Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. januar 2005.
Det virkede meget underligt at sidde at kippe med Dannebrog, da rumsonden Huygens landede på Saturns måne Titan, mere end halvanden milliard kilometer væk - og langt fra jorden, Europa, Danmark og vores udfordringer med velfærdssamfund, globalisering og udflytning af arbejdspladser. Et avanceret vækkeur, udviklet af Terma i Lystrup ved Århus, bidrog til missionens succes i et omfang, så varm nationalfølelse formelig dampede fra nyhedsmediernes dækning. Landingen på Titan var at ligne med vikingernes landgang på New Foundland og den norskdanske opdagelse af Amerika for tusind år siden, lød det fra involverede forskere. Hverken mere eller mindre.
Sandt er det, at den teknologiske bedrift bør beundres som særdeles fantastisk og en fjer i hatten til den europæiske rumfartsorganisation ESA - men er det meget mere end et dun i den danske klaphjelm? Termas fornemme bidrag med vækkeur og strømforsyninger til det europæiske rumfartseventyr fortjener en ekstra omtanke i et større perspektiv.
Tilbage i 1998 blev småsatellit-programmet i regi af Dansk Rumforskningsinstitut søsat efter otte års forberedelse. Det udmøntede sig i den succesfulde danske Ørstedsatellit og gav forhåbninger om en udvikling, hvor danske virksomheder ikke kun bidrog med instrumenter til fælles ESA-missioner, men at nationen kunne blive førende inden for rumfart.
Men Ørsted blev en enlig svale. Videnskabsminister Helge Sander afviste i slutningen af 2002 at finde de 88 millioner nødvendige kroner til det efterfølgende treårige Rømer-projekt, selv om andre europæiske lande og virksomheder havde givet tilsagn om hen ved 100 millioner kroner.
Småsatellit-programmet blev aflivet, og dermed forsvandt Danmarks fremtid som fuldblods rumfartsnation. I stedet må vi i dag nøjes med at være niche- og underleverandør af særlige videnskabelige instrumenter. En okay skæbne som i tilfældet med Huygen, men langt mere ydmyg end nødvendigt.
Forskning og tilhørende bevillinger er udråbt som et stort valgtema forud for afstemningen den 8. februar. Partierne taler med en mund om, at investeringen bliver en redningskrans og løftestang for velfærdsamfundet i en globaliseret økonomi, hvor der skal skabes videnarbejdspladser og bygges bro mellem virksomheder og læreanstalter.
Det mener konservative Pia Christmas-Møller ifølge partiets hjemmeside også. Hun vil sågar have dansk rumforskning med i det kommende regeringsgrundlag. Det skulle hun have tænkt på at nævne for videnskabsministeren allerede i 2002 i Udvalget for Videnskab og Teknologi, da hun så på, at Danmark som selvstændig rumfartsnation styrtede til jorden.
En kommende regering vil arbejde for, at de danske, folkelige astronaut-drømme får os til at glemme de forspildte muligheder.
