Skuffede små amatører

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. november 2004.


Der var engang i 70'erne, hvor man ikke tillod professionelle spillere på det danske fodboldlandshold. Det var æraen for ærefulde nederlag, hvor andre nationer stillede med højtgagerede stjerner, der ikke bestilte andet end at træne og spille bold. En nok så heroisk dansk indsats kunne sjældent dæmme op for modstandernes boldkunstnere.
Det såkaldte SMV-segment, de små og mellemstore virksomheder, har længe været forudset som næste store vækstområde for it-investeringer. Leverandørerne har haft store forhåbninger. Men det kniber gevaldigt med købelysten. Det er budskabet i en undersøgelse foretaget for Videnskabsministeriet i oktober, som konkluderer, at små danske virksomheder er så dårlige til at udnytte it, at de går glip af 50.000 kroner i tabt årlig omsætning per ansat. Billedet ser ud til at fortsætte. Som Computerworld i dag kan berette, er der supervækst på vej til it-investeringer - mængden af virksomheder, der regner med at øge deres investeringer, er på vej til et niveau, hvor vi skal tilbage til en tidlig dotcom-periode for at se noget lignende. Imidlertid dribler it-udviklingen uden om de små firmaer. Hvorfor?
Et bud kan være, at det lille firma bliver fundet kommercielt ligegyldigt og uinteressant af større systemintegratorer og konsulenthuse, fordi it-budgettet er såre beskedent. Det efterlader nemt virksomheden i armene på den lokale forhandler med frosne pakkeløsninger i disken, for hvem kunderådgivning er noget med at skifte baggrundsfarver i Windows. Det giver nødtørftige løsninger, hvor den alternative it-satsning med strategisk forankring og visionært vingefang aldrig bliver virkelighed.

Denne forklaring har en modhage. De små virksomheder er it-amatører og forstår ikke, at indkøb og implementering af eksempelvis et ERP-system er en stor operation (hvis softwaren skal anvendes strategisk), som mere skal sidestilles med renovering af en bygning end indkøb af en ny bil. Når man køber bil, kan man ofte nøjes med en simpel tjekliste og en hurtig markedsundersøgelse. Det er langt mere kompliceret at opstille behov og forventninger, når det handler om et byggeprojekt med mange faldgruber. Det ved de fleste, hvorfor det er almindeligt at rådføre sig med eksperter, det være sig en uvildig arkitekt eller ingeniør - hvis man da ikke hyrer en ekstern projektleder til at holde mureren og maleren i skak. Initiativet begrænser byggeskandaler, tvister og spildtid. Omvendt gennemlever man med garanti byggerædsler, hvis man undlader at købe sig allierede.
På samme vis er der dømt rødt kort og bristede forhåbninger, når man forholder sig amatøragtigt til komplekse softwareprojekter, der fordrer professionalisme. Hvis man ikke finder it vigtigt nok til at konsultere en rådgiver, ender man nemt som offer hos en klamphugger.
Læs side 18 - 19




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere