Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. april 2005.
udfordring Istapper, der falder ned og smadrer antenner og paraboler for millioner. Netværkskommunikation, der er afhængig af satellit-forbindelse i 36.000 kilometers højde. En udskiftning af serverparken, der må vente til første skib i maj kommer igennem havisen. Vilkårene for it- og tele i det nordlige Grønland er anderledes, end den lavlandsdanske it-chef er vant til. Computerworld har besøgt Grønlands vide, hvide verden.
™tele
Af Steffen Fog
Illulissat, Grønland: Grønland er nærmest som en frossen nød at knække rent telemæssigt.
Markante fjelde op til næsten 4.000 meter. Hav og isfjelde så langt øjet rækker.
Grønlands enorme areal (50 gange Danmark) og specielle bosætningsmønster med en meget lille befolkning på 57.000 indbyggere spredt over en meget lang kystlinje (næsten 45.000 kilometer) giver helt specielle udfordringer for telekommunikationen, der alene udbydes af Tele Greenland.
Befolkningen er fordelt på 18 byer og 70 bygder, som igen er fordelt over den lange kyststrækning. Den største by er hovedstaden Nuuk med næsten 15.000 indbyggere. Uden for Nuuk finder man kun mindre byer og bosætninger helt ned til bygder med 50 indbyggere.
Alt det skal Tele Greenland levere tele til, og det giver store udfordringer til kreativiteten og fantasien, når teknikken og ikke mindst forretningsmodellerne skal skrues sammen langs den lange, klippeforrevne kyst.
I dag har Tele Greenland et af verdens længste radiokædesystemer og ikke færre end 14 satellitstationer. Priserne for telekommunikation i Grønland er da også en del højere, end vi er vant til i Danmark, men måske ikke så høje, som de vanskelige forhold ellers berettiger til.
De knap 57.000 mennesker på verdens største ø har investeret i over 25.000 fastnetlinier og næsten 18.000 mobiltelefonlinier. Og de bruges flittigt. For eksempel blev der alene i marts sendt næsten fire millioner sms'er, eller cirka 65 pr. grønlænder. Og som illustration af begejstringen for telekommunikation, er der over 9.000 internet-abonnementer i landet, heraf er over en tredjedel ADSL-abonnenter, selvom ADSL først blev tilgængeligt for et år siden.
Teleliberalisering er noget, man har snakket meget om i Grønland. Man har drøftet, hvordan man gør det rigtigst, da man er bange for, at et frit marked vil sænke serviceniveauet og mulighederne i de områder (især bygderne), hvor det ikke kan betale sig for private telefirmaer at etablere sig.
Foreløbig beholder Tele Greenland derfor monopolet og det gode marked, mod en forpligtelse til at levere de samme teleydelser over hele landet - altså også i de områder, hvor det er besværligt og dyrt.
Tele Greenland er en moderne virksomhed med egen satellitstation i København og 14 på øen. Den første telefonlinie til Danmark åbnede i 1966, og den første sattelitforbindelse kom i 1978, direkte tv og radio fra Danmark kom til i 1982, og hele nettet var digitaliseret i 1997.
For lederen af Tele Greenlands centraler og stationer i Grønlands tredjestørste by, Ilulissat, har udfordringerne med at skabe tilgængelige telekommunikationsveje i Grønland givet et langt liv af oplevelser.
- Jeg kom til Grønland i 1960'erne og blev ret hurtigt involveret i at skabe Grønlands tele-infrastruktur. Grønland har hele tiden været tvunget til at gå foran på grund af de vanskelige forhold, og da Grønland fik sin første satellitforbindelse i 1978, måtte de danske ingeniører komme herop for at lære teknikken, da Danmark senere fik sine første satellitstationer i 1980'erne, siger Jørn Jensen.
Han leder Tele-Post Centret i Ilulissat, hvor moderne kommunikationsredskaber blander sig med cirka 3.000 slædehunde.
- I år får vi GSM og ADSL ud til bygderne også, og der er planer om at lægge lyslederkabel til Nuuk og et Atlantkabel, siger Jørn jensen.
- Der er sket noget, siden den første morsemeddelelse gik fra Grønland til Danmark i 1925. Fra 1973 opbyggede man radiokæden baseret på japansk teknologi med lavt energiforbrug, og hele systemet blev fuldt digitaliseret i 1997, faktisk med telefoncentralen i Ilulissat som den første i 1988. Lige nu er man ved at forlænge radiokæden og udvide kapaciteten, ligesom man er ved at udskifte Siemens-udstyret i den, siger Jørn Jensen fra sit kontor med udsigt over Diskobugten.
Han nævner Grønland som en alsidig arbejdsplads, hvor man ikke kan klare sig med den samme løsning overalt.
- For eksempel forsøgte man på et tidspunkt at strømforsyne radiokædens ødestationer med vindmøller. Men i Sydgrønland blæste de væk, og i Nordgrønland isede de til. Kun i Midtgrønland virkede de, og det viser bare, at der ikke er noget koncept, der virker i hele det store Grønland, siger han.
Jørn Jensen ser mange forskelle i vilkårene for hans televirksomhed i forhold til f.eks. forholdene i Danmark:
- Selvom vi lever i en digital verden, kan vi godt finde på at køre på hundeslæde, når vi skal ud og tilse udstyret i bygderne. Det handler om at bruge det værktøj, som virker bedst, uanset om det er nyt eller ældgammelt som hundeslæden. Den virker jo endnu, konstaterer Jørn Jensen.
Boks:
Måske kabler i fremtiden
Der er ingen kabler mellem byerne og ud af Grønland. Al telekommunikation ud og ind af Grønland og i mange tilfælde også internt i Grønland foregår via en af de tre satellitter, Tele Greenland har forbindelse til, nemlig Intelsat 601, Eutelsat II-F4 og GE Americom GE-2. De senest anvendte kabler ud af Grønland blev skrottet i 1960'erne og havde i øvrigt meget lav kapacitet. Tele Greenland er i øjeblikket ved at undersøge, om det kan betale sig at lægge et søkabel til enten Island, som har kabelforbindelse til Europa, eller til Boston i USA, som også har krydsfelter til mange af de store internationale tele-motorveje. Kablerne vil dog aldrig helt kunne overflødiggøre satellitforbindelserne, vurderer Tele Greenland i en rapport, hvor de har undersøgt mulighederne. Satellitforbindelserne må til stadighed opretholdes, for at sikre Grønland forbindelse til udlandet, hvis kablet går ned eller rives over af trawl eller skibs-ankre. Og da kabelforbindelse samtidig er meget dyr, er det tvivlsomt, om den lille grønlandske befolkning får råd til at betale for kablerne lige foreløbig.
Boks:
teknologi-begejstring
Grønland er ikke på samme teknologiske niveau som Danmark og Europa, men landet er godt på vej. I lyset af, at øsamfundet indtil anden verdenskrig baserede sin økonomi på fangst og jagt og først blev ‘moderniseret' med store, danske investeringer op igennem 1950'erne og 1960'erne, har Grønland allerede en særdeles internet-aktiv befolkning og stor udbredelse af it-værktøjer. Nedenfor en sammenligning mellem Danmark og Grønland på en række forskellige indikatorer.
Antal indbyggere pr. internetdomæne:
Danmark (.dk): 10
Grønland (.gl): 27
Husstande med adgang til internet:
Danmark: 75 procent
Grønland: 33 procent
30 procent af husstandene i Grønland har en GPS-modtager (satellitnavigation).
42 procent af husstandene i Grønland har en bærbar VHF-radio.
GPS og VHF-radioen bruges af jægere og fiskere i fjeldet og på vandet til navigation og kommunikation i det kæmpestore land, hvor en præcis stedsangivelse og hurtig kontakt til redningstjeneste eller nabobåde kan være livsnødvendig.
(Kilder: Computerworlds beregninger, DK Hostmaster, Tele Greenland, Danmarks Statistik og Grønlands Statistik)
Billedtekst:
Afsides Næsten al radiokommunikation i Grønland er baseret på den 1.600 km lange radiokæde. På kæden er der 29 øde stationer, der strømforsynes af solceller og dieselgeneratorer. Tidligere forsøgte man med vindmøller, men de blæste i stykker eller blev overisede. Til venstre ses repeaterstationen QING, beliggende på fjeldet Qingaq i ca. 1600 meters højde på Storø i Godthåbsfjorden. Stationen forstærker og videresender telekommunikation til bygden Kapisillit, og sender tv, radio og NMT-mobiltelefoni til fjordområdet. Desuden er der installeret fjernbetjente VHF-radioer til både fly og skibe på QING. En gang om året - om sommeren - tilses stationerne, og der fyldes brændstof på tankene. Det foregår med helikopter. Resten af året klarer stationerne sig selv, og falder de ud om vinteren, kan det være svært at flyve til dem på grund af hårdt vejr. Foto: Tele Greenland
Billedtekst:
GSM og ADSL til bygderne
I løbet af 2005 udbygger Tele Greenland sit net, så der bliver fuld GSM-dækning og fuld adgang til ADSL i alle bygder med mere end 50 indbyggere. ADSL blev tilgængeligt i alle 18 byer i 2004, og GSM var hurtigt udbygget i alle byer efter opstarten i 1998. Udbygningen med GSM og ADSL til bygderne er en teknologisk udfordring, da mange af bygderne ligger afsides, og de øgede datamængder stiller store krav til radiokæderne ind til byerne. Udbygningen kan ikke betale sig rent kommercielt, men Landstinget har sikret den ved at yde offentlig støtte.
Billedtekst:
rygraden i nettet
Rygraden i Grønlands teleinfrastruktur er en over 1.600 km lang radiokæde (sort linie på kortet). De byer og bygder, der ikke er dækket af kæden, dækkes af satellitstationer. Grønland har direkte satellitforbindelser til flere lande, den største til Danmark - hvor al internettrafik også går igennem. Private fik adgang til ADSL i 2004. Den samlede internetkapacitet ud af Grønland (via satellit) er 14,5 Mbit/s, og ind i landet er forbindelsen på 37 Mbit/s.
Billedtekst:
istapper De specielle forhold i Grønland, kræver stor kreativitet. For eksempel har Tele Greenland udviklet en særlig "is-rist", som de hænger over de dyre og skrøbelige paraboler og antenner. Ristene beskytter mod istapper, der kan veje flere hundrede kilo.
Foto: Tele Greenland
Billedtekst:
digitale grønland Neden for det såkaldte antennefjeld i Ilulissat, Grønlands tredjestørste by, ligger den første digitale telefoncentral i Grønland. Den betjenes af lederen af Tele Greenland i Ilulissat, Jørn Jensen. Centralen er 17 år gammel. Foto: Steffen Fog
Se også side 14: Afhængige af sårbare dataforbindelser
