Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. februar 2005.
Nøglefigurer inden for dansk forskning og erhvervsliv stiller spørgsmålstegn ved om regeringen og industrien skader forskningen mere end de gavner.
Hvad skal vi med al den forskning, som Danmarks politikere samstemmende vil have?
- Alle jagter jo rundt for at satse på it, nano- og bioteknologi, men det er utroligt bredt, og vi har en stor udfordring i at finde de penge, der er nødvendige, siger De Radikales it-ordfører, Morten Helveg Petersen.
Flere forsker-legepladser efterlyses af ITEK-direktør Tom Togsverd, der også savner mere fokus hos universiteternes ledelser.
- Der skal være nogle "legepladser", hvor der er plads til andre modeller end den lineære. Netværkstankegangen skal fremmes og forskningsledelsen skal styrkes. Mere samarbejde, mere forståelse. Vi skal lytte til hinanden. Hvor svært kan det være, spørger Tom Togsverd.
Svært nok, hvis man går over på den anden side af bordet og spørger forskerne.
- Udfordringen ligger i, at erhvervslivet kræver hurtige resultater, mens forskningen har forpligtelser, der rækker langt frem, siger professor Kaj Grønbæk, og illustrerede hvor svært det har været.
- For 20 år siden fik vi skældud for at undervise i net, for det ville erhvervslivet aldrig få brug for, husker Kaj Grønbæk, der ved siden af sit professorat er tilknyttet kompetence-centret Katrinebjerg.
Forskere risikerer at bruge mere tid på fundraising end på forskning.
- Den nuværende bevillingspolitik gør, at forskerne bruger for lang tid på at søge bevillinger og rapportere. Regeringen skifter bevillingsinstrumenter hele tiden, uden at der bliver kigget på, hvad der virker, mener Kaj Grønbæk, der også kritiserer det faktum, at forskere i faste stillinger har nemmere ved at få penge til forskning. Det gør det sværere end nødvendigt at få erhvervslivet til tage forskere ind og skaffe penge, især, hvis der er tale om forskning, hvor det er svært at se et salgbart produkt.
Hans kritik får opbakning af Morten Helveg Petersen, der mener, at uenighederne kun ligger et spadestik under de gode viljer, der fremfører, at forskning og atter forskning er vejen frem.
- Regeringen prioriterer, hvad der skal forskes i, og det er farligt, for det er ofte kun forskerne selv, der ved nok til at foretage den prioritering, siger Morten Helveg.
Det er ikke problemet, hvis man spørger Tom Togsverd:
- Regeringen har ikke indsnævret, hvad der skal forskes i, den har tværtimod været for bred. Universiteterne har ret og pligt til at vælge fokus, og så følge de ambitioner. Det er da decentraliseret!
Han mener til gengæld, at der forskes alt for meget i ‘alting', og at det gælder om at blive bedre til at satse inden for områder, hvor der er en succes.
- Tom Togsverd ryger vist tilbage til industri-tankegangen, for forskning er mere end produktudvikling. Vi kan forske i processer, mennesker og motivation! Det er jo også en måde at nå Barcelona-målene, svarer Ellen Christiansen, der er lektor i humanistisk datalogi ved Aalborg Universitet.
Hun påpeger lunt, at Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet netop har opnået en niendeplads i Europa og ligger som nummer 23 på verdensranglisten over universiteter - på trods af en mangeårig mangel på forskningsledelse.
Boks:
paneldebat
Hvem skal styre forskningen - industrien eller forskernes egne ideer?
Foreningen for interaktionsdesign, SIGCHI.dk holdte tirsdag den 22. februar en paneldebat om forskningspolitikken i Danmark.
I panelet sad:
Tom Togsverd, branchedirektør i ITEK, Dansk Industri
Morten Helveg Petersen,
it-ordfører for De Radikale
Ellen Christiansen, lektor, Datalogisk Institut,
Aalborg Universitet
Kaj Grønbæk, professor,
Aarhus Universitet
