Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. januar 2005.
Bankerne forsøger igen at få gjort deres digitale underskriftsløsning populær hos forbrugerne og politikerne.
Første forsøg blev gjort i efteråret med påstanden om besparelser på 15 milliarder kroner, hvis det offentlige tager Net-ID i brug - et tal som bankerne dog aldrig har fremlagt dokumentation for, og tallet er da også siden blevet tilbagevist. Nu prøver bankerne i stedet at sælge Net-ID på en anden måde.
Det sker med budskabet om, at Net-ID kan underskrive dokumenter og aftaler som forsikrings- og låneaftaler på nettet. På den måde forsøger bankerne at få kørt Net-ID i stilling som et alternativ til det offentliges officielle digitale signatur, der distribueres af TDC.
Bankerne glemmer bare at fortælle, at Net-ID ikke underskriver på samme måde som den digitale signatur, og at Net-ID i det hele taget er et meget mere begrænset digitalt identifikationsværktøj end den digitale signatur.
Den teknologiske løsning bag kræver for eksempel, at dokumenterne ligger på bankernes server. Tager man dokumentet ud af bankernes server, forsvinder underskriften. Bankernes underskrift ændrer således ikke selve koden i filen, modsat den digitale signatur. Derfor skal et dokument underskrevet med Net-ID blive i bankens server, mens et dokument underskrevet med den digitale signatur kan flyttes rundt og tages med i lommen på en USB-pen, uden at underskriften forsvinder.
Foreløbig ser det da også ud til, at det offentliges digitale signatur fører. Net-ID kan nemlig kun bruges til logon på to hjemmesider og kun på den ene som elektronisk underskrift. Samtidig kan Net-ID slet ikke bruges som digital underskrift og kryptering af e-mails og filer, modsat det offentliges digitale signatur. Net-ID er heller ikke altid gratis, ligesom det heller ikke er en åben standard.
