Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.
Forudsigelse: Hvis 2004 var året, hvor der kom fart i udviklingen af de offentlige digitaliseringsløsninger, så bliver 2005 året, hvor borgere og virksomheder bliver nødet til at anvende dem: Elektronisk faktura, digitale henvendelser via e-dag2, virk.dk og allehånde blanketportaler forbliver ikke venlige tilbud, men forvandles til nødvendige kanaler for kommunikation med myndighederne. Omdrejningspunktet bliver obligatorisk brug af digital signatur.
Flere gange dette år har barometerundersøgelser på Computerworld indikeret, at et stort antal læsere nok har downloadet TDC's signatur, men flere har aldrig brugt den, og få har i praksis brugt den mere end en gang. At vi har en digital signatur, som knapt bruges, er et problem, som reklamekampagner næppe vil kunne rette op på. I hvert fald ikke hurtigt nok.
Samfundet har ikke råd til at investere milliarder i it og samtidig opretholde store korps af servicemedarbejdere og sagsbehandlere, der sidder klar ved telefonen og skrivebordet.
Det er i denne sammenhæng også værd at hæfte sig ved, at rationaliseringsgevinster allerede er indregnet i de offentlige budgetter. Derfor er myndighederne i 2005 tvunget til at handle via offensive strategier for at fremme digitaliseringen. Midlet er klart: Fjern mulighederne for at sende papirblanketter og indskrænk telefontiden yderligere. Og lige pludselig kan man kun sende mail og udfylde formularer, hvis man bruger signaturen...
Især hvis man skal modtage offentlige ydelser eller indhente tilladelser, bliver de digitale løsninger et våben til rationalisering. Vil du have studielån? Er du berettiget til hektarstøtte? Søger du samkvemsret? Log dig på med digital signatur og prøv lykken.
Politisk vil det blive genstand for en heftig debat, for embedsmændene har endnu ikke tydeligt nok fortalt, at det nødvendigvis må ske. Og det politiske spektrum rundt vil man naturligt bekymre sig og kere sig om de medborgere, der ikke har samme forudsætninger som den kyndige ADSL-borger. Her ligger en af de største udfordringer og paradokser, for blandt borgere i denne gruppe finder man de fleste modtagere af offentlige ydelser og dermed også det største potentiale til besparelser.
Opskriften må være at gøre teknologien mere enkel at bruge, end tilfældet er i dag, hvor vi skal have egen computer, bredbåndsforbindelse og aktivt hente en signatur. Et borgerkort med chip og biometriske data vil komme naturligt på dagsordenen næste år, især foranlediget af erfaringerne med
HUR's rejsekort og flyselskabernes eksperimenter med hurtig indcheckning og sikkerhedskontrol. Pludselig bliver fremtidsmusikken hverdag, hvor sammenvoksningen af adskilte teknologier giver et løft og medfører en udvikling, som kan komme hurtigere end vi forventer lige nu. Men det begynder med en pisk.
