It passer sig selv

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 7. januar 2005.


De store producenter af værktøj til it-administration og -drift tilbyder i stigende grad software, der automatiserer driftopgaver som afsættelse af ressourcer, og de seneste lanceringer tyder på, at teknologien nu er ved at være klar.

Som it bliver stadig mere udbredt, vokser ønsket om at automatisere opgaver som drift af applikationer, servere, switche og firewall.
Og der er to drivkræfter: Dels tendensen til at rationalisere ved at lade maskinerne overtage rutineopgaverne ved at nå frem til it-afdelingens egne arbejdsopgaver, dels øger den økonomiske situation fokuset på behovet for konstant at tilpasse it-ressourcerne til virksomhedens behov.
Det er denne tilpasning, der ligger bag de slagord, som it-giganterne arbejder så hårdt på at slå fast: IBM gør det med "on-demand computing" og Hewlett-Packard gør det med "adaptive enterprise".
Tilpasningsopgaven skal automatiseres, hvis den ikke skal blive alt for ressourcekrævende. Derfor arbejder også mere specialiserede it-managementselskaber med Computer Associates og BMC Software i spidsen på at automatisere driftopgaver.
Ude i kulissen pusler Microsoft med at indbygge automatiseringsfunktioner i selskabets stadigt flere managementværktøjer. Det var den oprindelige hensigt bag softwaregigantens såkaldte Dynamic Systems Initiative (DSI), men Microsofts bestræbelser hæmmes af, at deres managementsoftware er forbeholdt Windows-verdenen.
Det, selskaberne ønsker at levere, kaldes sommetider CCM (Change and Configuration Management). Begrebet antyder, at opgaven består af to elementer: En konfigurationsdel, som går ud på at indsamle data om hvilke ressourcer, der er tilgængelige, og hvordan driften går. Og en forandringsdel, hvor software løbende foretager de nødvendige ændringer.

Automatisering af it-processerne er naturligvis ikke nogen ny tanke, men nu mener it-managementselskaberne, at teknologien så småt er klar til at blive realiseret. Således er introduktionen af bladeservere en af forudsætningerne for, at der nu introduceres software, der kan skrue op og ned for de forskellige anvendelser af ressourcerne, fordi de gør det muligt at skabe en integreret storageinfrastruktur.
Hewlett-Packard (HP) lancerede for godt en måned siden sin HP Openview Automation Manager, der er et eksempel på, hvor langt selskaberne er nået. HP's software skal netop kunne reagere på i it-behovet, hvis eksempelvis ordresystemet eller e-mailserverne på visse tidspunkter er særligt belastede.
- Softwaren tager et snapshot af netværket og foreslår ændringer. Automation Manager foretager disse ændringer ud fra en række fastlagte politikker, som tager udgangspunkt i den ideelle tilstand, virksomheden ønsker, men også ud fra den erkendelse, at det altid har omkostninger at overføre ressourcer fra et område til et andet, siger vicedirektør Nora Denzel fra HP Adaptive Enterprise.
Politikker er modelbaseret og ikke lavet i scripts, hvilket ifølge HP betyder, at de er mere dynamiske og enklere at ændre, uden at de skal rekonfigureres af en programmør.
Teknologien bag HP's automationsudspil bygger på 25 patenter, hvoraf selskabet erhvervede nogle ved opkøbet af de amerikanske managementværktøjsselskaber Novadigm og Consera sidste forår.
- I dag bruger it-administratorer i mange virksomheder vældige kræfter på at flytte om på ressourcerne, for at få det, de har, til at fungere. Med automation kan kræfterne overføres til innovation inden for applikationer og infrastruktur, siger Bob Steiner, der er chef i HP's Network Services Management Business.
Dermed leverer han forsvaret mod den rygmarvsreaktion, der har rødder tilbage til makinstormertiden, hvor de engelske tekstilarbejdere ødelagde de tidlige spindemaskiner: Denne gang er det blot it-administratorerne, der står over for spørgsmålet: Hvad skal vi lave, hvis vores opgaver automatiseres? Svaret er: Udvikle i stedet for at lave rutinearbejde.
- Forudsætningen for automatisering er, at denne type software gør sig fortjent til administratorernes tillid. Anvendelsen vil starte med rutineopgaverne og brede sig ud derfra, siger Bob Steiner.
I den demonstration af HP Openview Automation Manager, som selskabet gav i forbindelse med lanceringen, blev ændringerne endnu foretaget manuelt på grundlag af softwarens overvågning af belastningerne af forskellige servere. Fuld automatisering kan først vises senere i år.
Det, der endnu mangler at være på plads, er et andet administrationsmodul, nemlig den såkaldte Enterprise Resource Manager. Det er et stykke intelligent software, som Automation Manager kontakter, når der skal foretages ændringer. Det kan afgøre, hvilken server det vil være mest hensigtsmæssigt at sætte ind, og om den har de fornødne faciliteter.

Billedtekst:
- Automation Manager foretager ændringer med udgangspunkt i den ideelle tilstand, virksomheden ønsker, siger vicedirektør Nora Denzel fra HP.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere