Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. november 2004.
Her 655 millioner kroner senere kan det være mere end svært at få øje på forrentningen og varige fordele, der angiveligt skulle være opnået i projektet Det Digitale Nordjylland, som blev sparket i gang i 2000 af daværende forskningsminister Birte Weiss.
It-fyrtårnet eller fyrtårnscentret, der som virtuelt hovedsæde knejser i midten af Aalborg, har været omgærdet med mange positive forventninger, men har - trods eksistensen af 89 projekter - sat sig forbløffende få spor uden for regionen. En stærkt forsinket evalueringsrapport på mere end 200 sider, der blev offentliggjort synkront med afgørelsen af det amerikanske præsidentvalg, bugner med grundlæggende og sønderlemmende om end indpakket kritik. Målsætningerne i projektet er generelt ikke indfriet, og nordjyderne er på centrale områder bagud i forhold til det øvrige Danmark - eller som det hedder så sigende i rapporten: Det er ikke optimalt.
Der er i sig selv ingen grund til at klandre, at der er anvendt over en halv milliard kroner på egnsudvikling i et udkantsområde. Og i en dansk sammenhæng giver det mere mening netop at anvende midlerne på it, frem for til de tobaksmarker og olivenlunde vi tænker på, når det gælder Sydeuropa. Men det nordjyske projekt har aldrig været præsenteret som egnsudvikling. Nej, det nordjyske it-fyrtårn skulle som regional dynamo være forbillede for digitaliseringen af resten af landet og lære os, hvordan man lever i et netværkssamfund. Og nordjyderne har gennem de seneste fire år været mere end langt fra at underspille projektets betydning.
Det er måske på den baggrund, at videnskabsminister Helge Sander har valgt at spytte ni millioner ekstra i kassen for bare for en sikkerheds skyld at undersøge, om der alligevel ikke skulle være noget af blivende værdi, som er værd at trække frem.
Påfaldende er det, at der fra projektets start har været meget stor interesse i at få del i projektets mange penge. Det gælder allehånde forskningsprojekter, konsulenthuse, it-virksomheder, kulturmæcener, en zoologisk have og Aalborg Symfoniorkester, nogle nævnt mange glemt. Og for mange af disse fremstår det nordjyske it-fyrtårn naturligvis som en succes, som det fremgår af projektets egen hjemmeside.
Ingen tvivl om, at der er kommet værdier ud af projektet. Men er de 655 millioner kroner værd? Eller kunne vi have fået mere værdi ud af at give børn en skattefinansieret gulerod med i skole? Det havde i hvert fald været billigere og nemmere at måle.
Direktøren for Aalborg Universitet, Peter Plenge, havde en bøn, da han udtalte sig til os januar 2000: Vi må ikke smide penge i trivialiteter. Desværre er det kommet til at gå netop sådan.
