Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. juli 2004.
Hvis Danmark skal være verdensmester i innovation - og det er både en god og nødvendig ambition, hvis vi skal begå os på andet end lav løn i fremtidens vidensøkonomi - så er vi nødt til at fremelske en stærk innovationskultur. Hvad vi ikke har i dag.
Dette er ikke en ny erkendelse. Faktisk vedtog de daværende EU-lande i Lissabon i 2000 at forvandle hele Europa til verdens førende innovationscenter. Problemet ligger i, hvordan man gør det.
Det meste af debatten og indsatsen handler om hvordan vi kan skabe de bedst mulige rammer for innovation i form af mere forskning, spydspidsuddannelser, risikovillig kapital og incitamentstruktur (læs: lavere skat), m.m. Vi har indlysende behov for at sætte ind mange steder her. Men kun lidt handler om de holdninger og værdier, vi er fælles om som borgere i samfundet, uanset at det netop er disse attituder og indstillinger, der afgør hvordan vi agerer, og om vi formår at bruge rammerne til at skabe resultater.
Danskerne er ifølge de løbende Eurostat-målinger om befolkningernes holdninger den nation i Europa, hvor indbyggerne ser mest ned på selvstændige forretningsdrivende, der er gået ned med deres virksomhed. Oven i den sociale stigmatisering, som dette repræsenterer, har Danmark længe haft en af de barskeste konkurslovgivninger i verden. Det har lænket den mislykkede iværksætter i årevis økonomisk til sin fiasko og effektivt forhindret ham eller hende i at bruge erfaringerne i et nyt forsøg.
Logikken her minder om 1990'ernes håbløse iværksætterpolitik, hvor man skulle have været arbejdsløs i en længere periode for at kvalificere sig til at modtage iværksætterstøtte. Som om arbejdsløse har de bedste forudsætninger for at blive succesfulde selvstændige. Det hænger jo ikke sammen. Og slet ikke, når vi samtidig synger en ode om fremtidens lærende samfund og behovet for flere dygtige iværksættere.
Det længe manglende politiske initiativ på konkursområdet illustrerer, hvor overfladisk forståelsen for innovationskulturens dynamik fortsat er. Når vi ud over den økonomiske straf samtidig holdningsmæssigt som samfund anseelsesmæssigt belønner dem, der ingen risiko løber, fordi de vælger det uprøvede fra - altså innovation - bliver Danmark aldrig verdensmester i innovation.
Det nationale innovationssystem har i meget høj grad brug for et serviceeftersyn, og det er ikke nok at stramme et par skruer og polere de blanke dele, som regeringen flittigt har gjort det. Der er behov for en helt ny kultur med værdier og holdninger, som passer til fremtidens vilkår. Vi kan ikke straffe eller tvinge til mere risikovilje og nytænkning - det er en blindgyde. Men vi kan måske belønne det frem.
Hvorfor, kunne man så spørge, udnævner regeringen så ikke nytænkere, innovatører og iværksættere til helte, slår en offentligt synlig arm om skulderen på dem og forkæler dem med særordninger og rammevilkår, som forvandler Danmark til et globalt paradis for risikovillige fornyere, og som dermed også kunne fungere som en magnet for alverdens talenter og kapital?
Desværre er en tungtvejende årsag innovationsangsten. Flertallet af vælgerne synes nok, at fornyelse er udmærket og forfriskende, men langt færre bryder sig om forandring. At give en gruppe mennesker, der fremmer radikal forandring, synlighed, taletid og særvilkår, er for politikerne behæftet med konkursfare på en markedsplads, hvor valutaen er stemmer. Derfor udebliver det markante politiske lederskab, som er nødvendigt for at definere de bærende værdier i en dansk innovationskultur.
Innovationsangsten trives med andre ord også i regeringen. Det er ærgerligt, for generalen, kaptajnen, statsministeren, er den stærkeste kulturbærer af dem alle. Enhver topleder ved, at der skal personligt mod og eksempel til for at skabe nye holdninger, der kan få medarbejderne til at omfavne forandring fremfor at modarbejde den og tilføre en organisation fornyelse og fremdrift. Sådan er det også med nationer.
Hvilket bringer os til dig selv. Hvad mener du? Har du brugt dit kryds på politiske ledere, der magter at forvandle Danmark til innovationsmester eller agter at føje de innovationsangste?
