Civile it-folk i krig

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. november 2004.


Når dansk militær skal forsvare freden og friheden i udlandet, skal civile it-folk med. De skal drive systemerne, når forsvaret udliciterer dets kontor-it.

udbud
- Der er ingen tvivl om, at når det er et civilt firma, der skal vedligeholde al it i forsvaret, så skal der også civile it-folk med på internationale opgaver, siger presseofficer Kim Grünberger i Hærens Operative Kommando, der står for hovedparten af de danske udsendinger til internationale opgaver.
Han slår således fast, at når IBM Danmark, CSC og Siemens Business Solutions i dag afleverer deres bud på at udføre alt administrativt arbejde i forsvaret, det vil sige den del af it-systemerne, der ikke direkte er koblet til våben, vil det betyde, at civile it-folk kan blive sendt på opgaver i krigszoner.

100 civilister
Han suppleres af Bent Brundtø, der er projektleder for udliciteringsopgaven. Han modtager i dag buddene fra IBM Danmark, CSC og Siemens Business Solutions på, hvordan de vil løse opgaven de næste fire år med at drive 15.000 administrative pc'er i forsvaret på 200 forskellige adresser i Danmark og udland.
- Vi forventer, at vi skal bruges 100 it-folk, der skal kunne udsendes sammen med forsvarets soldater på internationale opgaver, siger Bent Brundtø.
- Selv om meget af den it, vi benytter, kan fjernstyres fra Danmark, er der jo nogle supportopgaver, som skal løses lokalt. Det kræver, at der er nogle medarbejdere på stedet. De skal for eksempel gå hen og hjælpe en bruger eller flytte et kabel, siger Bent Brundtø.
Han er spændt på buddene fra IBM Danmark, CSC og Siemens Business Solutions og på at se, hvordan de har tænkt sig at løse opgaven med it-supporten i krigszonerne.
Vi skal jo overveje, om det kan betale sig at udsende en civil medarbejder, som skal beskyttes, eller om vores egne folk skal uddannes til at kunne løse opgaven. I Irak for eksempel er alle nødt til at have en soldatermæssig uddannelse for også at kunne beskytte sig selv, siger Bent Brundtø.

Svært at rekruttere
Udmeldingen om, at civile it-folk kan risikere at skulle arbejde i krigszoner, har vakt bekymring hos fagforeningen Prosa, der organiserer cirka 13.000 it-professionelle
- Det er bekymrende, hvis man vil sende civile af sted. De skal jo være udrustede og uddannede til krig, og det er de ikke nødvendigvis, siger Niels Henrik Bertelsen, næstformand i Prosa.
Han tror, at det kan blive et problem at rekruttere civile it-medarbejdere til opgaven.
- Jeg tror ikke, det bliver nemt at udsende en almindelig civil medarbejder, der nok ikke har haft planer om at skulle til udlandet.
De tre tilbageværende bydere på udliciteringen af forsvarets it, IBM, CSC og Siemens Business Solutions, har ikke stor lyst til at udtale sig om, hvordan de konkret har tænkt sig at løse opgaven internationalt.

Frivillighed
Mens det slet ikke har været muligt at få fat i IBM Danmark, vil man hos CSC ikke udtale sig om den konkrete opgave. Den mest meddelsomme er divisionsdirektøren i Siemens Business Solutions, Finn Wagner.
Han oplyser, at forsvaret i forbindelse med udliciteringen skal overdrage personale til det vindende firma, og han forventer derfor ikke rekrutteringsproblemer. Man vil således nemlig i høj grad benytte folk, der tidligere har været ansat i forsvaret og dermed er forberedt på risikoen for at blive sendt på internationale opgaver i krigszoner.
- I forbindelse med Siemens' drift af det norske forsvars it for eksempel har vi haft folk i Afghanistan og andre steder, udsendt fra Siemens. Det har hver gang kunnet lade sig gøre ad frivillighedens vej, siger Finn Wagner.

Boks:
Danske it-folk i krig
Det danske forsvar har besluttet at udlicitere den del af sin it-drift, der ikke er operationel, det vil sige primært personale-it, løn og logistik, herunder kontorprogrammerne og det netværk, forsvaret selv har bygget. Udliciteringopgaven kaldes af forsvaret for "Udlicitering af koncernfælles it-miljøer", og om kontrakten oplyses følgende:
Kontrakten omfatter cirka 15.000 pc-arbejdspladser på 200 forskellige adresser rundt om i Danmark og verden heraf 100 civile it-folk, der skal kunne udsendes sammen med forsvarets soldater på internationale opgave i krigszoner. De 100 civile it-folk kan forvente at blive udsendt hver tredje år.
Kontakten løber i fire år. Kontrakten kan forlænges to gange gældende et år ad gangen.
Prisen på udliciteringopgaven er ukendt. IBM, CSC og Siemens Business Solutions afleverer bud på opgaven i dag klokken 12.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere