Forskning splitter IT-Brancheforeningen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. marts 2005.


Skal danske it-virksomheder - store som små - tænke mere i ph.d.-studerende og forskning?
Det spørgsmål delte vandene på IT-Brancheforeningens årsmøde på Børsen i København.

Hvis Danmark skal klare sig i globaliseringen, skal landets virksomheder blive langt bedre til at samarbejde med forskningsinstitutioner, forskere og ph.d.-studerende.
Det er et af grundlagene i regeringens plan for Danmarks fremtid i globaliseringen, og det er et af grundholdningerne i IT-Brancheforeningens ledelse, der længe har advokeret for at danske it-virksomheder skal tænke mere i innovation og derfor også det tage ph.d.-studerende ind i organisationen.
Med globalisering og innovation som hovedtemaer på IT-Brancheforeningens årsmøde i sidste uge blev emnet endnu engang bragt op, men langt fra alle af foreningens medlemmer er enige i, at det er den vej, innovationen skal komme.

Specielt de mindre og mellemstore virksomheder - blandt andre NNIT - har svært ved at se, hvad ph.d.erne og forskningssamarbejde på højt plan skal bruges til i netop deres virksomheder.
- Jeg ved, at det bliver opfattet som noget af en provokation, når jeg siger det i ITB-forum, men jeg kan ikke bruge ph.d.-studerende i NNIT. De kan noget meget specifikt inden for et meget snævert område, er meget specialiserede og typisk ikke særligt gode til at samarbejde. De er trænede i at finde nyt, men langt de fleste af vores virksomheder er ikke baseret på, at der skal findes noget nyt. Hvad vi har brug for, er kandidater, der kobler kandidatgraden med for eksempel en uddannelse på IT-Universitetet. Derfor er de studerende, der også færdes i vækstmiljøet på ITU interesante, siger Torben Skriver-Frandsen, administrerende direktør i NNIT.
Samme problemstilling står Jens Find, administrerende direktør for jyske Unik System Design, overfor.
- Vi har flere gange undersøgt muligheden for at have en ph.d.-studerende, men har indtil nu ikke kunne finde værdien eller projektet, der ville egne sig til den profil. For en virksomhed som os med 100 ansatte er et tre-årigt forskningsprojekt samtidig lang tid at binde sig økonomisk til et projekt, siger han.
Jakob Lyngsø, administrerende direktør for IT-Brancheforeningen, mener, at virksomhederne hænger fast i gamle traditioner og overser muligheder for udvikling.
- Der er for få, der tager studerende ind i virksomhederne, og ærligt talt mener jeg, at det er et udtryk for manglende fantasi, når de små og mellemstore ikke melder sig på banen, siger han.

For de store virksomheder, der var repræsenteret på årsmødet, var der da heller ikke tvivl om, at forskning, udvikling og samarbejde med forskningsmiljøerne er alfa og omega for it-branchens fremtid.
Siemens samarbejder med blandt andet DTU og Aalborg Universitet.
- Ph.d.-samarbejde er en del af vores eksistensberettigelse. Hvis vi ikke udvikler os her, er der reelt set ikke nogen grund til, at der skal eksistere et lokalt Siemens i Danmark, siger Jens-Uffe Andersen, Vice President hos Siemens A/S.

Billedtekst:
Hæder Traditionen tro blev "IT-Prisen" uddelt på IT-Brancheforeningens årsmøde. Vinder blev hardwareproducenten Kiss Technology, som blev belønnet for modet til at gå ind på markeder, hvor globale giganter dominerer. Computerworlds chefredaktør, Arne R. Steinmark, afslørede årets pris og de glade vindere kunne gå hjem med en stensofa i Chesterfield-design, skabt af kunstneren Poul Isbak. Fra venstre: Arne R. Steinmark, stifterne Peter W. Christensen og Anne Marie Cramer, samt Milla Manniche, der var stand-in for sin mand - selskabets tredje stifter - Martin Manniche.
Foto: Torben Klint

Læs historien om Kiss Technology på side 26




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere