Sony taber kampen om full-frame
Sony har lavet rigtig mange designperler på både kamera- og videosiden. Derfor er det synd, at det nye DSLR-kamera Alpha A900 er tungt og klodset som en gammel, østtysk kampvogn.
Umiddelbart ser det ikke så klumpet ud, men lige så snart, man får det i hånden, længes man efter formerne på et Canon- eller Nikon-kamera, hvor specielt sidstnævnte, efter min mening, vel nok er noget af det mest håndvenlige, der findes inden for DSLR-kameraer.
Det vil være synd at sige, at Sony Alpha 900 er håndvenlig. Vægten for huset alene ligger på et lille kilo - 970 gram for at være præcis - og det er nu ikke fordi, det i sig selv er voldsomt mere end mange af konkurrenterne, men det klodsede kommer især til udtryk, når huset monteres med et matchende objektiv med godt glas, der som bekendt vejer til.
Tippe forover
Testkameraet blev leveret med et Carl Zeiss Vario Sonnar 2.8 24-70, der er et fremragende objektiv, men som alene vejer 960 gram.
Monteret med dette har Alpha A900 en tendens til at tippe forover, hvorved man for alvor mærker den kantede og klumpede form, når man lige som skal holde kontra.
Designmæssigt er der også flere andre elementer, der stikker i øjnene. Eksempelvis tænd/slukknappen samt aktiveringsknappen til billedstabilisatoren, der begge signalerer noget, vi sidst så, inden jerntæppet faldt.
Til gengæld må man sige, at kameraet udstråler en robusthed, der gør, at man kunne fristes til at slå søm i væggen med det.
Lydindtrykket udstråler samme robusthed. Både når man tænder og slukker for den indbyggede billedstabilisator, og når man trykker på udløseren, høres et "klonk", som når døren til en klassisk Volvo Herregårdsvogn smækkes i.
Hård duel med Canon og Nikon
Alpha A900 er det første full-frame kamera fra Sony. De første indikationer af den nye model kom for præcis et år siden på PMA i Las Vegas, og på Photokina i efteråret kunne man se og prøve det færdige produkt.
Lad det være sagt med det samme, vi har fuld respekt for, at Sony nu prøver kræfter med både Canon og Nikon, der efterhånden er godt funderet på markedet for full-frame kameraer. Især Canon, der på det punkt var på markedet lang tid før Nikon, men som siden er blevet nappet godt og grundigt i haserne af Nikon.
Men kampen på området er benhård, og vi kan også lige så godt tage proppen af konklusionen med det samme: Sony når hverken Canon eller Nikon til sokkeholderne.
24,6 millioner effektive pixels
Flere af mine journalistiske fagkolleger er i deres anmeldelser lodret uenige i den vurdering, men jeg holder fast i min påstand, som jeg dels bygger på mine erfaringer med Nikon, dels fordi jeg paralleltestede Sony Alpha A900 med Canon EOS 5D Mark II, som begge er to full-frame kameraer i nogenlunde samme prisklasse.
På trods af at Sony Alpha A900 har en opløsning på 24,6 millioner effektive pixels, og Canon EOS 5D Mark II må "nøjes" med 21 millioner pixels, går sejren efter min mening ubetinget til Canon, der for det første har mere rene og klare farver og for det andet klarer sig væsentligt bedre i de høje ISO-værdier.
Canon EOS 5D Mark II anmeldes i en senere test, men for at underbygge min påstand, kan det nævnes, at mens Canon kameraet leverer glimrende billeder ved ISO 6.400, er de tæt på ubrugelige, når de er taget med Sony Alpha A900.
Og selv når billederne konverteres i Sonys egen RAW-konverter hjælper det ikke på det endelige slutresultat.
Velfungerende LCD-skærm
Modsat de fleste andre DSLR-kameraer har Sony Alpha 900 kun et meget lille display på toppen ved siden af udløserknappen.
Her vises konstant udelukkende blænde og lukkertid, men til gengæld vises al anden nødvendig information om alle aktuelle indstillinger på LCD-skærmen på bagsiden af kameraet i samme øjeblik, man aktiverer udløserknappen.
Det er sådan set fint nok, men man skal altså bare lige vænne sig til at lade blikket glide ned til LCD-skærmen.
På toppen af kameraet er der til højre på huset knapper for eksponeringskompensation, enkelt- eller serieoptagelse, hvidbalance samt ISO-indstilling, og når man trykker på en af disse fire knapper, kan man på det lille display umiddelbart se den aktuelle indstilling for disse.
En fordel ved den dejligt store tre tommer LCD-skærm er imidlertid, at skærmbilledet automatisk vendes, når man holder kameraet på højkant. Denne funktion kan slås til og fra.
Til venstre på huset sidder en stor og bastant drejeknap, der byder på indstillingsmulighederne fuldautomatik (A), almindeligt program (P), blændestyret eksponering (A), lukkerstyret eksponering (S) samt mulighed for selv at programmere tre brugerdefinerede sæt indstillinger.
Eksponeringsmæssigt er der mulighed for at vælge mellem spotmåling, centervægtet måling og gennemsnitsmåling, og det er, som det skal være. Men til gengæld er der kun mulighed for at arbejde med 9 fokuspunkter.
Når du selv vil bestemme
Godt nok er programmet Automatik beregnet til dem, der gerne vil gøre fotograferingen så nem som muligt. Men derfor kan man jo godt selv nusse lidt ved indstillingerne alligevel - blandt andet vælge Adobe RGB-farverummet frem for sRGB-farverummet, der er standard i denne indstilling.
Et af de helt store irritationspunkter ved Sony Alpha A900 er imidlertid, at når man har foretaget disse ændringer, vender kameraet tilbage til de standardindstillinger, det leveres med fra fabrikken, hver gang det tændes efter at have været slukket.
Det samme gælder eksempelvis også, hvis man har ændret i ISO-indstillingen - så skiftes der uden at spørge tilbage til Auto ISO. Det sker dog ikke, hvis man for eksempel fotograferer i indstillingen P.
Auto ISO er for så vidt en udemærket funktion, men på mange andre DSLR-kameraer kan man ikke styre det arbejdsrum inden for hvilket, man vil acceptere, at ISO-værdierne kan svinge.
Det vil sige, at de kan svinge fra kameraets minimums- til dets maksimumindstilling med risiko for, at man kommer hjem med kornede billeder, hvis kameraet indstiller værdien for højt.
Sony Alpha 900 har her den fordel, at man kan vælge mellem ISO-intervaller, nemlig 400-1.600, 400-800, 200-1.600, 200-800 og 200-400. På den måde får man langt bedre kontrol over sit arbejdsrum.
Alt for mange billedkorn
Mindste indstilling på kameraet er i øvrigt ISO 100, mens den maksimale indstilling er 6400, og i den øvre ende er det ikke meget sammenlignet med flere af konkurrenterne.
I Sony-sammenhæng er det dog alt rigeligt, idet billeder taget ved ISO 6.400 er stort set uanvendelige på grund af korn. I paralleltesten med Canon EOS 5D Mark II er Canons ISO 6.400 optagelser acceptable, og man skal op i det dobbelte hos Canon, det vil sige ISO 12.800, for at finde samme størrelse korn som ved ISO 6.400 med Sony Alpha A900.
Ved ISO 25.600 kammer Canon EOS 5D Mark II dog også over, men med Sony Alpha A900 skal man ikke meget over ISO 1.600, hvis man vil være sikker på at undgå korn.
Kigger man på pixeltætheden på de to kameraer, har EOS 5D Mark II med sin CMOS-sensor på 36 x 24 mm. en pixeltæthed på 2,4 megapixels pr. kvadratcentimeter, mens Alpha A900 med en sensor på 35,9 x 24 mm. tilsvarende har en tæthed på 2,9 megapixels pr. kvadratcentimter.
Både Canon og Sony producerer deres egne CMOS-sensorer, og her må vi altså konstatere, at Canon har haft en mere heldig hånd. Flotte billeder ved høje ISO-værdier har da også været deres kendetegn gennem snart rigtig mange år.
På trods af en maksimal opløsning på 6.048 x 4.032 mod Canons 5.616 x 3.744 må vi altså konstatere, at Sony falder igennem - selv med en RAW-fil, der fylder lige knapt 38 megabyte.
Alt for dyr i forhold til ydelsen
Sony Alpha A900 har dog også sine fordele, blandt andet kan det tage op til fem billeder i sekundet, hvilket faktisk er rigtig pænt, når man tænker på opløsningen, og på bagsiden af kameraet er der en C-knap til kreativ indstilling.
Her kommer man direkte ind i indstillingerne for Vivid, Neutral, Portrait og landskab samt sort/hvid, hvor der er mulighed for hurtigt at fintune kontrast, mætning, skarphed samt lysstyrke for hver indstilling.
På bagsiden finder man ligeledes en såkaldt Fn-knap til hurtig navigering i de aktuelle kameraindstillinger samt naturligvis også de gængse knapper til billedfremvisning, billedsletning, display, der viser de aktuelle indstillinger samt knap til at komme ind i hovedmenubilledet.
Den vejledende udsalgspris på 24.900 kroner uden objektiv er imidlertid alt for høj i forhold til, hvad man får for pengene. Specielt fordi du også kommer til at slippe rigtig mange penge oven i, hvis du ønsker det monteret med for eksempel et Carl Zeiss Vario Sonnar 2.8 24-70.
---
Testen er produceret i samarbejde med Digitale Medier Professionel, et fagmedie rettet mod fotografer, videofotografer og den grafiske branche.
