Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. januar 2005.
Det er slut med at være åh så kommunal, hvis man ønsker at gøre karriere som - netop - kommunal topleder.
Fremtidens topchefer i kommunerne efter 1.januar 2007 kan ikke være nær så kommunale i deres væremåde som hidtil, spår Jens Balling, direktør, IKU, Institut for Karriereudvikling.
- Kravene til de nye kommunaldirektører vil være, at de agerer mere og mere som ledere i den private sektor, som kommunerne da også mere og mere kommer til at ligne, siger Jens Balling, der har beskæftiget sig med outplacement for den offentlige sektor i mange år.
bonus for at blive
Hans råd til de politiske ledelser i kommunerne er, at de - før det er for sent - forhandler en bonusordning på plads med de ledere, de nødigt vil miste, og som matcher fremtidens krav.
- Den kommende tid bliver en belastende situation for den enkelte topleder, så det er en god investering at sikre sig, at de bedste bliver, lyder Jens Ballings råd.
Om det er de bedste, der af sig selv bliver - eller det er de bedste, der allerede nu er ved at søge nye udfordringer - er et rigtig godt spørgsmål. Ikke mindst for de politiske ledelser i kommunerne, der lige nu skal tage stilling til, om - og til hvem - de skal tilbyde en bonus for at blive.
Vel at mærke en bonus, der må gives uden bindende løfte om ansættelse, fordi nykommunernes ledelse først kan ansættes af de sammenlægningsråd, der vælges til november.
- Det er ikke sikkert, det er de ringeste kandidater, der bliver, lyder det jyske bud fra Thomas Pallesen, cand. scient. pol., ph.d. og lektor ved Institut for Statskundskabs afdeling for offentlig forvaltning, Århus.
- Det kunne jo også være dem, der ikke har så meget is i maven, der lige nu har travlt med at komme væk fra den pressede situation, hvor man kan komme til at tvivle på, om man kan klare sig i konkurrencen, siger Thomas Pallesen.
Politik i sagen
Og tvivlen på egne kvalifikationer kan være helt reel. For der vil blive stillet væsentligt større krav til fremtidens kommunale topledere, mener formanden for kommunaldirektørernes eget strukturudvalg, Jens Christian Birch.
- Mange nye kommuner vil benytte lejligheden til at se ekstra godt på ledernes kvalifikationer. De nye direktørstillinger bliver større, og det betyder øgede krav til evne til strategisk ledelse og samspil med det politiske niveau, siger Jens Christian Birch, der er kommunaldirektør i Greve Kommune.
Han anser det for naturligt, at man i en fusion mellem fem kommuner vil vælge de bedst kvalificerede fem - eller hvor mange der nu bliver brug for - blandt kommunernes tilsammen 25 topledere.
- Men der kan selvfølgelig nemt gå politik i sagen, siger han.
Magtspil og politiske studehandler er dog noget, formanden for kommunaldirektørerenes strukturudvalg stærkt fraråder.
- Vi anbefaler klart, at man kører professionelle ansættelsesforløb med konsulenthjælp udefra, så udvælgelsen først og fremmest kommer til at handle om kvalifikationer og lederegenskaber. Det vil også senere betyde noget for de kommende topchefer, at der har ligget en professionel proces til grund for deres ansættelse, siger Jens Christian Birch.
Eksterne konsulenter
- De befinder sig i forvejen i en akavet situation, fordi der skal træffes beslutninger, som det normalt er den kommunale topledelse, der træffer. Men hvis topledelsen selv skal medvirke til at besætte stillinger i den nye kommune, bliver det en tand for bizart, mener Greves kommunaldirektør.
Professor Steen Hildebrandt, Institut for Ledelse, Handelshøjskolen i Århus anbefaler også kommunerne at få ekstern hjælp til at finde de nye topledere, blandt andet for at undgå magtkampe mellem ledere i de kommuner, der skal fusionere, så fokus fra helheden og fremtiden fjernes.
- Men man skal have øje for, om de eksterne rådgivere er fuldstændigt objektive, for det stiller krav til et konsulentfirmas etik at navigere i konfliktfyldte kommunale farvande med mange fødte konflikter. Hvem skal for eksempel vælge konsulentfirmaet, siger Steen Hildebrandt.
Han påpeger, at de normale beslutningstagere i kommunerne også er interessenter.
Netværk
Direktør Jens Balling fra outplacementvirksomheden IKU tror, at netværk - politisk netværk - og politisk tæft bliver afgørende for de nye kommunaldirektører.
- Det bliver den sejrende borgmesters folk, der kommer til fadet, når lederjobbene skal besættes. Magtspil og forbindelser kommer mere end faglige kvalifikationer til at betyde noget, når de nye lederjob skal besættes, tror han.
Jens Balling kan dog også sagtens forstille sig en situation, hvor ingen af de siddende kommunaldirektører i fem små kommuner, der skal slås sammen, er kvalificerede til det nye, store topjob.
- Mange vil blive til overs. Man kan ikke genplacere over 100 kommunaldirektører. Vores vurdering er, at der bliver mindst 1.000 offentlige mellemledere og topledere til overs - og det bliver dem med mindst politisk tæft. De faglige kvalifikationer tæller selvfølgelig også, men de er ikke de vigtigste, siger Jens Balling.
Han mener til gengæld, at de offentlige ledere, som bliver til overs, relativt nemt kan genplaceres i det private erhvervsliv. Den største barriere vil ikke være deres kvalifikationer men de skrækforestillinger, de selv har mellem ørerne om det private erhvervsliv som arbejdsplads.
Professionalisme eller netværk
Steen Vidø, Mercuri Urval, som er en af de HR-konsulentvirksomheder, der kommer til at udvælge nogle af fremtidens kommunale topledere, er enig i, at det ikke alle steder bliver de kommende lederes kvalifikationer og egenskaber, der vil veje tungest.
- Nogle steder vil den kommende kommunaldirektørs navn være en del af de aftalte vilkår for fusionen. Det politiske niveau vil afgjort have øje for, hvem den øverste chef skal være, siger Steen Vidø.
- Heldigvis vil man i mange fusionerende kommuner gerne være professionelle. Vi har for allerede eksempel rådgivet nogle kommuner på Fyn om, at de nu prøver at komme med et konsensusoplæg om en kommende topleder, siger Steen Vidø.
Han mener ikke, at netværk og forbindelser i øvrigt kommer til at spille den store rolle for, hvem de nye kommunaldirektører bliver.
- Ikke mange job i den kaliber besættes via netværk. Selv om mange kommunale topledere er rigtig godt uddannet med en universitetsuddannelse og ofte har en master i ledelse oveni, er deres netværk herfra et, de bruger til erfaringsudveksling og problemløsning - ikke til at få job, mener Steen Vidø.
Kvalifikationer
Heller ikke professor Steen Hildebrandt, Institut for Ledelse, Handelshøjskolen i Århus mener, at traditionelle netværk vil have betydning for at blive kommunal topleder efter 1. januar 2007.
- Det er en selvfølgelighed, at en kommunaldirektør har netværk. Kvalifikationer tæller langt mere. Her er gode lederegenskaber en nødvendighed, og desuden tæller faglig dygtighed, digitale visioner, evnen til at effektivisere en organisation og evnen til at spille sammen med det politiske system - og samtidig være leder af en stor virksomhed med alt, hvad det indebærer. Det er ikke så lidt, siger Steen Hildebrandt.
Jobbene som kommunaldirektør og regionsdirektør vil være i en liga for sig, og her vil man gå efter personer, der har erfaringer med topledelse i offentlige eller private virksomheder - eller har erfaring med fusioner, mener han.
- Man vil ønske sig ledere, der har dokumenteret erfaring med at få mennesker og ting arbejdet sammen. Ledere, der har opnået resultater. I regionerne vil man måske skele til sygehuserfaring, men jeg tror ikke, det bliver afgørende, siger Steen Hildebrandt.
Vindertype I: Kommunikatoren
Nogle af eksperterne fremhæver, at evnen til at kommunikere hele kompasset rundt står meget højt på listen over vinderegenskaber for den kommende kommunale topleder.
- Vedkommende skal gide gå rundt i organisationen og tale med folk og i det hele taget tænke i kommunikation og informationen hele tiden, ellers bliver organisationen meget hurtigt nødlidende. Medarbejderne vil have et stort behov for at få meget information om hvordan og hvorfor, så der skal være godt med kommunikationskraft hos den kommende leder. Det kan ikke være en introvert person, der skal stå i spidsen for en kommunal fusion, siger direktør Steen Vidø, Mercuri Urval.
- Det er også afgørende, at en ny topleder kan kommunikere med politikerne, at vedkommende har politisk flair, mener professor Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen i Århus.
Vindertype II: Strategen
En strategisk, analytisk og organisatorisk begavet person vil også være et klogt valg til kommende kommunal topleder.
- Som vi ser det er det en meget stor opgave at overskue kompleksiteten i en kommunal fusion. En person, der skal stå i spidsen, skal have gode evner til at tænke strategisk og lyst til at skabe orden i den nye organisation, siger Steen Vidø
Steen Hildebrandt mener, at den øverste chef både skal have flair for at arbejde indad i en organisation og samtidig kunne være strategisk og udadvendt. En kommende kommunaldirektør skal simpelthen kunne begge dele, mener ledelsesprofessoren.
- Organisatorisk kompetence og forståelse samt evner inden for strategisk ledelse er afgørende, siger Steen Hildebrandt.
Politikerne vil også foretrække ledere, der kan sikre en rolig fusionsproces.
Talent for konsensusledelse og talent for at smelte organisationer sammen på en måde, så der ikke bliver for meget larm og ballade vil være afgørende egenskaber, mener Thomas Pallesen fra Institut for Statskundskab i Århus.
- Politikere gider ikke høre på larm og ballade. Derfor vil det veje tungt i lederudvælgelsen, at den kommende leder er god til at håndtere medarbejderne og har organisatorisk talent, siger Thomas Pallesen.
Vindertype III: Motivatoren
Optimal personaleledelse bliver afgørende i forbindelse med kommunefusionerne.
- At kunne få autonome enheder til at fungere som en helhed - uden at folk føler sig umyndiggjort eller gået for tæt på - kræver en meget afbalanceret ledertype, som forstår, at det her er en meget følsom situation med mange interesser på spil. En ledertype der mestrer den kunst vil være et meget klogt valg, siger Thomas Pallesen, Institut for Statskundskab.
Det kan nemt udvikle sig til en katastrofe de steder, hvor politikerne vælger en Batman-agtig type som ny kommunal topleder, påpeger han.
Det er Steen Vidø fra Mercuri Urval enig i.
- Rå ledertyper kan ganske vist tvinge en tilpasning frem. Men sådan en ledertype vil ikke være god til at få det til at fungere bagefter. Her kræves Et Ordentligt Menneske, siger Steen Vidø.
Han mener, at følgende øvrige egenskaber er væsentlige: Redelighed, arbejdsomhed, personligt nærvær og fravær af arrogance.
Empati, altså forståelse for at det her er hårdt for medarbejderne, vil også være helt afgørende, mener han.
- Det er et overset moment, at ledelse foruden drift og udvikling også består af tilpasning. Især tilpasning bliver meget aktuelt i første fase af kommunalreformen. Mange ansatte vil blive udsat for at skulle tilpasse sig, og det kan danskere ikke lide. Derfor ligger der en stor motivationsopgave for de kommende ledere, siger Steen Vidø.
Billedtekst:
VINDERprofil
Hvad skal der til? Hvilke personlige egenskaber og
faglige kvalifikationer. Evner som kommunikator,
strateg eller motivator er gode bud på vinderprofiler i fremtidens kommunale toplederlandskab.
Billedtekst:
Det vil betyde noget for de kommende topchefer, at der har ligget en professionel proces til grund for deres ansættelse, siger Jens Christian Birch, formand for kommunaldirektørforeningens strukturudvalg.
Billedtekst:
"Det bliver den sejrende borgmesters folk, der kommer til fadet, når lederjobbene skal besættes. Magtspil og forbindelser vil betyde mere end faglige kvalifikationer"
Direktør Jens Balling, outplacementvirksomheden IKU. Foto: scanpix
Billedtekst:
"Nogle steder vil den kommende kommunaldirektørs navn være en del af de aftalte vilkår for fusionen"
direktør Steen Vidø, Mercuri Urval
Billedtekst:
"Det er en selvfølgelighed, at en kommunaldirektør har netværk. Kvalifikationer tæller langt mere"
professor Steen Hildebrandt, Handelshøjskolen i Århus
Boks:
Skæbneanalyse
Hos Mercuri Urval arbejder 60 mennesker med organisationsudvikling, HR-services og lederudvælgelse i den offentlige sektor.
For at forberede virksomheden på opgaverne i forbindelse med strukturreformen, dannede man allerede i 2004 en specialgruppe på ti personer og blandt andet ansat en tidligere stadsdirektør og en antropolog som rådgivere og indført antropologiske analyseredskaber som for eksempel skæbneanalyse.
Boks:
Digitale visioner
vejer mindre
Digitalt lederskab er ikke det første, der falder i eksperternes øjne ved en kommunal fusion, og står derfor relativt langt nede på Mercuri-direktør Steen Vidøs liste over nødvendige kvalifikationer hos nye kommunale topledere.
- Det digitale kommer først i 2. eller 3. bølge i fusionen, så det er ikke det, en kommende leder skal sælge sig selv på, siger direktør Steen Vidø, Mercuri Urval.
- Men vedkommende skal have blik for it-siden, for den bliver afgørende for at få det hele til at spille på driftssiden, tilføjer han.
- Man vil ikke vælge en kommunal topleder ud fra kriterier om it-visioner og digital forståelse. Det vil være forståelse af organisationen og ikke den digitale side, der vil veje tungt, siger lektor Thomas Pallesen, Institut for Statskundskab i Århus.
Professor Steen Hildebrandt anser it-kendskab for at være en del af almindelig ledelseskompetence.
- It er vigtigt og it er dyrt. Som øverste chef skal man ikke have dyb viden, men have et øje til det. Det duer ikke med en leder uden digitale visioner - men der skal være specialister til at tage sig af det, siger Steen Hildebrandt.
