Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. december 2004.
Kun to hjemmesider tilbyder log on med bankernes Net-ID, mens det offentliges digitale signatur kan bruges på 36 hjemmesider. Dermed står det 1-0 i kampen mellem Videnskabsministeriet og TDC på den ene side og bankerne på den anden, om hvem der skal blive danskernes foretrukne leverandør af fremtidens digitale underskrift.
- Det er rigtigt, at der i dag kun er to hjemmesider, der bruger Net-ID, men pensionsselskaberne ATP og PensionDanmark har meldt ud, at de vil være klar næste år, ligesom vi har forhandlinger med 80 andre interesserede, siger afdelingsleder i bankernes interesseorganisation Finansrådet, Tina Füssel.
Hun vil dog ikke præcisere, hvor mange af de interesserede, der vil bruge Net-ID, og hvem der er tale om.
Antallet af hjemmesider er dog ikke det eneste sted, hvor bankernes løsning er bagud i forhold til den digitale signatur, som Videnskabsministeriet står bag og TDC distribuerer. Også på funktionaliteten halter Net-ID. Den kan nemlig ikke bruges til at kryptere og signere email og filer og dermed heller ikke til at sende sikker e-post, sådan som den digitale signatur kan.
I dag er der 27 myndigheder, der kan modtage krypteret og digital signeret email fra borgere. Det tal vil være steget til næsten 400 inden 1. februar næste år som følge af eDag2. Senest den dag skal alle myndigheder nemlig kunne modtage krypteret email fra såvel hinanden som fra borgere og virksomheder. Hvis man vil sende sikker email til disse myndigheder kræver det dog, at man har en digital signatur fra TDC. Bankernes Net-ID kan ikke bruges. Samtidig er det også kun den digitale signatur, der kan bruges som elektronisk identifikation, hvis man skal repræsentere sin virksomhed.
Videnskabsministeriet står for det offentliges digitale signatur. Ministeriet vragede sidste år bankers bud på at levere den digitale signatur til danskerne og valgte TDC i stedet. Bankerne forsøger nu at vinde det tabte tilbage, hvad angår kampen om at blive leverandør af danskernes digitale identifikation, men i Videnskabsministeriet er man ikke voldsomt imponeret over bankernes forsøg.
- Vi mener ikke, at bankernes Net-ID er et reelt alternativ til den digitale signatur. Det offentlige står sig bedst ved at vælge en åben infrastruktur, som kan løse et bredt spektrum af funktioner og som er åben for alle brugere, siger Palle H. Sørensen, som er chefkonsulent og ansvarlig for den digitale signatur i Videnskabsministeriet.
Han henviser dermed til, at mens alle danske statsborgere kan få en digital signatur gratis fra TDC, skal man være net-bankkunde for at få et Net-ID.
Netop det forhold at netbank-kunder kan få en Net-ID, slår bankerne på som en fordel. De mener, at det offentlige hurtigst muligt skal godkende bankernes Net-ID som identifikation af borgeren på offentlige hjemmesider.
- Ingen ved, hvor mange Net-ID, der er i dag, men der findes 2,2 millioner netbank-brugere i Danmark, som på få sekunder kan komme i gang med at bruge Net-ID, siger Tina Füssel.
Hun mener, at det offentlige kan komme meget hurtigere i gang med den digitale forvaltning ved at udnytte, at Net-ID meget hurtigt kan udbredes til langt flere danskere end de 270.000, der foreløbig har hentet en digital signatur. Og det til en pris, der er sammenlignelig med den, der er brugt på at implementere den digitale signatur.
Billedtekst:
- Det offentlige står sig bedst ved at vælge en åben infrastruktur, som kan løse et bredt spektrum af funktioner, og som er åben for alle brugere siger Palle H. Sørensen, Videnskabsministeriet.
Foto: Torben Klint
Boks:
Slagsmål om digital signatur Videnskabsministeriet og TDC står i det ene ringhjørne og bankerne i det andet, efterhånden som kampen om at levere danskernes digitale identifikation skærpes.
Boks:
Digital signatur vs. Net-ID
Digital Signatur Net-ID
Sikker log-on på hjemmesider ja ja
Hjemmesider med sikker log-on 36 2
Underskrive aftaler elektronisk ja ja
Digital underskrift på email ja nej
Kryptering af email ja nej
Myndigheder med signatur-email 27 ej mulig
Digital underskrift på filer ja nej
Kryptering af filer ja nej
Gratis for brugeren ja(1) ja(2)
Overholdelse af OCES-standard ja nej
(1) Foreløbig indtil 2007.
(2) Indtil videre. Dog netbank-gebyr.
Kilder: www.digitalsignatur.dk, PBS, TDC, Videnskabsministeriet og bankernes interesseorganisation Finansrådet
Boks:
Digital signatur
Den offentlige digital signatur er, som navnet antyder, en digital underskrift og digital identifikation, som man kan bruge til at identificere sig med over for andre på internettet, i emails og andre steder i den digitale verden. Bag den officielle og offentlige digitale signatur ligger den såkaldte OCES-standard som, overholder de internationale krav til digitale certifikater.
Den digitale signatur bruges til at logge på hjemmesider, hvor der skal udveksles følsomme oplysninger, ligesom signaturen kan bruges til at signere og kryptere emails. På den måde kan modtageren være sikker på, hvem der har sendt emailen og på, at emailen ikke er blevet læst eller ændret undervejs.
Den digitale signatur gemmes normalt på computerens harddisk, men kan også gemmes på USB-drev, hukommelseskort og andre digitale hukommelsesmedier.
Videnskabsministeriet står bag den digitale signatur. TDC står for at distribuere den og yde support.
Det offentliges digitale signatur kan hentes på www.tdc.dk/digital
Læs mere om digital signatur på www.digitalsignatur.dk
Boks:
Net-ID
Net-ID er, som navnet antyder, en digital identitet til brug på internet. Med løsningen kan brugeren logge på hjemmesider ved hjælp af den kode, ligesom det kendes fra netbank-løsninger. Net-ID kan ikke bruges i forbindelse med emails.
Filen bag Net-ID gemmes normalt på computerens harddisk, men kan også gemmes på usb-drev, hukommelseskort og andre digitale hukommelsesmedier.
De danske pengeinstitutter står via PBS bag Net-ID.
Bankernes net-ID anskaffes via banken.
Læs mere om net-ID på www.pbs.dk
Boks:
vi har talt med
• Palle H. Sørensen, chefkonsulent og ansvarlig for den digitale signatur i Videnskabsministeriet.
• Morten Brøgger, chef for digital signatur i TDC
• Peter Lind Damkjær , TDC's certifikatcenter
• Thomas Nielsen, leder af Den Digitale Taskforce
• Marianne Qvick, Den Digitale Taskforce
• Mikkel Nielsen, fuldmægtig, Finansministeriet
• Tina Füssel, afd. chef, Finansrådet
• Michael Falsig, teknisk chef for Net-ID, PBS
