Siemens overtager BBC's it

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. marts 2005.


Siemens Business Services vinder mest ved en gigantisk outsourcing-aftale med BBC, hvor det tyske firma skal stå for stort set al teknik og it. DR og TV2 følger udviklingen nøje.

London: Siemens Business Services, SBS, var en mindre spiller på mediemarkedet, men er nu en af de største. Gennem en outsourcing-aftale har SBS købt BBC Technology og overtaget 1.400 medarbejdere til 1,4 milliarder kroner, og det giver BBC en årlig besparelse på 280 millioner kroner.
BBC opfatter seere og lyttere som "indholds- og udsendelses-forbrugere". Det betyder en mere fragmenteret distribution og behov for lagerkapacitet på næsten usandsynlige en milliard gigabyte, en exabyte.
- Udfordringen i denne proces er at nå frem til det punkt, hvor indhold kun skal gemmes på én måde uanset platform. Vi skal grundlæggende ændre vores arbejdsmetoder, siger Vikas Agrawal, der er SBS' chef for mediestrategi og innovation.
Den nye struktur bør være implementeret i 2008, og allersenest i 2010. Elastikken er fordi opgaven er enorm: SBS skal stå for sendeteknik, spritny it-struktur, digitale tjenester, satellitter, support, konsulentvirksomhed samt indhold til BBC's distributører som mobilselskaber og radiostationer. Og holde styr på 28.500 pc'er internt og 267 BBC-websider, der har 1,7 milliarder sidevisninger om måneden.

BBC-teknikere truede med strejke, men skulle nu være begejstrede for de nye projekter og teknikker.
Christian Oecking, chef for global outsourcing i SBS, understreger kraftigt, at der ikke sendes job ud af England.
- Outsourcing handler ikke om økonomi, men om at skabe den rigtige strategiske udvikling, især når vi taler om it. Dette er et partnerskab, siger Christian Oecking.

Danmarks Radio kan ikke sige, om man vil indføre en BBC-model.
- Vi ser på, hvad markedet kan tilbyde vores interne ydelser, men vi kommer ikke i nærheden af en beslutning før 2007, siger ressourcedirektør Bent Fjord.
Heller ikke TV2 har planer om outsourcing-aftaler i den store stil.
- Vi har en fin balance mellem vores eget, og det, vi køber i byen, og vi holder på vores kernekompetencer, siger Rune Bech, chef for TV2 Interaktiv.
Hans division alene har over 15 leverandører, og Rune Bech tror ikke, at TV2 vil ændre struktur så grundlæggende som BBC.
- Vi effektiviserer konstant opbygningen. Strategisk og økonomisk er det sund fornuft at sprede sig til flere leverandører, mener Rune Bech.
- Mega-aftaler bekymrer mig, fordi alle æg kommer i den samme kurv. Det går nemt galt, når man binder sig til én leverandør, mener Rune Bech, der vurderer, at BBC's sparede millionbeløb er tegn på, at mediegiganten har været drevet ineffektivt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere