Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. oktober 2004.
DET SVÆRESTE: Samarbejde på tværs af myndighederne er stadig svært. Det gør ondt, når de gamle strukturer slår revner, men
strukturreformen kan sætte takten for helt nye it-tider på kryds og tværs af det offentlige.
Erhvervsportalen Virk.dk er skoleeksemplet på, at samarbejde mellem myndigheder er rigtig svært. Trods en god ide og masser af entusiasme hos projektejeren, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kneb det alvorligt med begejstringen hos mange af de cirka 65 myndigheder, der skulle levere indhold og indberetningsløsninger til portalen.
Erhvervslivet fik derfor ikke sin ene indgang til den offentlige sektor sidste år
i september som planlagt. Virk virkede ikke. I hvert fald ikke godt nok, og så blev kunderne væk.
Ud over portalens tekniske problemer, som nu er løst, kneb det alvorligt med incitamentet for de øvrige myndigheder: Langt fra alle kunne se fordelene i at bidrage til det fælles projekt.
Vicedirektør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Betina Hagerup erkendte i sommer, at styrelsen simpelthen havde undervurderet den organisatoriske udfordring.
Her i efteråret er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen så i fuld gang med at opbygge en organisation, der skal sikre, at erhvervsportalen udvikler sig til at fylde visionen ud. Samtidig er en større markedsføringskampagne over for erhvervslivet skudt i gang i begyndelsen af oktober.
Samarbejde skal sælges
Dels skal Virk.dk have en bestyrelse med repræsentanter fra både andre myndigheder og fra brugerne. Dels kom et nyt organ, der skal få tingene til at ske i praksis, til verden den 1. oktober. Navnet er KMV - Center for Koordination og Markedsføring af Virk. KMV får 11 indstationerede årsværk fra forskellige ministerier. Samarbejdsmodellen er kendt fra Det Fællesoffentlige Elektroniske Sags- og Dokumenthåndteringsprojekt (FESD) og fra Den Digitale Taskforce.
- Nu skal Virk sælges til både myndigheder og virksomheder. Det er lidt utraditionelt at lave en salgs- og markedsføringsorganisation i en offentlig myndighed, men vi mener, det er det, der er behov for, siger kontorchef Pelle Øby Andersen, KMV.
Et andet statsligt it-projekt, som nok kunne have behov for et salgs- og markedsføringsorgan, er Statens It-Net - et fælles tele- og datanetværk baseret på MPLS-teknologi, som ifølge telekonsulenterne Netplan kan give staten besparelser på 25-40 procent. Det svarer til et trecifret millionbeløb.
Efter flere års tilløb er der ifølge Computerworld eGovs oplysninger omsider kommet gang i en analyse af projektet. Hvis den giver grønt lys for Statens It-Net, vil tidshorisonten formentlig hedde implementering i 2006.
Passiv modstand
Ligesom med erhvervsportalen vil ingen myndigheder sige offentligt, at de er
imod Statens It-Net. Det er trods alt ikke karrierefremmende at være modstander af fælles it-projekter med store potentialer for effektiviseringer og besparelser.
Meeen - man kan jo altid yde passiv modstand, så projektet får så lidt fremdrift som muligt.
- Hvis Statens It-Net bliver en fiasko, så er der ikke så mange skud tilbage i bøssen til at demonstrere gennemslagskraft og værdi af et fælles, tværgående it-projekt. Eksemplets magt er det stærkeste, siger underdirektør for it-consulting Ejvind Jørgensen, Rambøll Management.
Eksemplets magt gælder dog tilsyneladende ikke, når det kommer til it på koncernplan i ministerierne. Fire ud af de fem ministerier, der har indført en centraliseret it-funktion for hele ministerieområdet, kan dokumentere betydelige besparelser på it-budgetterne - igen på mellem 25 og 40 procent. Men så vidt Computerworld eGov er orienteret, er der ikke flere ministerier, som har aktuelle planer om at centralisere it-funktionen.
Ordet "skal"
Koncern-it-funktioner kunne være et område, hvor der kan spares så mange penge, at det kunne få finansministeren til at bruge ordet "skal". Men det vil Thor Pedersen (V) ikke:
- "Skal" er jo et mærkeligt ord. Regeringen tror mere på at give myndighederne friheden til at gøre tingene anderledes. Vi stiller effektiviseringskrav til alle ved at reducere deres bevillinger. Det udfordrer dem til at tænke i nye baner. Men vi har jo selvstændig ledelse af de enkelte ministerier. Til at forestå de fælles ting har vi Taskforcen. Og vi må ikke glemme, at der en hel del læring i den her proces. Det er for mig at se en styrke ved digitaliseringen i Danmark, at man prøver sig frem og lærer af hinanden. Man må ikke forfalde til at tro, at den politiske elite har svaret på, hvordan det hele skal gøres. Men ansvaret for at drive processen frem ligger selvfølgelig hos ledelsen, siger Thor Pedersen.
Skære igennem - men hvornår?
Departementschefen i Finansministeriet, Karsten Dybvad, berørte emnet central styring ved Projekt Digital Forvaltnings treårs fødselsdag, hvor han sagde, at Finansministeriet godt vil skære igennem, når det virkelig er nødvendigt.
- Men det svære er at vide, hvornår den situation præcis foreligger. Man skal virkelig være sikker i sin sag. Jeg kan huske, at der for ti år siden var nogle, der mente, at styresystemet OS/2 ville vinde. Men vi øver os skam i at udvise lederskab i Finansministeriet, og vi har heller ikke noget imod det, sagde Karsten Dybvad under fødselsdagsdebatten.
Underdirektør Ejvind Jørgensen fra Rambøll Management mener ikke, at det vil være en god løsning at sætte hverken Finansministeriet eller en anden stærk mand-funktion for bordenden af den offentlige sektors it-anvendelse.
- I Norge har man indført en statslig CIO-funktion, men det løser ikke problemerne. Den offentlige sektor er ekstremt kompleks, og mange forskellige fora og organisationer skal spille sammen. Og når problemerne reelt handler mere om netværk og strukturer, er en stærk mand for bordenden slet ikke nok, siger Ejvind Jørgensen.
Sektorer eller domæner
Han ser snarere en ide i at udbygge og understøtte den infrastruktur af kraftfulde styringsinstrumenter og styringsfora, der er ved at skyde op omkring Den Digitale Taskforce.
- Jeg tror, at den offentlige sektor er ved at være klar til en effektiviseringsbølge på tværs. Der skal gøres op med institutionernes kongedømmer. Koncern-it-tanken er en trædesten. Næste niveau er at standardisere og pulje og prioritere de offentlige it-investeringer, mener Ejvind Jørgensen.
Selv om han ikke mener, at en stærk mand for bordenden er løsningen, ser han et opgør med konsensus-modellen som nødvendigt for at komme videre.
- Løsningen er at opdele den offentlige sektor i domæner eller sektorer, der går vertikalt, men ikke hierarkisk, på de nuværende strukturer. Inden for de enkelte domæner skal man så have for eksempel en it-strategi-komité og en it-arkitektur-komité, der består af domænets interessenter fra både stat, region og kommune, siger Ejvind Jørgensen.
Strukturreform som murbrækker
- Det er rigtigt, at der begynder at
tegne sig konturerne af en sektormodel. Det skyldes ikke mindst kommunalreformen, siger chefen for IT-strategisk kontor under Videnskabsministeriet, Niels Pagh-Rasmussen.
Som en del af det forberedende arbejde til de mange love om strukturreformen, som regeringen vil fremsætte til januar, arbejder han for tiden med at finde sten på vejen, der skal fjernes med lovgivning eller andre midler, for at strukturreformen kan gennemføres.
IT-strategisk kontor har som en af sine vigtige opgaver at fastlægge standarder og arkitektur for offentlige it-systemer, herunder at sikre en fælles definition og anvendelse af data, samt standarder for adgang til data og udveksling af data.
- Den nationale datamodel er lavet, så der kan fyldes standarder fra forskellige områder ind. Det er vigtigt at pointere, at vi her i kontoret ikke skal skabe en datamodel for eksempelvis sundhedssektoren. Det skal sundhedssektorens aktører selv gøre. Deres domæne må aftale rammerne for de nye systemer, der skal bygges til sundhedssektoren i forbindelse med reformen. Det er jo vitalt, at der er interoperabilitet i hele sundhedssektoren, siger Niels Pagh-Rasmussen.
Han tror, at lignende it-sektorbestræbelser vil udkrystallisere sig i andre sektorer i løbet af det næste halve år, især hvor der er aktører fra både stat, amter og kommuner, og hvor opgaver skal flyttes. Det drejer sig for eksempel om skatteområdet, vej- og trafikområdet samt miljøområdet.
Mindre sten på vejen
En sten på vejen i forhold til strukturreformen, som allerede er identificeret og næsten fjernet, er, at forskellige offentlige it-systemer har forskellige måder at give brugerne adgang på.
Her er der allerede sat et arbejde i gang sammen med de store leverandører med at skabe en fælles referencemodel for adgang til data, ens sikkerhedshåndtering etc.
- Jeg regner med, at modellen er klar i februar, hvorefter den vil blive sendt i høring og herefter indgå i det almindelige system som en anbefaling fra arkitekturkomiteen, siger Niels Pagh-Rasmussen.
Med hensyn til de problemer, der er identificeret i de store statslige registre som for eksempel BBR, CPR og hos ToldSkat, som har en registerstruktur, der er knyttet til den nuværende kommunestruktur, så er de respektive myndigheder gået i gang med at løse problemet én gang for alle.
- Hos CPR ved jeg, at migreringsplanen tager højde ikke alene for denne kommunalreform, men også for eventuelle senere forandringer, siger Niels Pagh-Rasmussen.
Største sten på vejen
Den største barriere er dog de store dataadministratorers ejerskab til data, som historisk knytter sig til opgaveløsningen.
Monopoliseringen af offentlige data er formentlig den største sten på vejen i forhold til at flytte opgaver rundt mellem myndighederne, fordi det er teknisk besværligt og alt for dyrt at få adgang til data.
Den sten ligger stadig stor og mægtig og spærrer vejen.
Et bud på en løsning kan være, at de myndigheder, der har ansvaret for de opgaver, som data knytter sig til, også får besked på at stille data-services til rådighed for andre myndigheder, der har ret til at bruge de pågældende data.
- Det vil selvfølgelig koste penge at lave den slags services. Men det vil på længere sigt blive meget dyrere for samfundet ikke at foretage den investering, siger Niels Pagh-Rasmussen.
Om elektroniske fakturaer til det offentlige har regeringen for første gang netop fastlagt, at OIOXML skal anvendes som standard, ganske enkelt fordi standardisering er en forudsætning for at høste rationaliserings- og effektiviseringsgevinsten.
Finansminister Thor Pedersen har ganske vist gentagne gange sagt, at der ikke følger ekstra bevillinger til it-udvikling med strukturreformen. Samtidig mener KL, belyst gennem et markstudie, at it-udgiften bliver cirka en milliard kroner. Heraf går hovedparten til datakonvertering hos KMD.
- Men i stedet for at betale for en simpel datakonvertering i forbindelse med strukturreformen bør man arbejde for at få mere end konvertering af data for de penge, som nu engang skal bruges. For eksempel en lettere og mere fleksibel adgang til data og anvendelse af data. Der bør også ses på, hvad konverteringsopgaven i kommunerne egentlig indeholder - herunder hvilke lettelser der kan gennemføres centralt - så alle ikke skal løse de samme problemer, siger Niels Pagh-Rasmussen.
Fare for fantasiløs reform
I forvejen er der rundt omkring ved at opstå frygt for, at kommunalreformen på it-siden bliver fantasiløs og uden visioner.
I hvert fald lyder kravet om "safety first" på it-siden stadigt højere fra kommunerne.
- Det bliver en udfordring at finde balancen mellem stabilitet og udvikling. Det er desværre svært at få øje på de innovative takter i KL's markstudie. Jeg synes, det er meget defensivt, og jeg frygter, at mange af de små kommuner ikke kan magte sammenlægningsopgaven, fordi deres it-medarbejdere ikke har kompetence til at tænke it-strategisk. Selv om it-afdelingen bliver tre gange så stor ved sammenlægningen af tre små kommuner, er det jo i sig selv ingen garanti for, at it-kompetence-niveauet bliver højere, siger Ejvind Jørgensen, Rambøll Management.
Faren for, at man i 2008 kan gange de 100 millioner kroner, som kommunesammenlægningen kostede Bornholm, med 10 - og have betalt en milliard kroner for ingenting, er helt reel. Ingen innovation, ingen serviceforberinger - ingenting, andet end en simpel datakonvertering og nye gadenavne i hele Danmark.
- Hvis logikken er, at samfundet for at være klar til at fungere 1. januar 2007 er parat til betale en milliard kroner up front, så bør vi sikre os, at vi samtidig får skabt en mere fri og uhindret adgang til data én gang for alle, mener chefen for IT-strategisk kontor, Niels Pagh-Rasmussen.
Billedtekst:
- I stedet for at betale for en simpel datakonvertering i forbindelse med strukturreformen bør man arbejde for at få mere end konvertering af data for de penge, som nu engang skal bruges. For eksempel en lettere og mere fleksibel adgang til data og anvendelse af data, mener Niels Pagh-Rasmussen, chef for IT-strategisk kontor under Videnskabsministeriet.
Foto: Torben Klint
