Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. december 2004.
Et lands udviklingsniveau og levestandard er traditionelt blevet målt i forhold til, hvor mange telefoner, biler og fjernsyn det har i forhold til antallet af indbyggere. I halvfemserne kom computeren med i ligningen og snart også internet. Tanken er, at biler til transport eller eksempelvis telefoner til kommunikation, er vækstredskaber - teknologiplatforme, der kan få varer eller information hurtigt frem og dermed bidrage til udvikling af erhverv og samfund. Næste skridt i rækken af udviklingsparametre bliver trådløse teknologier, som stormer frem omkring os og ind under juletræet. Og det kommer til at gå meget hurtigt fra næste år, når WiMAX-teknologien bliver et alternativ til TDC's ADSL-kobberlinier. Nutiden er så godt som trådløs allerede.
Med trådløse pc'er er vi blevet massivt mobile og tilnærmelsesvis uafhængige af tid og sted. Danmark som førende trådløs nation er ikke kun en smuk politisk vision, men også stærkt på vej til at blive virkelighed. Imidlertid er der tegn på, at teknologien løber hurtigere, end produkterne og de private brugere magter.
Det virker fint med hotspots i lufthavnen og andre offentlige steder. I hjemmene kan det trådløse nirvana dog hurtigt forvandles til et mindre mareridt. Brugervenligheden i det udstyr - routere, access points og andre kasser - som sælges en masse til de danske hjem, er på niveau med de første modemmer fra firserne. Hvis opsætningen af det trådløse netværk ikke virker i første hug, vil de fleste være fortabte - og det sker alt for ofte. De færreste har adgang til egen netværksspecialist, som er nødvendig ved fejlfinding, hvor der behændigt skal manøvreres med MAC, DNS, NAT, subnet og andet netværkslingo. Selv blandt it-folk mumles i krogene om, at det med ledninger nu engang er mere sikkert - og frem for alt langt mindre kompliceret.
Det er sigende, at selv om trådløst netværksudstyr bryster sig af høje sikkerhedsniveauer, så er det slået fra ved levering. Og man skal nærmest hacke sig ind i kasserne for at ændre det - blot for at kunne benytte den mest rudimentære form for sikkerhed. Skal det være avanceret sikkerhed, kræver det download af flere nye drivere.
Trådløse byboere vil kunne genkende billedet af fremmede trådløse netværk, som popper frem på skærmen. De stammer fra alle de andre trådløse byboere, der heller ikke kan finde ud af at sætte sikkerheden til. Som tiden går, vokser forbindelserne på kryds og tværs, til alle ubeskyttede trådløse netværk er i indbyrdes, indirekte kontakt.
Dag for dag bliver det trådløse og ubeskyttede it-Danmark således et stadigt mere fristende slaraffenland for misdædere, der sidder klar med afluring, trojanske heste, denial-of-service-angreb og andre maliciøse tiltag.
Efter flere år med it-sikkerhed i centrum også i de private hjem, bliver niveauet med de trådløse teknologier rullet markant tilbage og gør os langt mere sårbare, end vi har været længe. De trådløse netteknologier bør være en vækstfremmer og ikke en ladeport til hackere. Der påhviler netværksleverandørerne et stort ansvar for at bringe brugervenligheden og sikkerheden ind i det 21. århundrede.
