Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. september 2004.
25,5 millioner kroner er øremærket til videndelingsplatforme i landets 1.700 folkeskoler. Teknologien skal fremme integration af for
eksempel administration, pædagogik, læring, kommunikation og skole-hjem-samarbejde.
SKOLE-IT
Alle danske folkeskoler får nu et venligt, men bestemt skub ind i informationsalderen. Det er regeringen, der skubber, og guleroden er et tilskud på 15.000 kroner pr. skole.
Tilskuddet gives til videndelingsværktøjer og er ment som et incitament til organisationsomstilling i folkeskolerne, der på elektronisk kommunikation og videndelingsområdet halter bagefter de fleste gymnasier og ungdomsuddannelser.
Videndelingsværktøjer er også kendt som LMS-platforme (Learning Management Systemer). Tilskuddet gives både til skoler, som allerede er i gang med videndeling - og til skoler, som måske først nu overvejer at komme i gang.
Selv om skolerne skal søge om pengene gennem kommunerne, er KL ikke på banen med rådgivning, men henviser til Undervisningsministeriet.
Produktoversigt
I ministeriet har man for at hjælpe skolerne til et beslutningsgrundlag dels holdt to konferencer for kommune- og skolefolk i foråret - og dels lavet en oversigt over systemer på markedet, hvoraf det også fremgår, om systemerne lever op til de krav, som ministeriet stiller til systemerne for at give tilskud.
- Undervisningsministeriets oversigt over platformene er meget nyttig, men en skoleleder bør ikke alene træffe et valg ud fra oversigten. Der bør inddrages nogle fagpersoner, ligesom den pædagogiske synsvinkel også bør tilgodeses. Så det er vigtigt med en bredt sammensat gruppe, når beslutningen skal tages, siger leder af kulturafdelingen i Gedved Kommune, Jes Lorenzen.
I Gedved Kommune har skolevæsnet arbejdet med videndeling i toogethalvt år og på planlægningsstadiet i tre år. Der er udviklet et fælleskommunalt intranet for kommunens fire skoler, hvor man blandet andet kan udvikle og udveksle undervisningsforløb. Den valgte løsning er platformen Skole Intra fra Uni-C.
- Det har været en kæmpe proces, hvor alle skolernes ledelse er inddraget i styregruppen foruden nøglepersoner og it-kyndige fra alle skolerne. Faktisk har halvdelen af kommunens 130 lærere været mere eller mindre involveret i udviklingsprocessen, siger Jes Lorenzen.
Han fortæller, at man arbejder mere og mere papirløst på skolerne nu, og at lærere og elever og administrativt personale kan koble sig direkte på skolernes net hjemmefra.
Ildsjæl er ikke nok
- Vi er selv begejstrede og stolte, og vi synes, at resultatet er rigtig godt, siger han, men peger på faglig bredde og klar ledelse som to nødvendige faktorer, når et videndelingsprojekt skal implementeres.
- Det er ikke nok med en ildsjæl, for vedkommende vil hurtigt brænde op. Det er vigtigt med en projektleder med beslutningskompetence, pædagogisk inspirerede medarbejdere, en klar ansvarsfordeling - og at skoleledelserne er med. Der skal være tyngde bag et LMS-projekt, siger Jes Lorenzen, Gedved Kommune.
Netop at skoleledelsen ikke er tilstrækkelig engageret kan være et problem, når der skal laves videndelingsprojekter i folkeskolen, mener direktør Jochum Kirsebom, Mercantilius, dansk distributør af den norskudviklede platform Fronter:
- Beslutningstagerne tilhører oftest en generation, hvor man fik viden. Børn og unge i dag tager viden. De finder den selv på nettet og tager det, de skal bruge. De ved måske ikke, hvor Nakskov ligger, men de kan bruge rejseplanen til at finde ud af, hvordan man kommer dertil. Den ældre generation forstår ikke til fulde nødvendigheden af elektronisk videndeling. At det vigtigste overhovedet i dag er adgang til viden og evne til samarbejde og projektarbejde, siger han.
- Jeg ser det som et reelt problem, at mange af de skoleledere, der skal træffe beslutningerne om videndelingssystemer kun har fem-ti år tilbage på arbejdsmarkedet - og helst bare vil have, at de år bliver fredelige, trygge og gode. Det er ikke noget godt udgangspunkt, når der skal vælges fremtidssikrede løsninger, mener Jochum Kirsebom.
Kommunikation kræver standarder
Han peger på, at det for eksempel er afgørende for kommunikationen på tværs mellem forskellige skoler og uddannelsesinstitutioner, at systemerne overholder de internationale standarder for virtuelle læringssystemer som SCORM, AICC, IMS Content Packaging og IMS Enterprise til studieadministrative systemer. På den måde sikres det, at læringsobjekter, oplysninger om elever, undervisningsforløb og så videre kan udveksles med andre undervisningsinstitutioners systemer op gennem uddannelsessystemet.
Ønsket om kommunikation har været en af de parametre, der har fået 10. Klasse Center Djursland til at vælge netop Fronter-platformen til at udvikle virtuelle rum som for eksempel klasseværelser, lærerværelset, forældremøder, kalender og projektgrupper.
- Hvis vi som 10. klasse-skole ikke kan kommunikere på tværs med folkeskolerne, hvor vi får vores elever fra, og ungdomsuddannelserne, som vi sender eleverne videre til, giver det ingen mening, siger skoleleder Lissi Pedersen.
Hun råder andre skoleledere til at se sig godt for, hvis samarbejde og kommunikation med andre uddannelsesinstitutioner står højt på ønskelisten, fordi en del platforme endnu ikke har udviklet den funktionalitet - eller kun leverer den i dyre tilkøbsmoduler. Om end der hastigt sker en udvikling til det bedre.
Søg penge nu - vælg platform senere
- I 2001-02, da vi gik i gang, var det kun Fronter, der rigtig kunne noget. I dag er der flere muligheder. Men vi var meget kræsne, og det fortryder vi ikke. Vores it-vejleder er kommet med i Fronters referencegruppe, så vi har følt os meget privilegerede, fordi vi har kunnet komme med vores ønsker og så har fået dem med i den næste version, siger Lissi Pedersen.
Hvis man på den enkelte skole ikke inden ansøgningsfristen den 15. september kan nå at undersøge, om der er en platform, der er i tråd med både it-kultur og pædagogik på den enkelte skole, råder Lissi Pedersen sine skolelederkolleger til at søge om pengene alligevel.
- Der er en frist på et år, før Undervisningsministeriet kommer og spørger, hvad man har valgt. Så der er masser af tid til for eksempel at tage på Uddannelsesforum 27.-28. september i Odense Congress Center, hvor mange leverandører kommer og præsenterer deres løsninger, lyder Lissi Pedersens råd til kollegerne.
For de skoler, som ikke når at få skrevet en ansøgning inden ansøgningsfristen den 15. september, bliver der en opsamlingsrunde i 2006.
Oversigten over videndelingssystemer kan ses på undervisningsministeriets hjemmeside. Den er blevet til på baggrund af ministeriets krav til systemerne og leverandørernes egne oplysninger.
Læs også ugens portræt side 26
Bokse: ITMF-projekter
om videndeling
På hjemmesiden www.itmf.dk (it og medier i folkeskolen) findes nærmere beskrivelser af Gedved Kommunes skolevæsens videndelingsprojekt (projektnummer 386) og Grenå Kommunes projekt med virtuelle studierum (projektnummer 278) og kontaktpersoner fra projekterne. ITMF-projekter og løsninger fra forskellige leverandører præsenteres også på konferencen Uddannelsesforum 27.-28. september, www.uddannelsesforum.dk
It for millarder til undervisningssektoren
Ifølge analysevirskomheden IDC vil den vesteuropæiske undervisningssektor bruge over 10 milliarder dollar på it (hardware, software og services) i 2008. Den årlige stigningstakt i udgifterne vil være 5,8 procent fra 2004 til 2008. Det er en stigning, der er mindre end stigningen i resten af den offentlige sektor, for eksempel inden for sundhed og e-government, som, IDC forudser, vil blive prioriteret højere af de politiske beslutningstagere.
Pengene til skole-it vil ud over e-learning og it-baserede undervisningsmidler især blive brugt til administrative formål som elevadministration, LMS-platforme, videndeling og ERP. Forudsigelsen gælder både for folkeskolen, gymnasier og ungdomsuddannelser samt universiteterne.
