Siemens napper NESA

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. oktober 2004.


CSC og IBM mister storkunden NESA. Elselskabet har i stedet indgået en outsourcingaftale med Siemens Business Services, som er et trecifret millionbeløb værd.
Outsourcing
NESA, en af landets største energivirksomheder, og Siemens Business Services (SBS) har underskrevet en femårig outsourcingkontrakt vurderet til et trecifret millionbeløb.
Kontrakten omfatter drift og vedligehold af hele NESA's it-infrastruktur, SAP-platformen, helpdesk og support af cirka 700 brugere. SBS overtager samtidig 10 medarbejdere fra NESA.
Drift- og vedligeholdsopgaverne blev tidligere varetaget af CSC og IBM.
- Det kostede ekstra ledelsesressourcer at styre flere leverandører. Der er ikke noget galt med CSC og IBM, men vi har ønsket at begrænse antallet af leverandører, siger René Vedø, it-direktør hos NESA.
Ved at placere opgaverne hos SBS forventer Rene Vedø øget fleksibilitet, serverplatformen skal halveres, og der skal etableres et tæt samarbejde med SBS om arkitekturdesign, udvikling og teknologiskift.
- Alt det er nemmere, hvis man kun samarbejder med én virksomhed. Vi forventer at spare i omegnen af et tocifret millionbeløb, men det er ikke den primære årsag til aftalen med SBS. Vi arbejder i en sektor, der på alle måde er under stor forandring. Vi skal have noget, der er skalerbart og fleksibelt. Noget som vi nemt kan dele op, hvis vi skal udskille forretningsområder, siger han.
Hos CSC, der har været leverandør til NESA gennem seks år, ærgrer man sig over udviklingen.
- Vi er kede af, at vi har tabt NESA. Det er en vigtig dansk virksomhed, hvor der sker meget. Man vil gerne vinde dem alle, men det kan man ikke. Det er dog ikke sådan, at NESA-opgaven isoleret udgjorde så stor en del af vores portefølje, at vi kan mærke det, siger administrerende direktør hos CSC, Ingelise Bogason.
For Siemens Business Services, der ligger nummer syv på IDC's liste over største outsourcing-leverandører i 2003, kan ordren til gengæld mærkes. I februar hentede SBS Novozymes som kunde og senere på året kom Vejdirektoratet til.

Cementering
- Det er en cementering af, at vi for alvor er på vej ind på det danske outsourcingmarked, og at vores koncept holder. NESA er for os en spændende kunde. De er meget kompetente, de er på et nyt marked, og det gør opgaven både krævende og udviklende, siger salgs- og marketingdirektør Lars Smith, SBS.
På europæisk plan har SBS 30 outsourcingopgaver i forsyningssektoren blandt andet for Hafslund-værket i Norge, Vattenfall i Finland og AEM i Milano.
Selskabet vandt NESA-kontrakten i konkurrence med HP, CSC, Mærsk og IBM. SBS er samtidig blandt de tre selskaber, der stadig er med i kampen om det store forsvarsudbud, hvor vinderen skal drive militærets it-installationer, herunder SAP-implementeringen DeMars. De to andre kombattanter er også her IBM og CSC. Udbuddet forventes afgjort sidst på året.

Billedtekst:
Siemens Business Services overtager bl.a. helpdesk og support til cirka 700 ansatte i elselskabet NESA. Foto: Nesa




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere