Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. april 2005.
EGOVERNANCE i STATEN Der er lige lovlig meget frivillighed i den måde, myndighederne løser deres opgaver på. Der er brug for mere samarbejde og flere fælles, forpligtende projekter på tværs, mener it-direktøren i Økonomistyrelsen. Fordi politikerne ikke forstår de tekniske aspekter af it, må man gå budgetvejen, når it-driften i staten skal optimeres.
Så længe offentlig standardisering og digitalisering er frivillig, går staten glip af stordriftsfordele. Det er ikke i skatteydernes interesse.
De statslige it-chefer går samtidig rundt og bruger tid på at løse de samme problemer og it-understøtte de samme processer. Det er ikke rationelt, så det bør der gøres noget ved.
Klar tale fra Henrik Jeberg, it-direktør i Økonomistyrelsen siden april 2004. Men ikke i overensstemmelse med de danske traditioner for myndighedernes selvbestemmelse.
Henrik Jeberg mener, at tiden nu er inde til at se alvorligt på de stordriftsfordele, der ligger og venter overalt. Der kan også spares penge og effektiviseres ved at lave benchmarking mellem sammenlignelige enheder i staten, etablere fælles services, eliminere eksotiske applikationer og standardisere arkitekturen.
- Og så ville det jo være fantastisk, hvis en myndighed for eksempel kom og tilbød at drifte e-mail for hele staten, eller andre helt evidente opgaver, vi alle løser. Jeg synes ikke, det ville være så kættersk, hvis de, der var bedst til det, gjorde det for os andre. Jeg synes, det ville være fint, siger Henrik Jeberg.
- Andre statslige it-chefer, der mener det samme, har måske ikke opbakning i deres ministerier til at foreslå mere forpligtende samarbejde på tværs. Men i Økonomistyrelsen er vi villige til at indgå fuldt ud. Vi tænder ikke på "headcounts", vi vil bare gerne have opgaverne løst så effektivt som muligt, siger Henrik Jeberg.
Han kommer fra det private erhvervsliv og har blandt andet været udstationeret i Frankrig, Australien og Singapore for Navision.
Den baggrund bruger Jeberg som sin undskyldning for at sige kætterske tanker om mere samarbejde i staten højt.
Men direkte adspurgt føler han sig ikke spor som kætter.
- Jeg føler mig mere som en person, der i kraft af ansættelsesforhold, sæde i direktionen, opbakning fra mit bagland og med min baggrund i det private, kan tillade mig at sige tingene ligeud. Jeg tør også gøre det, i modsætning til andre, der måske nok tænker det samme, men har en længere baggrund i det offentlige og dermed er opdraget til ikke at rokke for meget med båden, siger Henrik Jeberg.
BUDGETVEJEN
- Jeg synes jo heller ikke, jeg egentlig bliver modsagt, når jeg siger de her ting, og det indikerer for mig, at mange tænker det samme, siger han.
Han påpeger, at de jo heller ikke kræver hverken en ph.d eller et professorat fra Handelshøjskolen at se, at mange ting i staten kan gøres på en smartere måde.
- Spørgsmålet er bare, er man villig til at sige det? Er man som embedsmand villig til at stikke næsen frem og tage de tæsk, det giver? Og er man derefter villig til - som amerikanerne siger - to put the money where the mouth is - altså at gøre det, man siger?
Henrik Jeberg mener, at en del af problemet med ineffektiv it-drift i staten er manglende politisk opmærksomhed om it-spørgsmål. Og at det igen skyldes, at it-spørgsmål er svære at kommunikere.
- Det er ingen sag at få den brede befolkning til at interessere sig for ældres forhold eller folkeskolen. Områder, som derfor får politikernes opmærksomhed. Det er meget sværere at få befolkningen - og dermed politikerne - til at interessere sig for, om vi driver it-funktionen i staten optimalt, siger Henrik Jeberg.
Han lader dog ikke den barriere standse sig, men tager turen bagom - budgetvejen.
- Vi kan fange politikernes interesse, når vi kan eftervise, at hvis vi gør sådan og sådan, så kan de beskære budgetterne med så og så mange hundrede millioner kroner om året. Budgetvejen er vejen til politikernes opmærksomhed, siger Henrik Jeberg.
POLITIKERNE FORSTÅR IKKE IT
OIOXML og arkitekturstandarder er eksempler på standarder, som er en forudsætning for at opnå den fleksibilitet, der er nødvendig i dag, mener Henrik Jeberg.
- For 100 år siden var der ikke det samme behov for, at myndighederne var fleksible. Forandringshastigheden var ikke høj. Men det er den i dag. Kunne man forestille sig, at jeg sagde til finansminister Thor Pedersen, at jeg desværre ikke kunne være klar med implementeringen af den nyeste lovændring før om to år på grund af manglende it-investeringer og forkert arkitektur, spørger Jeberg.
Han svarer selv: - Hvis jeg sagde sådan, ville han lynhurtigt finde en anden it-direktør, som sikkert efter en tid ville komme til den samme konklusion. Men det reelle problem er, at politikerne, som er vores chefer, ikke forstår det, når vi snakker om OIOXML og it-arkitektur og it-kompetencer. Det er et problem, når der skal investeres i it og rekrutteres gode hoveder. Vi må hele tiden gøre os umage for at forklare dem konsekvenserne.
- Der er for eksempel grænser for, hvor mange rigtig gode it-arkitekter, der findes i Danmark. Når først ToldSkat, BIT (Beskæftigelsesministeriets IT) og Økonomistyrelsen, der har verdens største Navision-installation, og derfor er attraktive, har tømt hylderne, så begynder det at se lidt tyndt ud. Det er noget skidt for alle de myndigheder, der står overfor at skulle i gang med store arkitekturprojekter, siger Henrik Jeberg.
CENTERS OF EXCELLENCE
Han mener, at mere samarbejde på tværs og fællesstatslige centers of excellence med it-spidskompetencer, som alle myndigheder kunne trække på, kunne være en løsning. Centrene kunne være selvstændige eller ligge hos forskellige myndigheder, der så mod betaling kunne løse opgaver for andre myndigheder.
- Vi er jo for eksempel i Økonomistyrelsen gode til alle de opgaver, der ligger i forlængelse af ERP-systemerne, og vi løser i forvejen den type opgaver på tværs af staten. Skulle det nu være så kættersk, hvis man udførte opgaver, man var god til, for andre i staten og på den måde begyndte at trække på ressourcer på tværs i den offentlige sektor, spørger Henrik Jeberg.
Spørgsmålet er aktualiseret af, at staten netop skal i gang med at indføre Nemkonto - det første store standardiseringsprojekt af offentlige udbetalinger på tværs i den offentlige sektor.
- Er den enkelte myndigheds selvbestemmelse så vigtig - eller kunne vi ad den vej, ved at løse opgaver for hinanden, som vi hver især har spidskompetencer til, gradvist få etableret løsninger, der går på tværs af ressortområderne, spørger Henrik Jeberg.
Han peger på, at Gartner har analyseret 25 store statslige myndigheders it-arkitektur. De 25 har tilsammen et samlet årligt it-budget på 2,3 milliarder kroner. Gartners vurdering er, at det vil være nødvendigt med gennemgribende it-arkitekturomlægninger de næste fem år hos næsten halvdelen af de 25 myndigheder - omlægninger, som forventes at koste 2,5 milliarder kroner.
- Man kan altså konstatere, at dårlig arkitektur skygger for fremadrettede løsninger, og at vi dermed bruger for mange penge på ren it. Det tager midler fra de egentlige, politiske tiltag, som vi burde bruge kræfterne på, mener Henrik Jeberg.
- ToldSkat er allerede i gang med en meget stor moderniseringsproces. Men den burde andre kunne lære af. Og ikke nok med det. Måske kunne andre også bruge noget af den infrastruktur, ToldSkat bygger, hvis de er villige til at stille den til rådighed - og det fornemmer jeg, de er, siger Henrik Jeberg.
IT-GOVERNANCE
Han mener, at en konsolidering af statens it-drift handler meget mere om organisation og ressort end om teknologi.
- Teknikken er ikke det svære. Det, der gør ondt, er, når nogen skal bestemme noget over andre, som de ikke gjorde før. Men det er også her, resultaterne kommer. Det kunne for eksempel være standardisering af desktoppen. Hvorfor sker det ikke i hele staten? Ingen har jo glæde af, at desktoppen ser anderledes ud i Økonomistyrelsen, end den gør i Miljøministeriet. Der er ingen produktionsgevinst ved, at ministerierne har valgfrihed på det område. Der kunne hentes besparelser i en størrelsesorden, der bestemt gør det samfundsøkonomisk rentabelt at rokke båden, mener Henrik Jeberg.
Han ønsker en eGovernance-model indført i staten.
- Jeg synes, den helt rigtige måde at gøre det på, ville være at indføre en eGovernancemodel i staten. Man kunne begynde med at kortlægge en række af de tværgående processer og identificere dem, der er fælles og gennemgående, og som alle ministerierne skal have til at fungere. Ligesom vi har gjort med NemKonto og eFaktura, foreslår Henrik Jeberg.
Han mener, der er brug for fire elementer. Der skal etableres en screeningsmyndighed, der skal stilles arkitekturkrav, der skal benchmarkes og der skal ske projektvurderinger.
- Hvis vi levede i en perfekt verden, så ville fælles projekter blive sat i gang, når de kunne betale sig, uden at det var til diskussion. Statens it-net er et godt eksempel på et oplagt samarbejdsprojekt, som har været på tegnebordet i flere år, men som er blevet begravet igen. Det er synd, mener han.
- Vi er ikke interesseret i at lave Datacentralen II med en fuldstændig centralisering af it i staten - det er ikke tanken. Men der er nogle fælles processer, hvor der er store besparelser i at lave fælles løsninger. Ingen sætter jo spørgsmålstegn ved, at det er smart at have et fælles lønsystem i staten, hvor alle overenskomster og lønudbetalinger og beregninger er samlet, siger Henrik Jeberg.
Han mener, at Statens IT-Råd kunne være et oplagt som det sted, hvor man foretog inial projektvurdering af statslige it-projekter, før de blev sat i gang.
- Ville det være så kættersk, hvis et centralt råd skulle vurdere, om projekterne var gode nok, før de blev sat i værk? Og også så på, om der var mulighed for at genbruge dele af det aktuelle projekt andre steder senere - eller om en løsning allerede fandtes, spørger Henrik Jeberg.
Men i så fald skulle rådet have noget myndighed, for i dag er Statens IT-Råd mest en snakkeklub, mener Henrik Jeberg. Et sted, hvor man relativt gratis kan sidde og sige "ja, det her skal vi sørme også gøre noget ved". Og så sker der som regel ingenting.
FOR MEGET FRIVILLIGHED
- Overordnet handler det om incitamenter i digital forvaltning. Jeg tror først, man får sat krudt under digitaliseringen, hvis der er nogle standarder, man SKAL leve op til. Jeg vil nødigt virke som en gammel stalinist, men der er lige lovlig meget frivillighed i den måde, myndighederne løser opgaverne på i dag. Digital forvaltning er kun på anbefalingsstadiet. Det er heller ikke i skatteydernes interesse, at der er den mangfoldighed af løsninger. Måske er der nogle små konger rundt omkring, der nyder at gøre tingene på deres egen måde. Men det er ikke til fordel for almenvellet, siger Henrik Jeberg.
Han vil nu sammen med Videnskabsministeriet i en uformel ad hoc arbejdsgruppe prøve at se, om man kan komme et skridt videre end frivillighed og identificere områder, hvor det giver mening at lave nogle moralsk forpligtende samarbejder for ministerier, der er lidt længere fremme i skoene.
- Økonomistyrelsen og Videnskabsministeriet har jo de samme frustrationer. Videnskabsministeriet laver alle disse fine standarder og anbefalinger, men det er sjældent, de ophøjes til lov. Så nu ser vi, om vi kan komme lidt videre med forpligtende samarbejder. Men vi får se, hvad der sker, når der kommer innovative forslag på bordet og ministerierne skal afgive kompetence - og måske også hoveder, siger Henrik Jeberg.
For det går jo hånd i hånd, at fælles projekter indskrænker den enkelte myndigheds handlefrihed.
Boks:
Sammenhængende offentlig it
MORGENLUFT FOR KÆTTERSKE TANKER Fra mange forskellige kanter angribes myndighedernes selvbestemmelse nu, fordi den i stigende grad står i vejen for hensynet til fællesskabet. It-chefen i Økonomistyrelsen, Henrik Jeberg, vil have flere forpligtende samarbejder på tværs. Kommunerne er på vej med mandat til at KL om en fælleskommunal it-strategi, hvor arkitekturen ikke er overladt til KMD. Dansk IT spiller ud med et forslag til it-governance i hele den offentlige sektor. Og bestyrelsen for Projekt Digital Forvaltning vil have fjernet barriererne for udveksling af data nu.
