Dyremoses slideshow

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. januar 2005.


Borgeren i Luxembourg og islændingen betaler mere for sin bredbåndsforbindelse end danskeren. De udgør en lille eksklusiv klub. Alle andre folkeslag, vi normalt sammenligner os med, slipper langt billigere. På trods af forhåbninger om fremtidig billig båndbredde med eksempelvis Wimax, så vogter TDC nidkært over sin kobbermine og sidder solidt på markedet med en andel på over 65 procent og lever lykkeligt med de høje priser.
Men hvad nu hvis TDCs kobberledninger i jorden blev udfordret af et konkurrerende netværk? Et netværk af optiske fibre? Klog af stormskade er landets elselskaber i færd med at flytte strømkablerne i luften ned i jorden i det ganske land.

Og mens de alligevel graver, putter de fiberoptikken med ned. Støt og roligt vokser stumperne under jorden sig sammen til et netværk, hvor danskerne i princippet kan få al det bredbånd de ønsker sig - vel at mærke uden at TDC indgår som den kontrollerende faktor.
Uanset om svenske Vattenfall eller DONG sejrer i kampen om den danske energisektor, taler alt for, at danskerne ikke kun vil købe strøm af elselskabet men snart også megabitforbindelser.
Tilhængere af fri konkurrence burde juble. Men der er langt mellem klapsalver og hyldestråb. Videnskabsminister Helge Sander virker decideret uafklaret og lyder som Oraklet i Delfi, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen støtter for så vidt energiselskaberne, men vil have konkurrencemyndighederne til at undersøge, om det bliver elkunderne, som kommer til at betale for cyberfolkets bredbånd. Med efterhånden én mund kritiserer samtlige teleanalytikerne tanken om energiselskabet som bredbåndsleverandør. Det er for kompliceret for energispecialisten at administrere afregning og brugerservice, lyder et af argumenterne.

Modstanden mod en ny stærk aktør, der for alvor kan udfordre kobberkæmpen, er umiddelbart ubegribelig. Hvis elselskabet flytter bredbåndsaktiviteterne ud i et datterselskab, burde el-kunderne være fredede. Og naturligvis kan elselskaberne imødekomme de anderledes kundebehov hos websurferen. De samarbejder allerede med teleselskaberne
Men måske spiller TDC's ihærdige fodarbejde en rolle. Administrerende direktør Henning Dyremose forsømmer få lejligheder til at vise influenterne powerpoints med grafer over udviklingen i faldende telepriser (ikke bredbåndspriserne) sammenlignet med prisen på strøm, som bare stiger. Aktionen er lykkedes. Energiselskaberne har få fortalere.
På en måde ligner elmarkedet allerede bredbåndsmarkedet bare med andre rolleindehavere. TDC's kobberkontrol matcher statens afgiftsmonopol på strøm, hvor elafgifterne koster det meste af strømmens pris. Det giver konkurrencen vanskelige vilkår, fordi selskaberne slås om marginale håndøre, som vi ser det på markedet for bredbånd i dag.
Lad ikke ministrene ryste på hånden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere