Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. april 2005.
Tidligere tiders store offentlige it-skandaler og pres for at få flere betjente på gaden har afholdt politikerne fra at afsætte flere penge til it, og sætte krav om, at politiet udnytter teknologien mere fornuftigt.
Årsagen til politiets dårlige udnyttelse af it er, at partierne bag tidligere tiders politiforlig har handlet forkert. Det mener Anne Baastrup (SF), som fra sin plads i Folketingets retsudvalg blandt andet har til opgave at følge med i politiets arbejde - herunder brugen af it-udstyr.
- Politiets brug af it er mildest talt på et meget lavt niveau. Da man tilbage i midten af 1990'erne skulle bevilge penge til den it, politiet har i dag, var man meget skræmt af de store offentlige it-skandaler, især Amanda-skandalen. Derfor virkede det mest fornuftigt at bygge videre på det eksisterende i stedet for at bygge nyt. Og derfor står vi i dag med nogle forældede systemer i politiet, siger Anne Baastrup.
Hun mener samtidig, at der har været alt for meget fokus på at få mere politi på gaden, i stedet for at forbedre it
- Hvert gadehjørne sin betjent. Det er en god overskrift. It er derimod ikke nær så sexet og ikke noget der sælger billetter til Dansk Folkeparti ved næste valg. Derfor bliver det meget svært for de folk - også hos politiet selv - der gerne vil have forbedret it-niveauet, at sælge ideen om flere penge til it, siger Anne Baastrup.
- Ved det seneste politiforlig foreslog SF flere penge til it, men så blev vi smidt ud fra forhandlingerne og i stedet kom der 1.000 flere betjente på gaden. Alle politikere står i kø for at gøre noget ved problemet, når en overskrift fortæller, at landbetjenten end ikke har en computer, men når regeringspartierne skal lave forlig om politiet, så glemmer de it-området.
Anne Baastrup får støtte fra det radikale medlem af retsudvalget, Simon Emil Ammitzbøll. Han mener også, at den politiske debat har været alt for fokuseret på at få mere synligt politi.
