Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 7. januar 2005.
Da IT-Universitetet i sommer flyttede til Ørestaden, fik man mulighed for at bygge et nyt netværk bestående af en række separate undernet op fra grunden.
IT-Universitetet i København har været i den misundelsesværdige situation, at de på mange områder har kunnet begynde på en frisk i forbindelse med udflytningen sidste sommer til den nye bygning i Ørestaden fra de tidligere lokaler i Københavns nordvestkvarter. Der har været udbudsrunder på servere, klient-pc'er, IP-backbone, trådløst netværk og telefoni. Desuden har it-afdelingen haft indflydelse på, hvor i den nye bygning krydsfelter og serverrum er placeret. Ønsket var, at serverrummet kom til at ligge tæt på it-afdelingen, cirka midt i bygningen og ikke i stueplanet.
Man har valgt at etablere et todelt net, bestående af et udadvendt net, der blandt andet kan nås via det trådløse netværk, og et indre net, der omfatter klienter og servere, og som af sikkerhedsgrunde er opdelt via en router i 20-25 separate undernet. Dermed vil en virus fra en inficeret computer udelukkende angribe de nærmeste. Denne opbygning af nettet har sin pris, idet it-afdelingen ikke kan tilgå alle computere under et, uden at at logge ind på en server først.
- Det er en fordel, at vi ikke får alle maskiner inficeret med virus på en gang, men det giver også en vis stivhed: Af og til når vi det maksimale antal brugere på undernettet i et område, og vi må ændre strukturen. Så går der typisk et par dage, hvor brugerne kan være nødt til at koble en maskine af nettet inden de kobler en ny på, siger specialkonsulent Flemming Lindblad, der er gruppeleder for netværksgruppen i it-afdelingen på IT-Universitetet.
Det er sket to gange i løbet af det første halve år, netværket har været i brug.
- Når det gælder det trådløse net har vi prioriteret at gøre det nemt for eksempelvis gæsteundervisere at koble sig på, frem for at holde et højt sikkerhedsniveau. Til gengæld kan man udelukkende benytte det til at komme på internet, siger Flemming Lindblad.
IT-Universitetet har et blandet it-miljø.
- Alle vores klient-pc'er har en "dual-boot"-installation med Linux og Windows. Men vi har også Mac, og vi benytter Linux til filservere, databaser og mail (Cyrus- og Postfix-mailservere), fordi det er velegnet til integrationsopgaver og af økonomiske årsager. Det ville være forholdsvis dyrt at benytte Exchange til alle brugere, siger Flemming Lindblad.
Derimod er specialiserede systemer til økonomi og fakturering Windows-baserede, ligesom et helt nyt printsystem er det. Brugerne sender printopgaver til en printserver og kan gå til hvilken som helst af de 22 printere, taste en PIN-kode og få deres dokumenter. Det giver større muligheder for at finde en ledig printer og sikrer, at personfølsomme dokumenter ikke kommer til at ligge i en printer. Med systemet behøver der udelukkende ligge en driver til printserveren på klienterne, fordi resten håndteres på serveren.
Det blandede miljø giver også udfordringer.
- Vi ønskede at etablere autentifikation på tværs af alle disse systemer, så vi kunne undgå at skulle oprette brugerne manuelt i hvert enkelt system. Det er en opgave, vi løbende arbejder på. Det kræver, at vi kan synkronisere brugerdata, så man kan skifte brugernavn og password centralt, siger Flemming Lindblad.
Tendensen er, at der både kommer flere standardsystemer og flere egenudviklede. Det er især til it- og studieadministrationssystemerne, at der i stigende grad benyttes egenudviklet software, fordi man her har brug for faciliteter, der går på tværs af alle platforme. Det medfører, at it-afdelingen omfatter halvanden udviklingsmedarbejdere. Samtidig benytter man i stigende grad standardsystemer på de øvrige områder herunder økonomi- og fakturahåndtering og backup.
Billedtekst:
opdelte net IT-Universitetet etablerede et todelt net, bestående af et udadvendt net og et indre net, som er opdelt i 20-25 separate undernet. - Det har den fordel, at vi ikke får alle maskiner inficeret med virus på en gang, siger specialkonsulent Flemming Lindblad, ITU. Foto: Torben Klint
