IBM-firma hårdt presset

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 14. januar 2005.


IBM-selskabet Organisator er løbet ind i voldsomme problemer under arbejdet med et nyt medlemssystem til Forbundet Træ-Industri-Byg.

Slingrekurs Leveringen af et nyt medlemskartotek og et kontingentsystem til Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) og dets a-kasse har været en for stor mundfuld for IBM-selskabet Organisator.
Projektet, der går under navnet Kontiki, har overskredet tidsfristen med flere længder, og det er gået ud over kundens tålmodighed og ikke mindst Organisators indtjening.
Kontiki skulle være færdigleveret for halvandet år siden, men er stadig forsinket.
- Projektet er mere end fordoblet i forhold til det estimerede tidsforbrug, så derfor er der ikke noget at sige til, at det koster dem penge. Det har jeg da også fået bekræftet, når jeg fra tid til anden har siddet i møde med selskabet, hvor de gentagne gange har beklaget, at projektet endnu ikke er landet, siger hovedkasserer Aage Haagen fra TIB.
Det tidligere Mærsk Data-ejede Organisator havde i 2003 en omsætning på knap 148 millioner kroner og et overskud på otte millioner kroner. Ifølge en kilde tæt på virksomheden ser det ud til, at overskuddet for 2004 er pist væk - hovedsageligt på grund af massive tab på ét eneste projekt.

Leveret til fast pris
TIB købte oprindeligt projektet til en fast pris på cirka 10 millioner kroner plus moms, men det er siden hævet til godt 13 millioner kroner på grund af bestilte tillægsydelser.
Til gengæld er kontingentsystemet blevet hægtet af, og Aage Haagen tror, at projektet ville være endnu mere forsinket, hvis det skulle være etableret i sin helhed:
- Vi kan naturligvis ikke være tilfredse med, at Organisator underdimensionerer et projekt i den her størrelsesorden. Slet ikke. Vi bliver til grin tidsmæssigt over for vores egne brugere og beslutningstagere, fordi det aldrig bliver færdigt til de tidspunkter, vi aftaler med dem.
Flere revideringer af projektet har blot ført til nye forsinkelser.

Fem mio. tabt på et kvartal
Organisator har som følge af det øgede tidsforbrug angiveligt måttet afskrive omkring fem millioner kroner på Kontiki-projektet alene for de seneste tre måneder.
- Det lyder realistisk for det seneste kvartal, men jeg tror ikke, det kan gøre det totalt set. Nej, nej, nej, påpeger Aage Haagen.
Kontiki-projektet skal gennem de seneste to år have været ledet af Organisators egen administrerende direktør, Olav Holst, der på trods af seks fejlslagne prøvekonverteringer ikke har hentet hjælp udefra til at få rettet de tekniske vanskeligheder.

Fyringer på tale
Nu lader det i stedet til, at det direktør-ledede projekt kommer til at koste hoveder længere nede i organisationen, da en fyringsrunde overvejes for at dæmme op for den skrumpende indtjening.
Hverken hos Organisators ledelse eller hos ejeren, IBM, ønsker man dog at kommentere oplysningerne, som man karakteriserer som rygter.
- Det er vores politik ikke at kommentere rygter, siger Rikke Ploug Niemann, der er IBM's nordiske pr-chef for IBM Business Consulting Services.
Hos TIB afventer man dog stadig på, at Kontiki-projektet kan nå til ende. Aage Haagen giver dog Organisator-folkene den ros, at de har vist god vilje til at få løst problemerne og få gennemført projektet.
- De har bare ikke været i stand til at efterleve egne estimater, konkluderer TIB's hovedkasserer.
Organisator blev solgt af Mærsk Data til IBM i sommeren 2004. Selskabet er udsprunget af den tidligere fagbevægelsesejede virksomhed K-D Data, der blev købt af Mærsk i 1999. Organisator leverer it-brancheløsninger til alle typer organisationer i foreningsdanmark.

Billedtekst:
- Vi kan naturligvis ikke være tilfredse med, at Organisator underdimensionerer et projekt i den her størrelsesorden. Slet ikke, siger hovedkasserer Aage Haagen fra Forbundet Træ-Industri-Byg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere