Lagkagetaler

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. oktober 2004.


TREÅRS FØDSELSDAG: Det er nu tre år siden, Projekt Digital Forvaltning blev sat i gang - og Den Digitale Taskforce blev født. Projektet løber til udgangen af 2006.

Den 31. august havde Den Digitale Taskforce inviteret venner af Projekt Digital Forvaltning til et treårs fødselsdagsarrangement med lagkage og taler.
Der var slået bolledej op til et festligt debatarrangement med indbagt kritik. Meen - der er nok trods alt grænser for, hvor vildt kritikken udarter, når den er sat i system af værten.
Alligevel skal taskforcen have point for ikke at holde en lam fødselsdagsreception med skåltaler. Dem var der nemlig ingen af - til gengæld holdt tre repræsentanter for projektdeltagerne hver sin lagkagetale. Alle kom de ind på de frustrationer, der opstår, når det indimellem kniber med fremdriften.
Departementschef i Finansministeriet og bestyrelsesformand Karsten Dybvad sagde, at ordene på en platte, han som barn fik af sin mor, tjente ham til trøst, når han var frustreret over, at det ikke gik lige så stærkt, som han kunne ønske.
- Teksten kunne såmænd være et udmærket motto for Projekt Digital Forvaltning, mente Dybvad, og reciterede: Slid, men vid - ting tager tid.
- Det er jo ikke gjort med bare at fjerne barriererne for digitalisering, som vi troede for tre år siden, hvor vi forventede at digitaliseringen så ville skylle ud over landet, sagde bestyrelsesformanden og konstaterede, at der hele tiden dukker nye barrierer op, som man ikke kan se, før de foregående er faldet.

Det rykker helt vildt
Borgmester i Søllerød Erik Fabrin, der også er formand for KL's IT-udvalg, kom med disse trøstens ord fra den kommunale virkelighed:
- Hvis I andre af og til synes, det ikke rykker, så skulle I have set et rådhus for 20 år siden. Jeg har været borgmester i 20 år, og jeg lover jer, det var meget anderledes. Jeg kan sige jer, det rykker, der er ingen grund til bekymring. Det rykker helt vildt, sagde Erik Fabrin i kommunernes lagkagetale, hvor han fremhævede ånden i Projekt Digital Forvaltning; at det fælles projekt tvinger parterne til at lægge snævre egeninteresser bort til fordel for fælles mål.
Amtsdirektør i Viborg Amt Niels Aalund bekendte, at han tror på, at digitaliseringen i sig selv har et formål, selv om han er økonom og diagnostiseret til at være resultatorienteret.
- Men derfor kan man jo godt løbe ind i mangel på begejstring. Det løser vi i Viborg Amt med en snabelabe, der er i færd med at sende papirtigeren på pension. Siden eDag1 er vi nede fra fire til to daglige postsække, men det er en besværlig periode med indscanning og så videre. Jeg glæder mig til den dag, hvor man bare kan sende noget elektronisk til folk, og så har de fået det, sagde Niels Aalund i amternes lagkagetale. le




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere