Tynd, let, elegant og hundedyr bærbar

Samsungs X360 er tynd, let og elegant. Den kan næsten løftes i to fingre og vil pynte i enhver taske, men alligevel er vi ikke blæst omkuld. Læs her hvorfor.

Tynd, let, elegant og hundedyr

Rigtige bærbare computere, og her mener vi ikke dem, der bare står og pynter hjemme på skrivebordet, skal være lette. Så lette at de kan være i en skuldertaske uden at trække ejermanden skæv.

Samsung X360 er en så lille og let sag på kun 1,35 kilo. Med den vægt kan du næsten løfte den med to fingre - næsten altså.

X360 måler 311 x 228 x 16,5/30,9 millimeter, og tykkelsen levner ikke plads til et indbygget optisk drev. Til gengæld har Samsung valgt at levere computeren med et eksternt drev, og det synes vi rigtig godt om.

Nok er der ikke plads til et drev, men en processor skal der være. I X360s tilfælde hedder den Intel Core 2 Duo SU9300, 1,2 Ghz, 800 MHz, 3 MB, og Samsung har udrustet maskinen med tre gigabyte (DDR3) ram fra fødslen.

Mangler saft og kraft

Den lille processor bruger ikke meget strøm, men til gengæld leverer den heller ikke meget kraft og saft. Lidt af skylden kan skydes på Windows Vista, men den samlede oplevelse var en maskine, som til tider led alvorligt af kraftunderskud.

X360 har trådløst netværk med 802.11a/b/g/n, tre USB-porte, 7-i-1 kortlæser, et 1,3 megapixel webcam og styresystemet er Home Premium-udgaven af Windows Vista.

Noget særligt grafikkort har den dog ikke, så forvent ikke de store spiloplevelser. Vi prøvede et racerspil, hvor grafikken hakkede momentvis.

Men X360 er heller ikke nogen spillecomputer, men til de computerbrugere, der skal bruge en lille bærbar på farten. Og X360 er bestemt lille og dermed rigtig god at have med i toget eller flyet.

Computeren er en ganske pæn bærbar trods den megen plastic. Men der er altså ikke tale om en luksusbærbar i lækre materialer.

God batterilevetid

Vi ladede batteriet helt op, hev strømstikket ud, satte stopuret i gang og begyndte at arbejde, surfe, se lidt video og snuppede et hurtigt spil.

X360s sekscellede batteri klarede 5½ time på strømindstillingen 'balanceret' (middelindstilling), før det måtte overgive sig. Det er flot, specielt med vægten taget i betragtning.

Vi oplevede ingen generende blæserstøj eller overophedet computer, og tasterne på X360 har fået god plads, så der er luft imellem dem. De er ikke super hårde og er rimelige at taste på, og det samme er touchpad'en, mens de to museknapper er en smule glatte.

Alt for mange fejltryk

I modsætning til Samsung Q210 har Windows-tasten fået sin rette plads til venstre for mellemrumstasten. Men piletasterne og pageup- og pagedown-tasterne er for små.

Det giver alt for mange fejltryk, for eksempel kommer man ofte til at trykke på pagedown, når man bare vil flytte cursoren lidt til højre…

Skærmen er en 13,3 tommer stor WXGA-skærm, der ligesom Samsung lillebroren Q210 hælder decideret mod de blålige nuancer. Lyden fra computerens to højttalere er hul og uden dybde, og vi savner lidt bas. Så er du til musik, skal du ikke forvente dig andet end metallisk dåselyd.

Dokumenter, billeder og andet indhold kan smides på en 120 gigabyte stor SATA-harddisk, der roterer med 5.400 rpm. X360 kan også fås med et Solid State Drive på 128 gigabyte, men så ryger prisen også 5.000 kroner i vejret til i alt 16.995 kroner - og så er vi ovre i en seriøs snak med bankrådgiveren - eller it-afdelingen på arbejdet, som måske vil pege dig i retning af en Lenovo X301.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering