Scribona: Der skal ryddes op i it-kanalen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 18. februar 2005.


Der skal fjernes nogle spillere fra det danske marked - ellers kniber det med at tjene penge på at være it-distributør. Så klart melder den danske chef, Jens Rasmussen ud, efter at Scribona igen i 2004 tabte stort i Danmark.

Der er alt for mange spillere på banen, mener den svenske it-distributør Scribona, der igen i 2004 har tabt millioner af kroner i Danmark.
Med et salg, der er faldet seks procent til knap 1,5 milliarder kroner i Danmark og et tab på godt 35 millioner kroner, lidt bedre end 2003-tabet på 36,9 millioner kroner, kæmper Scribona en hård kamp for at opnå lønsomhed i Danmark.
- På grund af et fortsat overdistribueret dansk it-marked og et stort prispres rapporterer vi fortsat tab i vores danske selskab - trods det omstruktureringsprogram, som er gennemført, siger koncernchef Tom Ekevall Larsen.
Nogle skal ud
Det danske marked er vurderet til omkring 10 til 12 milliarder kroner, hvilket der ifølge Jens Rasmussen primært er syv selskaber, der kæmper om.
- Det er for mange til så lille et marked, og der burde fjernes nogle, siger Jens Rasmussen, administrerende direktør i Danmark.
Samtidig falder produkterne kraftigt i pris i takt med, at volumen stiger, så lønsomheden daler hos distributørerne.
Selv om markedet er tungt, vurderer Jens Rasmussen, at Scribona nærmer sig en balance i Danmark, efter at selskabet har omlagt distributionen og skåret ned i medarbejderstaben.
Vil ikke gå opkøbsvejen
Scribona har kapitalen til at opkøbe konkurrenter for at rydde op blandt distributørerne i Danmark, men Jens Rasmussen tror ikke, hans koncernledelse vil gå ned ad den vej. I stedet vil Scribona nok fokusere på at få den danske forretning til at løbe rundt og så koncentrere kræfterne i de markeder, som i dag er mere lønsomme. Den samlede Scribona-koncern solgte for 9,8 milliarder kroner i 2004 sammenlignet med godt 9,7 milliarder kroner i 2003.
Overskuddet på driften blev på 80 millioner kroner, hvilket er næsten en femdobling fra året før. Det er dog positivt påvirket af salget af Toshiba Document Solutions for knap 38 millioner kroner.

Billedtekst:
- Det er for mange til så lille et marked, og der burde fjernes nogle, siger adm. dir. for Scribona Danmark Jens Rasmussen.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere