Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. april 2005.
Visionsudvalget for fremtidens politi slår ned på etatens oldnordiske it-systemer, der hindrer politiet i at arbejde effektivt. Udvalet rejser spørgsmål om, hvorfor det er gået så galt, og hvordan en profesessionalisering kan finde sted.
Visionsudvalget, som af Justitsministeriet har fået i opdrag at udarbejde en overordnet vision for fremtidens politi, slår kraftigt ned på det alvorlige efterslæb, der præger politites teknologi.
Fremtidens politi er belastet af fortidig teknologi. Det er et kernepunkt i den kommende rapport fra Visionsudvalget, som retter en markant kritik mod både politiet og det magtfulde Justitsministerium, der er medskyldig i, at politiet i sit arbejde hæmmes af ineffektiv teknologi.
Kernen i udvalgets arbejde er en radikal organisationsændring, der lægger op til, at antallet af politikredse reduceres fra de nuværende 54 til 10-12 stykker - den første betydelige reform af politiet siden 1938. Men fokus er undervejs udvidet til også at omfatte teknologi.
Formanden for Visionsudvalget, direktør Erik Bonnerup, ønsker ikke at kommentere udvalgets arbejde.
- Men jeg er enig i, at it er et vigtigt område for politiet, og der er meget store opgaver, som skal løses i de kommende år, siger han. Formanden lagde i sin tid navn til Bonnerup-rapporten, der søger at give svar på, hvorfor store, statslige it-projekter har det med at køre af sporet.
Ifølge Computerworlds oplysninger sætter udvalget ind med kritik på flere niveauer. Politiet har ikke formået at tage den teknologiske udvikling til sig i fornødent tempo, og det afspejler en uformåenhed i at tænke visionært og langsigtet, er en konklusion. Der hersker også bekymring over, om politiet i sine nuværende moderniseringsbestræbelser blot gennemfører gårsdagens teknologi, og er for ufleksibelt til at indrette organisationen efter de teknologiske muligheder.
Hvor niveauet ligger, illustreres af, at politiet først i dette forår har fået email. En hjemmeside med en vis interaktivitet er introduceret i denne uge, men den er ikke integreret og giver ingen effektivisering hos politiet. Arbejdsredskaber som eksempelvis politiets forbryderalbum er stadig ikke digitaliseret. Politikredsene har ikke redskaber til at understøtte efterforskning over grænserne. Og radiokommunikationssystemet er også pensionsmodent.
At politiet halter bagefter teknologisk har regeringen forsøgt at rette op på med en ekstrabevilling i flerårsaftalen for 2004-2006 på 195 millioner kroner til starten på et it-moderniseringsprojekt. Politiet selv pointerer, at man er i gang og giver manglende bevillinger skylden for manglende teknologi.
- Vi har jo den store it-strategi vi lavede i 2004. Jeg har ikke hørt nogen sige andet, end at den har alle de visioner, der skal være. Den er baseret på en forudsætning om, at al information skal være til rådighed når som helst, hvor som helst for alle arbejdspladser. Og alle til rådighed værende kommunikationsmidler skal kunne anvendes i alle sammenhænge. Det er ikke visioner, vi mangler. Men det er klart, at gennemføre dem i virkeligheden forudsætter pengene til det, siger vicerigspolitichef Peter Carpentier.
Politiet har flere repræsentanter i Visionsudvalget, blandt dem Esbjergs politimester, Poul Bjørnholdt Løhde. Han bekræfter, at it har været en væsentlig del af udvalgets arbejde.
- Ønskesedlen til politiets it er lang. På flere forskellige områder kunne it forbedre vores arbejde væsentligt, men det vil kræve massive investeringer, siger han. Poul Bjørnholdt Løhde understreger, at han udtaler sig som politimester, ikke som udvalgsmedlem.
Visionsudvalget har været karakteriseret af to stridende fløje med repræsentanter for etaten på den ene side og erhvervsliv og folkevalgte på den anden. Politiet er utilfreds med kritikken og efterlyser øgede bevillinger. På den anden fløj kombineres erkendelsen af, at der er behov for markant forhøjede it-bevillinger, med den pointe, at politiet ikke har brugt de penge fornuftigt, de allerede har fået, og spørgsmål om hvorvidt man fremover vil forvalte it-midlerne professionelt.
At der er grund til tvivl, bekræftes af en pensioneret politimand med mangeårig it-ekspertise, der for få år siden var med til at skaffe en ekstrabevilling på 10 millioner kroner til specialudstyr til specialefterforskning. Den blev brugt til at købe fladskærme for. De så godt ud på skrivebordene. Han fælder en hård dom over sin gamle arbejdsplads.
- Man har ikke haft indsigt i, hvordan it kan bruges i hverdagen. Det skyldes en ledelse, der har sagt, at politiets synlighed er mere vigtig end det, der sker inde på kontorerne. Al debat har i mange år gået på lokalpoliti og flere politifolk ude på gaden. Ikke med hvordan man forenkler og effektiviserer det administrative arbejde. Derfor skal man nu gennem en genfødsel på it-området, som vil tage mange år, siger den pågældende, der udbeder sig anonymitet.
Han peger derudover på, at politiet ikke kan tåle, at deres opklaringsprocent falder yderligere. Ifølge Danmarks Statistik er den for indbrud faldet fra 10,2 til 7,3 procent mellem 1995 og 2004, og for samtlige straffelovovertrædelser er den faldet fra 20,2 til 18,2 procent.
Hvad ledelsen angår, peger Visionsudvalget på, at Justitsministeriet i årtier har siddet tungt på retten til at udnævne ledere i politiet. Rigsrevisionen gav sidste år politiet og Justitsministeriet en røffel blandt andet for stivnede strukturer, manglende styring og elendige it-systemer.
Gartner Group udarbejdede sidste år en rapport om politiets it-strategi for Finansministeriet. Den rummer også kritik. I en kortfattet kommentar til rapporten siger Gartner-analytikeren Peter Suhr:
- For en organisation som politiet opfattes it ikke som strategisk - det ligger ikke i deres selvopfattelse og kultur. Samtidig er det en meget decentral organisation, hvilket gør det svært at køre store, centralistiske projekter igennem.
Billedtekst:
Politiets it-ønskeseddel
Computerworld har snakket med en række af cheferne og it-medarbejdere i Danmarks politikredse, og de ønsker sig samstemmende bedre og mere it, samt en bedre udnyttelse af it.
Bjarne Højgaard, vicepolitikommisær, Ringkøbing Politi
• Genbrug af data, for eksempel mellem Polsas, Poltid og udlændingeregistret, så dobbelt tastearbejde undgås.
• Generel bedre sammenhæng mellem politiets mange it-systemer og programmer.
• Registrering af responstider i Polsas.
Poul Bjørnholdt Løhde, politimester, Esbjerg Politi
• Alle politifolk skal have adgang til rådata og analysesoftware, for eksempel i kriminalsager.
• Polsas skal udskiftes.
• Digitalisering af forbryderalbummet.
• Store politikredse, så it kan centraliseres.
Stig Lundbo, politiinspektør, Frederikshavn Politi
• Mere brugervenlige programmer med bedre integration.
• Muligheder for at kombinere data på tværs af systemer.
• Bærbare, så sager kan behandles af betjente i marken.
• Mulighed for at trække data fra andre politikredse.
• GPS i bilerne, så man ved, hvor den enkelte bil er.
• Uddannede systemadministratorer, i stedet for at politifolk varetager opgaven.
Jørgen Jensen, vicekriminalkommisær, Randers Politi
• Sagsbehandlings- og backofficesystemer skal integreres med hjemmesiden.
• Genbrug af data, for eksempel mellem Polsas og Poltid.
• Fjerne dobbelt tastearbejde, så f.eks. biltyverier ikke skal indtastes mere end et sted.
Bendt Rungstrøm, vicepolitimester, Roskilde Politi
• Bedre integration mellem systemerne.
• Landsdækkende edb-systemer.
• Systemer, der kan lette kommunikation med domstolene.
• Internetforbindelser i bilerne, så politifolk i marken kan slå op i centrale systemer.
Michael Clan, politimester, Gentofte Politi
• Bedre kommunikation med borgerne via website.
• Større kredse giver bedre mulighed for at holde på dygtige medarbejdere.
