Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. juni 2004.
Snart er det slut med at få sin lønseddel på papir, hvis man er ansat i staten. Samtlige 300.000 statsansatte skal i stedet have elektroniske lønsedler.
e-gov
Statens Lønsystem, SLS, skal indrettes, så alle medarbejdere i staten udelukkende får en elektronisk lønseddel. Ændringen ventes gennemført inden for et halvt år. Umiddelbart iværksættes et pilotprojekt i Finansministeriet.
Tiltaget ventes at give vind i sejlene for den digitale signatur, som kun langsomt er vundet frem. For det underskudsgivende elektroniske posthus e-Boks tegner sig en potentiel storkunde - forhandlingerne er i gang.
De statsansatte får ikke frit valg mellem papir og elektronisk løsning, for så kan effektiviseringen ikke realiseres fuldt ud.
- Skal omlægningen give mening, skal vi lukke for den gamle kanal samtidig med, at vi åbner for den nye. Derfor skal de statsansatte tvinges over på den nye løsning. Det svarer til dengang, man gik bort fra at udbetale løn i brune kuverter og krævede, at de ansatte havde en bankkonto, man kunne sætte pengene ind på, siger Claus Juhl, direktør i Økonomistyrelsen.
Mange kommuner har indført elektroniske lønsedler, men har typisk gjort det frivilligt, hvilket har begrænset udbredelsen. I Århus Kommune eksempelvis til 10 procent af medarbejderne efter to år med kampagner og opfordringer.
Claus Juhl erkender, at tiltaget er lettere sagt end gjort, fordi det kræver, at alle har adgang til it. Det har langt de fleste gennem deres statslige arbejdsplads, men der kan være områder, hvor det ikke er tilfældet. Her må den enkelte styrelse selv sørge for at give medarbejderne adgang til en pc.
- Vores primære overvejelse er at lave et digitalt projekt, der slår igennem på bundlinien for skatteyderne, understreger Claus Juhl, som dog endnu ikke vil give et bud på omfanget af besparelsen. Der investeres en lille million kroner i at digitalisere lønsedlerne.
Derudover vil man i Økonomistyrelsen gerne hjælpe den digitale signatur på vej ved, som direktøren siger, at "hælde noget fornuft i den".
Overgangen til elektroniske lønsedler ventes i øvrigt at få løst nogle af de sidste problemer med SLS, statens centrale lønsystem, der endelig blev færdigudrullet her i foråret efter 13 år og 426 millioner kroner.
Glæde hos e-Boks
Hos e-Boks glæder man sig over udsigten til at få hele staten ind i folden. Her har man ifølge Jørgen Loft Holm, produktchef for e-kommunikation, efterhånden 430 storkunder, hvoraf godt 250 er kommuner.
- Lønsedler er et område, hvor vi kan ekspandere. Her ser vi vækst - både på det offentlige og private område, siger han.
E-Boks, der blev lanceret i 2001 og har givet tocifrede underskud både sidste og forrige år, er et privat aktieselskab ejet af DMdata, KMD og Post Danmark. E-boks har netop tilsluttet sig den digitale signatur efter ellers at have satset på bankernes signaturordninger. Men hvorvidt Økonomistyrelsen vil kanalisere hele forretningen med samtlige statsansattes lønsedler hertil, afhænger af igangværende forhandlinger med flere leverandører.
- Vi overvejer både e-Boks og andre løsninger, såsom en portal et sted i staten, og ser også på forsøgene med, at alle skatteborgere skal have en e-postkasse. Frem for alt skal løsningen give mening i en effektiviseringssammenhæng. Det prioriterer vi højere end at give et serviceløft, siger Claus Juhl.
I pilotforsøget vil medarbejderne få deres lønsedler gennem e-Boks. Her kan man både bruge den digitale signatur, en kode udstedt af Post Danmark, Den Fælles Pinkode fra KMD og få adgang gennem sin netbank.
Ifølge Claus Juhl vil man for de statslige lønsedlers vedkommende vægte den digitale signatur, eksempelvis ved kun at informere og servicere medarbejderne om adgangen via digital signatur samt lade digital signatur være eneste adgang til eventuelle nye portalløsninger. Man vil dog ikke hindre brugen af andre adgangskoder til e-Boks.
Vibeke Hjortlund
