med det offentliges største it-budget, men vi oplever at stå svagt over for regeringen, for eksempel i standardiseringsspørgsmål, fordi vi ikke har en fælles it-strategi, siger Michael Hald.
KL har gennem et stykke tid internt diskuteret, om - og hvordan - man i givet fald kan realisere en fælleskommunal it-strategi. Nu er et konkret forslag til bestyrelsen på vej, som er produceret i dialog med en række kommunale it-chefer.
Mandat og principper
- Men det skal naturligvis afklares, at KL har mandat til det. I princippet er KL en forening af kommuner, der kun har juridisk mandat til at forhandle overenskomster. På alle andre områder kan kommunerne gøre, som de har lyst til. Så det handler også om, hvilke værktøjer vi får. I øjeblikket kan KL kun anbefale. Hvis KL imidlertid får mandat til at agere fælleskommunalt på it-området - hvad så med folkeskoleområdet, ville nogle måske spørge. Der er nogle principper på spil, som nøje bliver overvejet, siger Michael Hald.
Han mener dog, at det vil være en stor fordel for kommunerne at få en fælles it-strategi.
- Når KL deltager i fællesoffentlige aktiviteter som for eksempel en miljøportal, kan den få nogle it-mæssige konsekvenser for kommunerne, der måske ikke hænger sammen med for eksempel arkitekturen i sundhedsportalen eller uddannelsesportalen eller en af de andre syv portaler. I dag må hver enkelt kommune selv løse de problemer, der følger af, at alle ministerierne laver portaler. Hvis vi havde en fælleskommunal it-strategi, var det et fælles anliggende at få ændret en statslig portal, hvis den var i uoverensstemmelse med den fælleskommunale strategi, mener han.
Traditionelt har mange kommuner dog følt, at arkitekturspørgsmål var noget, den fælleskommunale it-leverandør KMD naturligt skulle tage sig af. Derfor er en stor del af arkitekturen i kommunerne i dag bundet i de forretningskritiske systemer fra KMD.
- Den situation er ikke længere ideel. Den åbenhed, der med rette bliver efterspurgt nu, har bare ikke indgået i den hidtidige systemudvikling hos KMD, hvor man har haft travlt med at få systemerne til at hænge sammen internt. Nu står man så over for en stor udfordring med at åbne gamle systemer, som ikke er tænkt eller bygget til det, siger Michael Hald.
- Men det kunne jo være, kommunerne var modne til at gøre det på en anden måde. Vi skal have en diskussion af, hvad fælleskommunalt overhovedet betyder. KMD er for eksempel fælleskommunalt. Men man kunne jo for eksempel lige så godt have en fælleskommunal kravspecifikation med ti it-leverandører på. Det ville også være fælleskommunalt, siger Michael Hald.
