Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. oktober 2004.
Strukturreformen kan betyde farvel til gratis GIS på nettet. Amterne frygter, at de nye kommuner trods strukturreformen stadig vil være for små - både økonomisk og personalemæssigt - til at drive siderne.
GIS
Endnu ved ingen, hvem der efter strukturreformen skal drive de omfattende digitale Geografiske Informations Systemer (GIS), som amterne har i dag, og som de stiller gratis til rådighed på nettet. Det forventes, at hovedparten af opgaverne skal lægges over i kommunerne, men GIS-fagfolk mener ikke, at de kommende kommuner er store nok til opgaven. Og hvis siderne forsvinder eller kvaliteten bliver forringet, kan det komme til at koste skatteyderne penge, forlænge sagsbehandlingstiden i det offentlige og skade den politiske beslutningsproces.
- Selvom GIS-informationerne på internettet er en relativ ny ting - amterne begyndte først for alvor i slutningen af 1990'erne - har de allerede betydet, at sagsbehandlingstiden i amter og kommuner er faldet. Hvis for eksempel en landmand skal søge om tilladelse til at opføre en ny bygning, kan han med GIS-siderne på internettet på forhånd gå ind og se, hvad der kan lade sig gøre. De her sider gør således sagsbehandlingstiden hos myndighederne meget kortere, fordi folk ikke søger om tilladelse til ting, som de kan se alligevel ikke kan lade sig gøre, siger Ole Gregor, der står for Viborg Amts GIS-system.
Han peger på, at selvom amterne lovgivningsmæssigt ikke er tvunget til at stille GIS-løsninger gratis til rådighed på nettet, så gør de det gerne, fordi de ad den vej sparer personale til sagsbehandling.
Han frygter, at de nye storkommuner vil få svært ved at løse GIS-opgaven i samme omfang som amterne gør i dag.
Et stort tab
Også Mike Jørgensen, der er it-konsulent i Dansk Landbrugsrådgivning og ekspert i brug af it i markstyring og planteavlsproduktion i landbruget, vil være ked af at miste de digitale GIS-data.
- Det vil helt klart være et stort tab. Både landmændene og samfundet har en stor interesse i den gratis adgang. For landmanden betyder det, at han ved præcis, hvilke reguleringer, der gælder på hans jord. For amtet betyder det, at de sparer en masse telefonopringninger fra borgere og landmænd, der lige skal høre hvilke zone- og regionplaner, der gælder i deres område, siger han.
Han arbejder på et system, Mark Kort Online, der kan integrere amternes GIS-data med de markstyringsdata som den enkelte landmand har på sin computer. Således kan landmanden direkte i sin digitale produktionsplanlægning tage hensyn til de arealinddelinger, som det offentlige har lavet, for eksempel vigtige drikkevandsområder.
Geodata skal sikres
Ud over landmændene og almindelige borgere bruger især ejendomsmæglere og advokater amternes gratis GIS. De bruger siderne til at søge informationer om, hvilke såkaldte retlige bindinger - for eksempel region- og lokalplaner, restriktioner, beskyttelseszoner med videre, der er på en given ejendom, ligesom de kan finde information om for eksempel forurenede grunde.
Amternes sider er desuden en del af målsætning i Århus-Konventionen, der er en EU-konvention, der fastlægger borgernes krav på information og indflydelse i myndighedernes afgørelser på miljøområdet.
Lars Brodersen er assisterende professor ved Aalborg Universitet og forsker i samspillet mellem digital geoinformation på den ene side og fysisk planlægning og areal- og ejendomsforvaltning. Han mener, at man allerede i dag kan se en meget stor spredning i kommunernes GIS-tilbud.
- Nogle kommuners GIS-hjemmesider er meget flotte, mens andre kommuner befinder sig på et mere beskedent niveau. Det kan blive et problem, hvis personalegruppen inden for GIS bliver for lille i nogle af kommunerne efter strukturreformen. Det vil være en skam, for GIS kan virkelig styrke den politiske beslutningsproces, på samme måde som for eksempel regneark allerede gør det. Hvis man som borger ønsker at engagere sig i de lokale beslutninger, skal man have en adgang til GIS på internettet. Det dur ikke med rene papirkommuner, hvis den offentlige forvaltning for alvor skal blive digital, siger Lars Brodersen.
Af
