Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.
Strukturreform: 1. januar 2007 træder strukturreformen i kraft - det giver to år fra nu til at blive klar i. Trods et ekstra år til
forberedelserne skal man lede længe efter visioner for it-tigerspring i kommunerne.
Det virker her ved udgangen af 2004 som om det er lysår siden, finansminister Thor Pedersen for første gang sagde, at en kommende strukturreform ville blive en katalysator for digitaliseringen af den offentlige sektor.
Men det er kun godt et år siden, at ministeren i november 2003 udtrykte sine forventninger i magasinet Computerworld eGov.
Siden Strukturudvalgets betænkning blev offentliggjort 9. januar i år, er det da også gået rigtig stærkt.
På kun ét år har danmarkskortet ændret udseende. Endnu kun på papiret, ganske vist, for den magiske dato for ændringerne er 1. januar 2007. Men i praksis har de fem nye regioner og knap 100 større kommuner allerede fundet form i vores hoveder.
Danskerne ser sig ikke tilbage, men skuer i stedet frem mod de nye administrative enheder med en selvfølgelighed, som man ikke kunne have forudsagt på grundlag af den debat, der foregik i årets fire første måneder.
It-formørkelse i hele landet, ligesom Bornholm oplevede det, er en reel risiko, lød det blandt andet på en høring om strukturreformen i it-politisk lys den 15. januar.
Eksperterne var over en bred kam også enige om, at strukturreformen kræver større standardisering og central styring af det offentliges
it-systemer end nogensinde før, hvis strukturreformen ikke skal resultere i it-ragnarok med systemer, der ikke kan udveksle data på tværs.
- Jeg ser det skrækscenario, at kommunerne bruger strukturreformen som afsæt til, at der skal ske en hel masse meget hurtigt, og at der derfor bliver taget beslutninger, og at vi ikke senere har råd til at gennemføre dem ordentligt, siger Erik Bonnerup, der er ekspert i offentlige it-projekter.
- Mit råd er, at der skal være tid nok til at sikre sammenhæng i den offentlige sektor. Vi skal skynde os langsomt og tænke os om, siger han.
- I praksis kan man ved en fusion videreføre et af de eksisterende it-systemer - og så nogle år senere anskaffe nyt, fælles it-system, lød Erik Bonnerups råd ved årets begyndelse.
Den største it-udfordring så i januar ud til at være at skabe en ny generation af sammenhængende it-systemer og foretage et såkaldt it-tigerspring i takt. Hvis flere store, offentlige it-systemer skulle udvikles samtidigt, ville det kræve stor påpasselighed, vurderede Mette Ahorlu fra analysevirksomheden IDC.
It-debatten døde ud hen over foråret og afløstes af en såkaldt folkelig debat, der mere lød som amternes dødskamp.
Regeringen holdt af hensyn til den frie meningsudveksling tand for tunge med egne synspunkter, indtil den 27. april fremlagde sit oplæg til fremtidens Danmarkskort og opgavefordelingen mellem myndighederne - og afskaffelsen af amterne.
Lige før sommerferien stod Socialdemokratiet af forhandlingerne om et politisk forlig om strukturreformen, som i bedste finanslovstradition herefter blev indgået med Dansk Folkeparti.
Set fra en it-vinkel var det mest interessante ved forliget tidsplanen, som gav et helt år mere end oprindeligt forventet, inden den nye struktur skulle være på plads, it-understøttet og funktionsdygtig. Det ekstra år kom til verden ved at udnævne 2006 til overgangsår.
Hos KMD var projektchef Jens Otto Størup en lettet mand, der kunne sætte en streg over sit tilbagevendende mareridt om, hvordan han skulle skaffe kapacitet til et samlet "big bang" på it-siden i alle landets kommuner per 1. januar 2006.
- Jeg tør godt sige, at med 2006 som overgangsår, så indtræffer "worst case" ikke. Det væsentlige er, at der eksisterer et organ med beslutningskompetence et helt år før skæringsdatoen. Det ekstra år giver luft til at tænke mere ambitiøst og ikke kun overlevelse, siger Jens Otto Størup, KMD.
Jens Ole Back, centerchef for Kontoret for Administration og IT, KL, er enig i, at det nu vil være overkommetligt at holde de kommunale it-systemer i luften.
- Vi anbefaler, at kommuner, som skal lægges sammen, etablerer fælles it-afdeling et år før, altså per 1. januar 2006. Gør man det, skønner vi, at det vil give tid nok til at løse hovedparten af de praktiske driftsspørgssmål på forkant, siger Jens Ole Back.
Et år som overgangsperiode er næsten dobbelt så lang tid, som bornholmerne havde til at forberede Bornholms Regionskommune.
Det er da også en af de vigtige erfaringer fra Bornholm, at der er brug for et fuldt budgetår til forberedelserne og fuldt fokus på it-siden fra starten.
- Vi har lært meget, og det har ikke altid været lige sjovt. Derfor håber vi, at andre virkelig benytter sig af vores erfaringer, siger it-direktøren i Bornholms Regionskommune, Jørgen Kvist.
Her ved årets slutning ligner strukturreformen stadig en stor it-udfordring. Blandt andet mangler hele spørgsmålet om ejerskab til data at blive løst.
Men hvorvidt den samtidige udvikling af nye offentlige it-systemer i et fælles it-tigerspring reelt viser sig at blive et problem, afhænger helt af kommunernes ambitionsniveau. Læs: om der overhovedet bliver it-tigerspring, der skal koordineres.
I den kommunale verden har der tydeligvis været et fokusskift fra tidsplanens optimisme tilbage til fokus på safety first, drift og overlevelse. Det har her sidst på året foranlediget iagttagere til at advare mod fantasi- og visionsløshed og bornholmske tilstande.
- Det bliver en udfordring at finde balancen mellem stabilitet og udvikling. Det er desværre svært at få øje på de innovative takter i KL's markstudie (som handler om strategier og priser, red.). Jeg synes, det er meget defensivt, og jeg frygter, at mange af de små kommuner ikke kan magte sammenlægningsopgaven, fordi deres it-medarbejdere ikke har kompetence til at tænke it-strategisk, siger underdirektør Ejvind Jørgensen, Rambøll Management.
Boks:
Tidsplan for strukturreformen
1. januar 2005: Deadline for kommunernes erklæringer om lokal bæredygtighed eller sammenlægningsønsker til regeringen.
Januar 2005: Lovpakke på mere end 100 love/lovændringer vedrørende struktrurreformen fremsættes i Folketinget.
1. juli 2005: Endelig godkendelse af det nye danmarkskort (hvis "Lov om kommunal inddeling" er vedtaget sammen med resten af lovpakken).
November 2005: Valg til sammenlægningsudvalg, kommunalbestyrelser og regionsråd. I kattelemskommuner med samarbejdsaftaler vælges nye kommunalbestyrelser.
1. januar 2006: Sammenlægningsudvalg og regionsråd træder til og forbereder reformen i overgangsåret 2006.
De eksisterende kommunalbestyrelser, byråd og amtsråd fortsætter som forretningsministerier med indskrænkede beføjelser.
1. januar 2007: Strukturreformen træder i kraft.
