Dansk militær tester RFID

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. februar 2005.


Danmark følger USA's og Englands eksempel og mærker materiel med små radiosendere, men kun på forsøgsbasis. Nato håber på en fælles RFID- infrastruktur.

Danmark har taget det første trin til at få bedre styr på materiel og forsyninger herhjemme og i Afghanistan og Irak ved hjælp af ny teknologi. Materiellet mærkes med små radiosendere - de såkaldte RFID-mærker (Radio Frequency Identification), der - i modsætning til stregkoder - kan læses på afstand og gennem materialer.
Af et websted, som Hærens Materielkommando står bag, fremgår, at der er tale om et pilotforsøg, som kører frem til juli. Det involverer umiddelbart hærens depoter i Hjørring og Brødeskov samt logistikcentret i Vordingborg.
Forsvarsministeriet har valgt at satse på samme RFID-leverandør, som USA og England bruger - californiske Savi Technology. De er godt i gang med at indføre RFID-systemet, der også integreres med Natos leverancesystem (Supply Chain Management), målrettet aktiviteter i Afghanistan. Danmark har samme planer.

Savi-radiomærkerne med navnet ST-654 rummer op til 128 kilobyte data. Mærkerne sættes blandt andet på containere og paller samt direkte på større enheder. De kan læses på en afstand af op til 100 meter.
Nato-landene har i øvrigt haft møde i denne uge for at drøfte muligheden for, at alle satser på samme standarder, oplyser Nicolas Tsougas, partner i SRA International, der bistår det amerikanske forsvarsministerium med at få indført RFID-teknologien overalt.
- Det ville gøre det lettere at opnå en fælles infrastruktur for leverancesystemet, siger Nicolas Tsougas til Computerworld.

Billedtekst:
PÅ SPORET RFID-mærker findes i en lang række størrelser og kvaliteter. Små mærker i denne størrelsesorden og mindre kan for eksempel bruges til at spore personer eller til at mærke varer i stedet for at bruge stregkoder. Større RFID-mærker som Savis ST-654 kan bruges til at mærke containere og andre større enheder, som militær og transportfirmaer har behov for at holde styr på.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere