Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. marts 2005.
KMD anser det for risikabelt at satse på både sikker drift og it-arkitektur i forbindelse med kommunalreformen. Andre ser reformen som en enestående chance for kommunerne til at overtage ansvaret for deres it og stille krav om åbne standarder til leverandørerne.
Nyborg: It-arkitektur er på dagsordenen i så godt som alle store offentlige forandringsprojekter. Det gælder for eksempel hos ToldSkat.
Og på sundhedsområdet er der kommet gang i arkitektur-arbejdet i og med at amterne om en måneds tid præsenterer en arkitekturpolitik for EPJ.
Mange statslige myndigheder, amter og kommuner er også ved at erkende, at arkitektur (herunder standarder og åbne snitflader) er den krumtap, der kan få forretningen til at køre bedre og organisationen til at blive mere fleksibel og parat til forandringer.
Derfor er mange også tilhængere af, at kommunerne i forbindelse med i kommunalreformen benytter lejligheden til at modernisere it-systemerne og gøre dem åbne og mere forretningsorienterede ved hjælp af it-arkitektur. Og at kommunerne i samme ombæring overtager ansvaret for deres it-systemer i stedet for at lade KMD køre dem videre som hidtil.
KMD råder - måske ikke overraskende - kommunerne til at gøre en ting ad gangen:
- Det er da oplagt at kigge på arkitektur i forbindelse med reformen. Jeg tror bare ikke, det er særlig realistisk, for der vil ikke være nogen forståelse, hvis det betyder, at man ikke kan håndtere driften. I en typisk fusion mellem tre kommuner er der ca. 500 applikationer - heraf 50 forretningskritiske. Og det, at tre kommuner kører med det samme KMD-lønsystem betyder ikke, at de gør det på den samme måde, advarer Lars Monrad-Gylling, administrerende direktør i KMD.
Han siger videre, at sikker drift og it-arkitekturarbejde ikke behøver være en modsætning, men råder kommunerne til at vente en postgang.
- Det er sjældent i store bankfusioner, at man fusionerer samtidig med, at man indfører en ny type it-arkitektur. Når man først har en organisation, der virker, kan man tage de efterfølgende skridt, lyder rådet fra Lars Monrad-Gylling.
Han afviser, at KMD taler højt og længe om sikker drift versus arkitekturskift nu, fordi det betyder, at kunderne tager en runde til med KMD - i stedet for at løsrive sig fra den gamle og markedsdominerende leverandør.
- Der ville være mere grund til at klandre os, hvis vi var for vidtløftige og uansvarlige, siger Lars Monrad-Gylling.
Nogle kommuner efterlyser dog - om ikke vidtløftighed - så lidt mere vilje hos KMD til at tale om arkitektur. De så også gerne, at Kommunernes Landsforening, KL var lidt mere fremme i skoene.
- Vi har svært ved at have kompetencerne til at gå ordentligt i dialog med KMD om arkitektur. Der er brug for et organ, der gør det på alle kommunernes vegne, siger Bent Johansen, it-chef i de VestSønderjyske kommuner, der bliver den fjerdestørste kommune efter kommunalreformen.
- Vi vil endda gerne betale for det. Det gør vi jo i forvejen for vores it-systemer. Problemet er jo bare, at de ikke hænger sammen. Men nu kræver vores politiske ledelse, at systemerne kommer til at hænge sammen. Andre steder i landet stiller politikerne formentlig de samme krav om sammenhængende it, siger Bent Johansen.
Fra Gentofte Kommune, som ikke skal fusionere, lyder en lignende efterlysning.
- Vi bruger vores arkitekturkræfter på det forretningsnære og borgerservice-kerneopgaverne. Løn og it og den slags er egentlig ikke kommunale kerneopgaver. Vi mangler tyngde og ressourcer til at sikre udvikling af fælleskommunale løsninger og standarder. Det rykker ikke, at Gentofte og nogle få andre mutters alene stiller arkitekturkrav i vores udbud. Der er brug for nogle fælles organer til de opgaver, siger Henrik Pedersen, it-chef digital ledelse, Gentofte kommune.
En anden stor kommune, Århus, efterlyser også et fælles arkitektur-organ for kommunerne. It- og organisatonschefen mener, at flaskehalsen peger på KL.
- Vi bruger i forvejen to årsværk på arkitekturarbejde, men vi ønsker fælles rammer, så vi ikke alle skal gøre de samme erfaringer. Jeg efterlyser noget i retning af eDagene og eFaktura - bare på kommunalt plan - noget som rykker os fremad sammen, siger it- og organisationschefen i Århus Kommune, Flemming Nielsen.
- KL bør efter min mening tage rollen som it-arkitekt for kommunerne på sig i forbindelse med kommunalreformen og nedtone rollen som producent, tilføjer han.
- For os at se er det er afgørende, at KL får den nødvendige tyngde på arkitekturområdet, mener også Ejvind Jørgensen, vicedirektør i Rambøll Management og næstformand i Dansk IT.
Der kom ikke noget konkret svar fra KL på opfordringerne.
Henrik Zangenberg, direktør for Gartner Danmark gav dette fængende lejlighedsbillede:
- Vi ved jo godt alle sammen, hvilket badeværelse, man bliver gladest for i længden. Det er det, hvor håndværkerne graver hele gulvet op for at lægge gulvvarme, siger han. Og mener dermed, at kommunerne nok bliver gladest i længden for at arbejde med it-arkitekturen i forbindelse med reformen. Også selv om det virker uoverskueligt i nuet.
Men - advarer Zangenberg - kommunerne er ikke helt klar. Der vil gå et stykke tid endnu, før de kan forholde sig til arkitekturspørgsmål.
- Man er nødt til først at vide, hvad man vil forretningsmæssigt, før man er klar til at snakke arkitektur, siger Henrik Zangenberg.
Billedtekst:
KMD's chef maner til besindighed: - Det er sjældent i store bankfusioner, at man fusionerer samtidig med, at man indfører en ny type it-arkitektur, siger Lars Monrad-Gylling.
Foto: Torben Klint
Billedtekst:
KL længere frem på banen - For os at se er det afgørende, at Kommunernes Landsforening får den nødvendige tyngde på arkitekturområdet, siger Ejvind Jørgensen, vicedirektør i Rambøll Management og næstformand i Dansk IT.
Foto: Torben Klint
