Lille bærbar tyksak fra Samsung

Anmeldelsen af Samsungs lille mininote NC10 er en af de allermest populære på PC World. Men Samsung kan også lave større maskiner, der løfter sig fra miniputstadiet. Vi har haft fingre i Q210.

Lille bærbar tyksak fra Samsung

Samsung sendte for første gang nogensinde bærbare computere på det danske marked, da den koreanske elektronikgigant omkring årsskiftet var klar med fire bærbare pc'er.

En af de fire er den lille, buttede Q210, der er skabt til at tage med på farten. Q210 kommer med Intel Core 2 Duo Processor P7350, 2 GHz processor, fire gigabyte ram og et Nvidia GeForce 9200M GS-grafikkort. Styresystemet er Windows Vista Home Premium.

Specifikationer som efterhånden er standard i mellemklassen af bærbare.

Og det er en god idé at skele til specifikationerne, for det er ikke udseendet, man vælger Q210 for. Selv om Samsungs lille tyksak ikke er den grimmeste i klassen, er det så afgjort heller ikke klassens skønhed.

Designet hedder Glossy Red infusion og betyder, at computeren er sort med en rød kant forrest. Helhedsindtrykket er et lidt gammeldags design, hvor der ikke er kælet for detaljerne.

Og en detalje som et stort klistermærke med specifikationer på computeren skærer i øjnene, når man åbner skærmen op. Det samme gør overfladen, der nemt suger fedtfingre til sig.

Glimrende skarphed

Dimensionerne er på 304 x 226 x 36,7 millimeter, så selv om det er en lille tyk sag, så er den ganske handy at tage med. Vægten er på knap to kilo, det er acceptabelt, men ikke nogen decideret letvægter.

Den 12,1 tommer store skærm, med en opløsning på 1.280 x 800 pixels, har en glimrende skarphed og betragtningsvinkel, men selve skærmen er ret blå i farvetonerne.

Samsung Q210 er forholdsvis støjsvag, og blæseren kræver ikke, at du bruger høreværn. Varmeafgivelsen fra computeren er acceptabel, men dog varm nok til at lune fingerspidserne på touchpad'en i denne kolde tid, når computeren knokler.

Tastaturet virker solidt, og tasterne er tilpas hårde og gode at trykke på. F-tasterne samt piletasterne er dog meget små, og særligt piletasternes størrelse var irriterende, da vi testede computeren med et bilspil, hvor tasterne skulle bruges meget.

Heller ikke placeringen af Windows-tasten til højre for mellemrumstasten er særlig hensigtsmæssig. Til gengæld fungererer touchpad'en glimrende, mens de to muse-knapper er glatte og nemt bliver fedtede.

God plads

Computerens seks cellede batteri holdt Q210 kørende i cirka tre timer (på strømindstillingen 'balanceret'), hvor vi så video, surfede og spillede. Det er rimeligt, men måske lidt i den lave ende for en lille portabel bærbar, som vel skal bruges på farten.

Og apropos spil så er der god plads til nogle stykker - og hvad du nu ellers foretrækker at fylde computeren med. Harddisken er en 5.400 rpm SATA-disk på 320 gigabyte.

Samtidig er Q210 ikke klistret til med præ-installeret software, som fylder på harddisken - og det sætter vi stor, stor pris på.

Q210 er heller ikke så lille, at det optiske drev er blevet fravalgt (i modsætning til storebror X360), hvilket måske også forklarer tykkelsen på pc'en.

Bedre plastkvalitet savnes

På siderne finder du tre USB-porte og en HDMI-udgang. Maskinen er desuden udstyret med WiFi 802.11 a/b/g/n, et 1,3 megapixel webkamera samt en 3-i-1 kortlæser.

Lyden fra Q210's to 1,5 watts stereo-højttalere er ikke imponerende. Lyden virker hul og uden dybde, så forvent ikke store musikalske øjeblikke med denne Samsung-bærbar.

Skulle vi savne noget, så kunne plastkvaliteten være en smule højere, og der kunne, som Samsung gør på deres populære fladskærms-tv, været kælet mere for designdetaljerne.

Samtidig gør tykkelsen, vægten og det indbyggede dvd-drev, at Q210 ikke vil være førstevalget for mange, som søger en let, transportabel bærbar.

I stedet er Q210 primært interessant for folk, der har behov for et indbygget dvd-drev i en lille maskine.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere