Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. november 2004.
Selv om kvaliteten er høj i år, er der stadig plads til forbedring.
Ved Bedst på Nettets premiere i 2000 sagde formanden for Dansk Blindesamfund Lars Nielsen, at man fremover ikke ville kunne præmiere offentlige hjemmesider, der ikke var tilgængelige for handicappede.
Heri tog han fejl.
- For der er et men ved årets høje kvalitet, sagde videnskabsminister Helge Sander onsdag ved prisoverrækkelserne.
- Handicaptilgængeligheden er ikke så god, som den kan være. Der er helt klart plads til forbedringer, for offentlige hjemmesider skal være for alle, sagde han.
Dansk Blindesamfund har da også udsendt en pressemeddelelse, hvor landsformand Jens Bromann kalder Bedst på Nettet-kåringen en farce, fordi hjemmesider der er tæt på at være totalt utilgængelige for læsehandicappede vinder priser.
Oddernettet og Startguiden fik i forbindelse med buketter og verbale roser også en løftet pegefinger af dommerne for manglende tilgængelighed.
Stig Møller Carlsen fra Dansk Center for Tilgængelighed mener dog, at Bedst på Nettet har æren for, at tilgængelighed og brugervenlighed tages mere alvorligt på offentlige hjemmesider.
- Det har gjort en stor forskel, siger Stig Møller Carlsen.
Brugergrænsefladefokus i Bedst på Nettet er ikke nok - og det går heller ikke dybt nok, mener professor på Handelshøjskolen i København Kim Viborg Andersen.
- Der mangler forskning i, hvad udformningen af de offentlige hjemmesider betyder for brugerne. Men diskussionen skulle også meget gerne handle om andet end layout. Hvad er effekten af de mange nye offentlige hjemmesider? Hvordan påvirker de samfundsøkonomien? Vi ved det ikke. Danmark er i front på området, men de danske forskere endnu ikke er kommet ud af starthullerne, siger Kim Viborg Andersen.
I år har 20.000 brugere for første gang deltaget i Bedst på Nettet, hvor deres mening har talt fem procent i pointgivningen. Øvrig vægtning er brugervenlighed (35 procent), nytteværdi (30 procent) og åbenhed (30 procent).
Samtidig er deltagertallet gået ned fra 2.500 i 2003 til 600 i år. Det skyldes, at Videnskabsministeriet var ved at blive kvalt i egen succes sidste år, og derfor var nødt til at gå over til en anden ratingmetode, hvor de deltagende institutioner selv skal gøre en del af arbejdet.
- Bedst på Nettet kan sagtens blive stor igen, hvis deltagerne gider give en hånd med, siger vicedirektør Mikkel Hemmingsen.
Generelt er deltagerne ifølge Mikkel Hemmingsen blevet bedre til at sætte brugeren i centrum (årets mantra), de er blevet bedre til den sproglige formidling og de er så småt, begyndt at bruge nettets måske vigtigste potentiale: Dialogmuligheden med brugerne.
- Men der er rigelig plads til forbedring, for eksempel på området for selvbetjeningsløsninger, hvor der både mangler løsninger og kunder til de løsningerne. Mere åbenhed om organisation og beslutningsprocesser er også områder med plads til forbedringer, siger Mikkel Hemmingsen.
Boks:
Bedst på nettet i 2004
Vinderne i de seks almindelige kategorier er: Johannes Hages Hus (social- og sundhedsinstitutioner), Statens Serum Institut (forsknings, rådgivnings og uddannelsesinstitutioner), Sikkerhedsstyrelsen (statslige institutioner), Slagelse Centralbibliotek (kulturinstitutioner), Oddernettet/Odder Kommune (kommuner) og Erhvervs- og byggestyrelsens portal startguiden.dk (portaler).
Se dommerkomiteens begrundelser på www.bedstpaanettet.dk.
