Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. april 2005.
På Perimeter Institute dyrkes den teoretiske fysik. Hjerner og tavler - ikke computere - er i centrum.
Det første, der springer i øjnene, når man besøger Perimeter Institute for Theoretical Physics er de sorte tavler. De er allevegne. I kantinen, på gangene og i kontorerne. Ved de talrige små sofagrupper i krogene med tilhørende cappucinomaskiner og mikroovne, der lægger op til udveksling af såvel småsnak som store tanker. Om det så er ved pejsen i slyngelstuen, hvor forskerne kan få en pot billard efter dagens dont, fremtræder skorstenen som en tavle, hvor man lige kan kridte sine formler op.
På Perimeter tænkes der. Genierne tænker, og roen hersker i den imponerende, arkitekttegnede bygning, hvor arbejdet sjældent foregår i laboratorier, men rundt omkring, over det hele i sociale rum.
- De bokser med de store spørgsmål. Hvad er der inden i universets sorte huller? Hvordan forstår vi lyset, tyngdekraften, naturkræfterne? Hvad bliver det næste gennembrud? Men de sidder ikke hver især inde på deres kontorer og venter på det store Eureka-øjeblik, siger John Matlock, der er kommunikationsdirektør på Perimeter Institute.
Forskerne, der kommer hertil, har end ikke pligt til at undervise. Nogle gør det, fordi de har lyst.
John Matlock beskriver modellen som et unikt privat/offentligt partnerskab. Instituttet er uafhængigt af de to lokale universiteter, men samarbejder med dem. Krydsbefrugtningen giver et mere dynamisk miljø, mener han. Mere intenst samarbejde mellem Perimeter og en stribe regionale akademiske institutioner som McMaster University, University of Waterloo, Canadian Institute for Advance Research, Univeristy of Toronto, Canadian Institute for Theoretical Astrophysics, Field's Institute med flere skal højne niveauet og markere en klynge med teoretisk fysik på højeste niveau. Hvilket er nyt for regionen, hvis ekspertise ellers har været koncentreret om højteknologi, finans og forsikring.
Hver tirsdag og torsdag kan man nyde et foredrag om kvanteteori. Hver måned holdes populære foredrag. Offentligheden er velkommen. Atriumgården benyttes også til koncerter og andre kulturbegivenheder for at trække husarerne ind.
Netop offentligheden, forankringen i lokalsamfundet og bestræbelser på at højne interessen for naturvidenskab helt ned på folkeskoleniveau, er prioriteret i Perimeter-satsningen.
- Vi har eksempelvis et omfattende outreach-program, hvor vi rækker ud til både skoleelever, lærere og offentligheden i al almindelighed. Kvantefysik skal være populært! Og mange af forskerne elsker faktisk at deltage i det arbejde, hvor de eksempelvis tager på sommerlejr med skolelærere, fortæller John Matlock.
Direktøren for instituttet, Howard Burton, optræder som klummeskribent i den lokale avis, The Record, som entusiastisk fortaler for den teoretiske fysik. Det er ikke nemt at sprede begejstring, erkender han. De flestes øjne bliver automatisk glasagtige ved tanken om teoretisk fysik - trods retorikken om vidensamfundet og innovationsalderen. I en spændingskonkurrence med ishockey, politiske intriger, bråvallaslag i erhvervslivet, tv-serier og dansemusik vil teoretisk fysik nok havne på en sidsteplads. Men hvordan kan det være kedeligt at udforske universet? Universet, for pokker! Hvis du anser universet for kedeligt, vil jeg godt vide, hvad du gør for at more dig, lyder udfordringen fra Howard Burton.
Burton, der selv har fire doktorgrader - to i fysik, en i filosofi og en i matematik, er selv ung i forskerverdenen, og mange af forskerne på Perimeter er også yngre forskere, der har vundet hæder som kommende stjerner. Eksempelvis den kvindelige forsker Fotini Markopoulou Kalamara, som i 2002 blev udpeget som en af verdens mest lovende unge fysikere i tidsskriftet Scientific American. Daniel Gottesman, som blev hyret ind fra University of California i Berkeley, optrådte forrige år på MIT Technology Reviews Top 100 Young Innovators. Og Robert Myers vandt i 1999 prisen i Canadian Association of Physicists som landets bedste forsker under 40.
Nobelpristagerne finder man i det videnskabelige råd, Scientific Advisory Committee. Eksempelvis Anthony Leggett, professor i fysik ved University of Illinois i USA, der vandt den i 2003.
I rådet sidder også den verdensberømte astrofysiker Scott Tremaine, der leder instituttet for astrofysisk videnskab ved Princeton University. Som mangeårig deltager i arbejdet med det store rumteleskop Hubble Space Telescope har han studeret universets sorte huller og andre galaktiske fænomener.
Også en skandinavisk kvinde er med i det videnskabelige råd. Det er Cecilia Jarlskog, professor ved afdelingen for matematisk fysik ved Lund Universitet. Hun er tidligere formand for Nobelpriskomiteen for fysik.
www.perimeterinstitute.ca
Billedtekst:
ildsjæl Direktøren for Perimeter Institute, Howard Burton, er højtprofileret i lokalsamfundet som "evangelist" for naturvidenskab i almindelighed og fysik i særdeleshed.
Billedtekst:
tankestreger Postdoctoral Fellow ved Perimeter Institute, Nemani Venkata, på sit arbejde.
