Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. april 2005.
Lad være med at stå i en trappeopgang med kraven slået op om ørerne og kasketten trukket ned i panden, hvis naboen er en bank. Kommer en politimand forbi, vil du blive udspurgt om dine ærinder. For din optræden er mistænkelig, og det er nok til, at politiet vil konfrontere dig uanset, at du blot har klædt dig fornuftigt på og venter i ly på en ven.
Sådan er det ikke på nettet, hvor tusinder af danskere dagligt intimideres og narres gennem de såkaldte fupdomæner, uden at politiet interesserer sig for det. Som Computerworld skriver i dag, ønsker politiet ikke at gå videre med sagen, selv om DK-Cert - den institution, der overvåger sikkerhedsproblemer på nettet - har identificeret mistænkte og afleveret oplysningerne til politiet. Selv om det i princippet blot er at gå i gang med efterforskningen, melder politiet pas. Der er ingen ofre, som har anmeldt sagen; derfor forfølges den ikke. Og der er ingen udsigt til, at det vil ske. I stedet kører en langsommelig klagesag i Klagenævnet for Domænenavne, anmeldt af en række af de firmaer, hvis navne, svindlerne snylter på. Når sagen engang kommer til afslutning - og der kan gå måneder - kan domænehajerne flytte teltpælene, og problemet forbliver uløst. Klagenævnet er ikke gearet til at tackle den slags opgaver.
Løsningen er heller ikke - som man praktiserer i Sverige - at lade internetudbyderne agere politi og blokere fupdomænerne. Efterforskning af kriminalitet på nettet er en politiopgave. Desværre må man konstatere, at etaten ikke har øje for nettet som et område, det er værd at beskæftige sig med - endsige kompetencer til at forholde sig til komplicerede efterforskningsopgaver derude. Det er på tide, at der etableres en decideret it-enhed, fuldstændig som vi kender det fra rejseholdet og bagmandspolitiet. Politiets it-enhed skal kunne tage sager på eget initiativ. Det vil betyde, at Klagenævnet for Domænenavnet slipper for regelændringer og sager, der egentlig burde håndteres af politiet. Når klagenævnet behandler sagen i dette tilfælde, er det fordi, de snyltede firmaer i juridisk forstand ikke er forurettede og dermed ikke kan anmelde sagen til politiet. De har kun klagenævnet som irriterende mulighed.
I større perspektiv er det værd at diskutere, om der ikke kan gøres mere internationalt på et politisk forpligtende niveau for at fastlægge teknologiske standarder, der gør det vanskeligere at gennemføre svindel og udbytning i stil med fupdomæner og lignende - ved at lægge pres på W3C, konsortiet der er ansvarligt for standarderne for internet. Det er efterhånden nødvendigt at have ansat både systemadministrator og sikkerhedschef for at holde ubudne gæster uden for vores virtuelle hjem. Det er som at have hirdmænd i middelalderen. Vi er stadigt langt fra civilisation på nettet, og det er stort set risikofrit at løbe rundt med koben, boldtræ og pianotråd derude.
Læs mere side 14 - 15
