Digital identifikation på nettet er en dårlig forretning

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. februar 2005.


Flere virksomheder har forsøgt at skabe en forretning på at levere digital identifikation til internettets brugere. En af dem var dansk, men måtte opgive efter et par år.

Mens Videnskabsinisteriet med TDC som bulldozer på den ene side og bankerne med PBS som bulldozer på den anden kæmper om at blive danskernes foretrukne leverandør af digital underskrift, har det danske domænenavnsfirma Ascio, der også står bag Speednames, tidligere forsøgt sig med et produkt, der på en lidt anden måde tilbød kunderne digital identifikation.
Produktet, der blev lanceret i 2001, blev efter et par år opgivet af firmaet. Ganske vist bruges produktet stadig af nogle få kunder og af virksomhedens medarbejdere, men det markedsføres ikke længere.
- I slutningen af 2002 besluttede vi at opgive markedsføringen af produktet. For selvom vi stod med en epokegørende teknologi og forretningsidé, så havde vi svært ved at tjene penge på det, siger Mogens Nielsen, der er administrerende direktør i Ascio.
- Vi løb ind i et klassisk hønen og ægget-problem. På den ene side havde vi svært ved at overbevise hjemmesideejerne om, at de skulle bruge vores produkt, når vi ikke kunne fremvise lange lister over brugere. På den anden side havde vi svært ved at lokke netop brugerne til at bruge produktet, når vi ikke havde så mange tilmeldte hjemmesider, hvor brugerne kunne bruge deres digitale identitet, siger Mogens Nielsen.
- Og vi havde ikke de økonomiske midler til at foretage en massiv markedsføring, der kunne rette op på det.

Produktet, som hans firma stod bag, hed Digital Identitet og var ikke en digital underskrift som sådan, men mere en digital identifikation, primært på nettet.
- Det indeholdt en funktion, som vi kaldte "unified login". Det kunne give en autentifikation af brugere på tværs af websites. Når man kom til et site, så blev man genkendt, uden at man behøvede indtaste brugernavne og passwords, forklarer Mogens Nielsen.
Han fortæller, at Ascio foreløbigt beholder de patenter, der ligger bag Digital Identitet, men hvis der kommer en interesseret køber, er Ascio interesseret i salg.

Billedtekst:
pioneren
- Vi løb ind i et klassisk hønen og ægget-problem, siger Mogens Nielsen, der er administrerende direktør i Ascio.

Boks:
digital signatur Efterhånden som flere og flere af vores handlinger og forretninger flytter over på digitale medier, stiger behovet for virtuel, digital identifikation. Vi har allerede set det officielle Danmarks digitale underskrift, distribueret af TDC. Mange andre virksomheder i både ind- og udland har forsøgt at lave penge på løsninger til digital identifikation, men endnu er det ikke en særlig god forretning.

Boks:
Vi har talt med:

• Mogens Nielsen, administrerende direktør, Ascio og Speednames
• Morten Storm Petersen, afdelingsleder, TDC Certificeringscenter
• TDC's hotline for digital signatur
• Niels Lassen, informationschef, Microsoft Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere