Peter Max ny chef for Zyxel

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. november 2004.


Den tidligere danske chef i Microsoft og TDC, Peter Max, har fået job som leder af netværksproducenten Zyxel Communications nordiske division.

It-veteranen Peter Max har fået nyt job. Han skal stå i spidsen for den danske afdeling af taiwanske Zyxel, som producerer netværksudstyr og blandt andet leverer modemmer til Cybercitys ADSL-opkoblinger.
- Jeg er ansat som nordeuropæisk chef med ansvar for at opbygge en god nordisk struktur, ligesom jeg skal forretningsudvikle, forklarer han.

Han sammenligner selskabet med Microsoft, som han selv har stået i spidsen for herhjemme i syv år som administrerende direktør frem til 1998.
- Dengang var Microsoft stadig en meget ingeniørtung virksomhed, som gerne ville være mere kommerciel. Og det er Zyxel også nu, siger han.
Derfor bliver en del af jobbet at brande selskabet bedre over for både kunder og de lokale markeder. 43-årige Peter Max har arbejdet i it-branchen i 22 år og er dermed en veteran trods sin unge alder.
Han har også tidligere ledet PBS i et års tid, men har gennem de seneste godt tre år fungeret som ledelses-konsulent og virksomhedsrådgiver efter han forlod en stilling som salgs- og marketingdirektør i TDC efter blot syv måneder.
Det har blandt andet givet ham midlertidige direktørstillinger og mindre medejerskaber i selskaber som Peter Warnøes Spiritech og i århusianske Crisplant.
Senest har han arbejdet tæt sammen med Netdesign, hvor han fortsat har en bestyrelsespost.
- Men jeg har siet godt ud i de bestyrelsesposter, som jeg ellers har haft en del af. Jeg skal kun have to-tre stykker ved siden af dette job, siger han.

Peter Max afløser Justin Kuo, som har været administrerende direktør Zyxel i Danmark i fire år. Justin Kuo skal lede den nyetablerede britiske Zyxel-afdeling.
Zyxel er børsnoteret og producerer en bred vifte af netværksprodukter fra switche over firewalls til trådløst netværksudstyr. På verdensplan har selskabet 1.100 ansatte.
Den danske afdeling har cirka 25 ansatte, fortrinsvis i salg og administration, men der foretages også nogen lokal produktudvikling af eksempelvis danske produktchefer, forklarer Peter Max.

Billedtekst:
Jobskifte Tidligere Microsoft-direktør, Peter Max, er blevet direktør for Zyxel, der producerer netværksprodukter fra switche over firewalls til trådløst netværksudstyr.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere