Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. januar 2005.
skærme Fladskærmene vokser - i størrelse og udbredelse - på de danske arbejdspladser. Fladskærmen med indbygget tv gør sit indtog i hjemmene. Og danske fladskærmsproducenter holder fast i deres nicher.
Sidste år overhalede fladskærmene endelig de gammeldags kasser og satte sig på broderparten af salget. Nu er de, takket være markant prisfald, ved at cementere positionen som standardudstyr.
Priserne på fladskærme vil fortsætte nedad i rum tid endnu. Derudover hjælpes de flade computerskærme på vej over disken af den omsiggribende fokus på fladskærms-tv, vurderer analysefirmaet IDC.
Fladt er flot, og fladt er favoritstandarden. Men selv om de gamle CRT-skærme - dem i kasserne - er på retræte i forhold til de flade LCD-modeller, er der ifølge IDC stadig købere i markedet, som ikke kan retfærdiggøre prisforskellen mellem de to typer, og som derfor vil vælge den billigste løsning, vurderer IDC.
I Danmark betaler man 1.000-1.500 kroner mere for en god fladskærm end for en CRT-skærm. Og det gør de fleste faktisk, lyder vurderingen fra to af de store leverandører.
- Fladskærme er kommet for at blive. Det er meget, meget lidt, der bliver solgt af de gamle CRT-skærme efterhånden; for vores vedkommende sælger vi over 80 procent fladskærme. Kunden skal være ekstremt prisfølsom eller have ganske særlige behov for at vælge CRT, siger Anders Herløv, der er markedsdirektør for HP's pc-forretning.
Samme tendens mærker Fujitsu Siemens Danmark ifølge salgs- og marketingdirektør Erik Søe.
- Markedet for de gammeldags skærme er stort set dødt. Det udgør efterhånden under 10 procent af vores volumen, siger han.
Traditionelt har kvaliteten på CRT været højere end på LCD. Men efterhånden som opløsning, kontrast, lysstyrke osv. er blevet bedre på fladskærmene, holder det forspring ikke længere. Kun hvis man for eksempel arbejder med meget avancerede CAD-CAM systemer på en meget stor skærm, vil der være en lille kvalitetsgevinst, mener Anders Herløv.
- Kvaliteten af fladskærmene er blevet bedre, både med den vinkel man kan se billedet ordentligt i og med højere opløsning, skarpere kontrast, bedre lysstyrke osv. Til kontorbrug er TFT-teknikken overlegen alt andet på markedet.
Hertil kommer prisfaldet. Specielt de store skærme er blevet billigere, hvilket bidrager til, at efterspørgslen efter stadig større skærme øges.
- Vi sælger ikke mange 15 tommer skærme længere. De fleste vælger i dag en 17 tommer TFT-skærm; den vej er det gået det seneste år. Og vi kan klart mærke, at det er begyndt at gå mod 19 tommer skærme. Det er måske for meget, hvis ens primære behov er tekstbehandling, og nogen vil måske miste overblikket. Men arbejder man med flere vinduer, letter det at kunne se dem samtidig frem for at skifte. Derfor tror vi også, der kommer en tendens til, at bredformat vil vinde frem på kontorerne. Det giver mere mening og overskuelighed at kigge på tværs, når man arbejder med flere vinduer, siger Anders Herløv fra HP.
Priserne er et særdeles følsomt - og stærkt svingende - punkt for fladskærmene. Panelet er den dyreste del og udgør for de billigste skærme 80-85 procent af den samlede pris. Netop nu ligger det på omkring 152 dollar eller omkring 900 kroner. Ifølge markedsdeltagere er panelpriserne halveret inden for det seneste halve år. Prisforskellen kan være op til 10 procent.
Blandt de store, fremdeles asiatiske producenter sidder Korea med Samsung og LG som førerhunde, men de åndes i nakken af aktører fra eksempelvis Taiwan. Selskaber som AU Optronics, der er udsprunget af Acer, CPT (Chunghwa Picture Tube) og Hannstar presser på for at øge deres volumen især på massemarkedet for 15 og 17 tommer fladskærme. Deres produktion ligger i Kina.
Danske Amitech samler og monterer sine fladskærme i Århus. Hvad prispresset angår, mener salgs- og marketingchef Jan Bandsberg Nielsen herfra ikke, branchen behøver jamre.
- Forretningshemmeligheden er, at nok falder priserne, men det, der hedder prispunktet, er faktisk rimeligt konstant. Det gælder it-udstyr generelt, og vi har set fænomenet siden 1980'erne. I mange år har du eksempelvis kunnet få en fornuftig pc til 5.000 kroner. Ham, der købte sådan en for tre år siden, køber til den samme pris i dag. Han får bare lidt mere for pengene, mens vi tjener det samme, og vores omsætning er den samme. Der, hvor det gør ondt, er, når prispunktet falder, altså når ham, der ellers købte for 5.000 kroner kun køber for 3.000 kroner. Det samme gælder skærmene. Så længe dem, der før brugte 2-3.000 kroner på en skærm, bliver ved med det, så bevarer jeg min omsætning og indtjening, og kunden får et bedre produkt. Han får måske en fladskærm med indbygget tv, en anden opdateringshastighed, både analog og digitalt stik, små USB-hubs indbygget i foden osv. Og jeg får mine penge, siger Jan Bandsberg Nielsen.
Boks:
markedsandele på verdensplan for LCD-skærme
Firma Andel, pct.
Dell 18.6
Samsung 10.0
HP 9.1
NEC-Mitsubishi 5.8
View Sonic 4.7
LG 4.4
Sony 3.6
AOC/Envision 3.3
IBM 2.7
Fujitsu 2.3
Andre 35.5
kilde: IDC
Boks:
Kvaliteten af fladskærme og flade fjernsyn er stadig ikke god nok, så de store producenter udvikler teknologierne på livet løs.
Længst fremme er OLED-teknologien, der ofte har været nævnt som en mulig afløser for LCD. Den er baseret på lysende, organiske molekyler, Organic Light Emitting Diode.
Samsung er blandt dem, der har satset på OLED. Selskabet offentliggjorde for nylig en 21 tommer OLED prototype, der er blandt de hidtil største af slagsen. Ifølge Samsung byder den på WUXGA (Wide Ultra Extended Graphics Array) opløsning, en lysstyrke på 400 candela pr. kvadratmeter og et kontrastforhold på 5.000:1. Dermed er den ifølge Samsung velegnet til HDTV.
Små OLED-skærme anvendes allerede i mobiltelefoner og digitalkameraer. Problemet er at fremstille dem i stor størrelse.
Canon og Toshiba har sammen kastet sig over udviklingen af SED og FED teknologierne (Surface-conduction Electron-emitter Display og Field Emission Display). SED og FED bygger på samme princip: Millioner af elektroner sendes mod en fosforbelægning, der lyser op og danner skærmbilledet. På sæt og vis genbruges princippet fra gammeldags billedrør, i og med, at billedet også her skabes, når elektroner rammer en fosforescerende overflade.
FED adskiller sig ved, at der her bruges avanceret nanoteknologi til at styre elektronerne.
I løbet af i år ventes Canon og Toshiba at gå i gang med produktion af flade SED-fjernsyn med en kvalitet tæt på billedrørsfjernsyn. SED gengiver farver lige så godt som billedrørsteknologi, men lysstyrken er ikke højere end for LCD. Samsung er også med i FED-kapløbet - sammen med en række andre selskaber. De første FED-fjernsyn ventes i butikkerne sidst i 2006.
Billedtekst:
resultat Samsung, der netop har offentliggjort et rekordstort overskud på over 10 milliarder dollar for 2005, herunder en fordobling af LCD-indtjeningen, er klar med en OLED-prototype.
Hjort/IDG News Service/PC World
