Teleanalytiker: Den er for dyr

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 15. april 2005.


BlackBerry får ros for den gode integration til de store mail-systemer af teleanalytiker Bernt Stubbe Østergaard, men han anfægter omkostningsniveauet.

Prisleje
Inden TDC har sagt noget som helst om sin prispolitik, giver teleanalytiker Bernt Stubbe Østergaard gerne sit bud på den største hæmsko for en stor udbredelse af BlackBerry: Den er dyr. For dyr.
- At rulle den ud i hele virksomheden fra top til bund - det vil simpelthen ikke ske. Det er også derfor, at RIM (Research in motion, der ejer BlackBerry-teknologien, red.) har travlt med at give licens til eksempelvis Nokia og Siemens. Men spørgsmålet er, hvor meget det får priserne ned, lyder dommen.
BlackBerry får også hos Bernt Stubbe Østergaard ros for den gode integration til de store mail-systemer, men baseret på priserne andre steder anfægter han stadig omkostningsniveauet. Også for operatøren.
- Operatøren skal både betale en BlackBerry-terminal og ganske heftige licensafgifter. Det gør, at det ikke er så interes-
sant for operatøren. Samtidig begrænser det indtjeningsmulighederne, at BES-serveren (BlackBerry enterprise Server, red.) har sit eget netværk, så kunden kan køre direkte på det uden om operatøren, så BlackBerry-brugere rent praktisk ikke er roaming-brugere. Naturligvis får operatøren noget ekstra GPRS-trafik, men ikke den ekstra service-charge.
Det er også derfor, TDC ikke har særlig travlt med at pushe BlackBerry, mener teleanalytikeren.

I et vadested
Han er ikke i tvivl om, at der kommer meget mere push-
email, fordi email er helt centralt som value-add for operatørerne. Og han spekulerer på, om TDC har talt med billigere alternative aktører på push-mail-markedet såsom Good Technology, JP Mobile og Extended Systems.
- Der kommer masser af nye tilbud næste år. I øjeblikket er vi i et vadested, og her er naturligt nok en masse mudder. Indtil det bundfælder sig, skal man passe på med sine indkøbsbeslutninger. For eksempel med at modellere virksomhedens løsning efter, hvad direktøren vil, uden tanke på at alle sælgerne også skal have en terminal, men at den ikke kan blive lige så superlækker og dyr som direktørens.

Et forspring
Udgangspunktet for push-email er, at de dominerende selskaber stadig er RIM med BlackBerry og så Microsoft. BlackBerry har en etableret brugerbase og et forspring, så det tager flere år, før man for alvor har konkurrence på området. Men Microsoft og andre konkurrenter bliver ved med at trænge sig på.
- Derfor søger RIM i stigende grad at blive et softwarefirma - altså få deres teknologi bredt ud og tjene på licensafgifter. Risikoen for dem er, at de ikke kommer ud i tilstrækkeligt mange billige håndsæt, siger Bernt Stubbe Østergaard med den tilføjelse, at der er forskel på at udkonkurrere PDA-markedet i Nordamerika og komme ind på mobilmassemarkedet i Europa.

Billedtekst:
I øjeblikket er vi i et vadested, og her er naturligt nok en masse mudder, siger Bernt Stubbe Østergaard, Country Manager Giga Information Group.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering