Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.
Naturligvis bliver den store handel, IBM's køb af Mærsk Data for op til en håndfuld milliarder (side 8), det oplagte fikspunkt i historiebøgerne for året 2004. Men året har derudover budt på et mylder af udviklinger og spirende tendenser, som kan vise sig endnu vigtigere.
Den abstrakte globalisering bliver hurtigt konkret, når job forsvinder til Indien eller Kina. Udflytningen af arbejdspladser - eller offshoring, som det moderne hedder - blev et af årets store samtaleemner. Nordjyllands perle i Pandrup, elektronikfabrikken Flextronics (side 48), blev mat, da Siemens forlangte billigere mobiltelefoner. Tusind arbejdspladser forsvandt og produktionen rykkede til Østen. Og den børsnoterede batteriproducent Danionics (side 47) lukkede alle aktiviteter på Fyn og flyttede produktionen til Shenzhen i Kina.
Hvad skal vi dog leve af i fremtiden?, spørger vi hinanden. Det er ikke blot ufaglærte job, som er i fare. Det er også job til veluddannede videnarbejdere, der flyttes udenlands. Blandt andet Indien og Kina har fyret op under universiteterne, der udklækker særdeles dygtige akademikere, som konkurrerer direkte med de højtuddannede herhjemme. Computerworlds Consultant-magasin kunne således i november berette, at globaliseringen også medfører helt nye aktører på det danske marked - heriblandt de indiske virksomheder TCS, Infosys og Wipro.
En tur til Fjernøsten fik globalisering op i toppen af regeringens dagsorden. Innovation og forskning siges nu med større overbevisning, og handling er begyndt at følge ord. Efter megen snak ser det ud til, at forskningen får et tiltrængt økonomisk løft. Forskningsminister Helge Sander har haft en fantastisk periode (side 56) efter et par år i skyggen og den tvivlsomme ære at være blandt de mindst kendte ministre. 2004 er Sanders år og piben har fået en mere tydelig lyd, så det ikke længere er helt så usædvanligt at se ham optræde i tv om aftenen med nye initiativer: Mars-rejse, Galathea-ekspedition og spam-krig var den pop-cocktail, der trak det tidligere videnskabsministerium op i ministerhierarkiet. Det er blevet cool at være videnskabsminister og lettere at få kassemesteren Thor Pedersen til at lette på kistelåget, når der skal bevilges skillinger til nationens fremtid. Forskningsområderne nano- og gridteknologi (side 89 og 98) var gode kort at spille, hvis man i år skulle sikre sig en del af de offentlige forskningskroner på it-området.
Også i erhvervskredse kom forskning og tættere samarbejde med universiteter på radaren. Dog mere ude i periferien end efterdønningerne fra den amerikanske Enron-sag. Sarbanes-Oxley-lovgivningen fik direkte følger for stærke brancheprofiler (side 66), som angiveligt blev fældet af amerikanernes reviderede regnskabsregler: Oracles Peter Perregaard, Hewlett-Packards Niels Svenningsen og IBM's Flemming Noes-Rasmussen blandt de kendte og prominente.
Rigtigt drama skulle der dog både private og offentlige aktører til at udløse. I forsommeren blev IBM under megen ståhej og ballade smidt på porten af Erhvervs- og selskabsstyrelsen i det prestigiøse virk.dk-projekt (side 24). Det bizare trekantsdrama mellem IBM, Krak og styrelsen er for længst blevet et bittert slagsmål mellem advokater, mens Microsoft med partnere i mellemtiden har fået erhvervsportalen til at spille teknologisk.
I det tidlige efterår var det konsulenthuset Accentures tur til at få en fortjent karruseltur i mediecentrifugen (side 18), da det ignorerede reaktionen over et veritabelt lønkaos i København, som firmaet var stærkt involveret i. I tumulten forlod kommunens it-chef Jimmy Kevin Pedersen sit job og gik over til Fujitsu som direktør for det kommunale område. På den måde kom han til at symbolisere en ny tendens, hvor offentlige it-profiler bliver headhuntet til topposter i private selskaber, der er på jagt efter ordrer i det eGov-klondyke, som alle forventer sig rigtig meget af. Computerworlds investeringsindeks viste gennem hele året, at det offentlige område var meget optimistisk med hensyn til it-investeringer - og blev først overtrumfet i årets sidste undersøgelse, der over en bred bank, anført af finanssektoren, lod forventningerne vokse til det højeste siden dotcom-perioden (side 61).
Digitaliseringen af det offentlige Danmark tager til i fart - trods strukturreformen (side 10). Både med sags- og dokument-styring under det fællesoffentlige FESD-projekt, hvor rammeaftaler ligger klar til tiden (side 21), og via den endelig fastlagte nationale standard for elektroniske patientjournaler - G-EPJ. Endnu mangler der dog at blive formuleret klare målsætninger for anvendelsen af it på sygehusene.
Året bød også på egentlige krige, der vil trække spor ind i de kommende år. På teleområdet har markedet oplevet en voldsom konsolidering og ud af krudtrøgen træder tre stærke kombattanter - danske TDC, norske Telenor og svenske Telia, som hver især aspirerer til større felttog på både nordisk og europæisk plan (side 14). Den teknologiske udvikling går hurtigt, hvor trådløse netværk og IP-telefoni vinder frem hos private og firmaer.
Men det var krigen om patenterne, der kunne få sindet i kog i bredere kredse. Snart en forbitret konflikt mellem open source-folk og amerikanske softwareselskaber, snart et punkt højt på den politiske dagsorden for at holde Europa og dermed også Danmark inde i konkurrencen om fremtidens videnarbejdspladser i en global økonomi. Det europæiske softwarepatent kom ikke i 2004. Men optimismen bobler. Vigtige milepæle er nået. Vi tør investere i fremtiden. Og vi er blevet så vant til at leve med krig og terrortrusler, at vi flyver mere end længe set til selv usikre destinationer. Det blæser fra øst i mere end en betydning. Alligevel er varmen og lyset er ikke til at tage fejl af.
God læselyst
Arne R.
Steinmark,
chefredaktør
