Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. april 2005.
Nyskabende tjenester bliver kvalt i fødslen af bundlinjefokuserede udbydere og mangel på visioner. Analytikere kalder leverandørernes tilgang til markedet for hæmmende. Der skal gøres noget, hvis fremtidens indhold skal revolutionere mobilmarkedet.
Ringetoner, spil, erotisk indhold og lidt nyheder. Indhold, som vi allerede ser i dag, og indhold som kommer til at dominere markedet de næste to til fem år. For selv om TDC kaster sig ud i projekter som MIL-samarbejdet (se artikel til venstre) med DR og en række uddannelsesinstitutioner, er der stadig en række hurdler, som holder de gode ideer tilbage, lyder det fra en række analytikere.
En af de helt store er den måde, operatørerne vælger at dele omsætningen med indholdsleverandøren. Der eksisterer stadig ikke en effektiv søgetjeneste på mobilen, der gør det nemt at finde indhold, så med mindre marketingsbudgettet er meget stort, er de fleste leverandører afhængige af at blive set på operatørens indholdsportaler, og det tager sidstnævnte sig godt betalt for.
- Diskussionen om deling af omsætningen for de enkelte tjenester har været i gang længe, men den er aldrig blevet løst. Når du har teleselskaber, der tager mellem 30 og 50 procent af omsætningen på et produkt, der måske koster 15 kroner, så er der ikke meget tilbage til den indholdsleverandør, der har brugt tid og penge på at udvikle tjenesten, siger teleanalytiker Torben Rune.
Og ifølge ham er konsekvensen, at de innovative ideer bliver på tegnebordet, og at der bliver satset på det sikre, hvor indholdsleverandørerne ved, at de kan tjene penge på volumensalg. Han sammenligner det europæiske marked, med de asiatiske lande, hvor man typisk deler omsætningen med 10/90 eller 20/80 i indholdsleverandørens favør, og hvor man ifølge Torben Rune derfor har et rigere indholdsmarked med avanceret erhvervsindhold i form af mødeplanlægning og lokationsbaserede tjenester.
- Modellen, hvor operatørerne tager en væsentlig del af omsætningen, er efter min mening den største nuværende problemstilling på contentmarkedet. Den betyder, at vi i Europa får meget få tiltag, der for alvor satser på nye ideer til mobilen. Spil, ringetoner og baggrundsanimationer er fint, men det flytter ikke rigtig noget set i et større perspektiv, siger han.
Samme budskab lyder fra analysehuset Forrester, hvor senioranalytiker Michelle De Lussanet analyserer markedet for mobilindhold.
- Med de nuværende markedsforhold mener mange indholdsleverandører ikke, at det kan betale sig at tænke innovativt. Vi mangler en fornuftig model for at dele omsætningen, og så længe, der ikke er mere standardisering på hardwaren og operativsystemer, skal der udvikles til de forskellige platforme, og det er dyrt, siger hun.
Hos TDC ønsker man ikke at udtale sig om, hvordan man deler kagen mellem teleselskabet og indholdsleverandørerne. Direktør for TDC Mobil, Mads Middelboe, mener, at kritikken af omsætningsdeling er malplaceret.
- Det er et nyt marked for os, og et marked som vi skal have op at stå. Det, som det koster os at stille vores "butik" til rådighed for indholdsleverandørerne sammen med et system til afregning, udgør en betydelig investering. Derfor tager vi en andel af salget. Vi ser selvfølgelig gerne innovation, men det forudsætter, at vi i første omgang har tjenester, som brugerne er villige til at betale for. Derfor satser vi på indhold, som kan generere volumen, siger han.
Han mener, at markedet og innovationen vil tilhøre de store spillere med kapitalen i orden.
- Vi vil have, at indholdsleverandørerne er økonomisk risikovillige i forhold til de tjenester som de vil sælge gennem os. Der er revl og krat derude, og det er gerne de små firmaer, som ikke kan skabe volumen med deres tjenester, der piber. Vi arbejder med innovation i Ørestads-regi og sammen med Danmarks Radio, og det er steder, hvor der er kapital og risikovillighed. De koncepter, vi satser på, skal være bæredygtige - ikke en gimmick. Vi kommer til at satse på mange af de samme ting, som kunderne har på deres pc. Det skal være ting, de kender i forvejen. Mobiltelefonerne skal man se som en komplementær distributionskanal, siger Mads Middelboe.
Men hvis man spørger Michelle De Lussanet er det en fejlstrategi, hvis man ønsker innovative tjenester.
- Operatørerne og til dels også indholdsleverandørerne er plaget af vanetænkning i forhold til det mobile medie, og det betyder, at vi ikke for alvor kommer til at se nytænkning de næste tre til fem år. Der er en tendens til at mene, at det, der er en succes på nettet eller tv'et, også bliver en succes på mobilen. Men det er et andet medie. Skærmen er blandt andet noget mindre. Hvorfor skulle jeg som bruger betale fem euro for at se noget i dårligere kvalitet og på en mindre skærm, når jeg kan tænde for mit tv og se det samme gratis i det format indholdet var tiltænkt?, spørger Michelle De Lussanet.
Det synspunkt erklærer teleanalytiker John Strand sig enig i:
- De tjenester, som bliver dundrende succeser i fremtiden, kender vi ganske enkelt ikke i dag. Lige nu satser operatører, indholdsleverandører og telefonproducenterne på ting, der er velkendte fra pc'erne, og det er en stor fejl. Mobiltelefoner rummer andre muligheder og andre begrænsninger. Det er ikke det samme. Tag en kæmpesucces som den nye håndholdte Playstation-spillekonsol, det er et dedikeret medie. Tag så Nokias Ngage, spillemobilen, der er blandt mobilhistoriens største flops, fordi mediet er forkert, siger han.
Lidt fornyelse er der dog på vej. Både Strand og De Lussanet er enige om, at applikationer, som gør det muligt at betale med mobiltelefonen kommer til at vinde frem i flere former, men revolutionen lader vente på sig.
Billedtekst:
kæmpe marked Markedet for mobilt indhold til 3G-telefoner står foran en eksplosiv udvikling: Totalt set vurderes markedet at vokse fra 645 millioner kroner i 2004 til 46,5 milliarder i 2007. Herunder eksempler på indhold, som ventes at drive udviklingen. Tallene er i millioner kroner og gælder det vesteuropæiske marked
Kilde: Strand Consult
