Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. juni 2004.
Computerworld har været på farten med en bærbar fyldt op med Linux. Og - ja, det kan erstatte Windows. Men det kræver omtanke og energi,for it-fabrikanterne lader brugeren noget i stikken.
Styresystemer
Der var engang, hvor man fik et let overbærende blik, hvis man slæbte en bærbar Apple-computer med til møder. Sådan lidt: "Nåeh - han er nok alternativ".
Det er samme blik, man får i dag, når man klapper den bærbare op, og der dukker en Suse Linux kamæleon op under opstarten.
Men når man så går i luften og gør alt det normale - mail, internet teksbehandling og præsentationer, forvandles holdningen til nysgerrighed. Heldigvis er der (endnu) ingen, der har sagt. "Jamen - det virker jo!".
For det plan burde vi være udover. Linux virker nemlig - og endda strålende som arbejdsplads.
OpenOffice er også velfungerende, og der er rigtig mange gode internetløsninger til Linux. Vindue- og programstyringen KDE er dertil blevet endda meget pæn.
Det betyder alt i alt, at en pakke som Novell Suse 9.1, hvor Linux er helt opdateret med en version 2.6 kerne, i det store hele er et fuldgyldigt alternativ til Microsoft Windows XP med Officepakken.
Ansvaret ligger hos Novell
Vi har tidligere været på farten med en Apple PowerBook bærbar, og det var en positiv alternativ oplevelse. Men den havde en Appleudgave af Microsofts Office indbygget, og dertil har Apple fuld kontrol over både hardware og software. Intel og Microsoft har gjort det sammen i deres verden.
Situationen for Linux er lidt anderledes. Det er Linux-distributørens ansvar at sikre funktion og kompabilitet for både Linux og den flok af open source-programmer, der traditionelt følger med.
Lige netop certificering, nem support og linux-distributørens rolle som integrator var noget, som Novells Linuxtopchef Richard Seibt talte meget om, da han var i Danmark i april. Derfor var det oplagt at tage ham på ordet.
Novell har udstyret os med en IBM T41 Centrino-baseret bærbar med en 1,6 megahertz bærbar processor og 512 megabyte ram. Maskinen skulle bruges i vores dagligdag og erstatte en tilsvarende pc. Det vil i vores tilfælde betyde, at den skulle køre en kontorpakke, klare POP3 e-post, noget simpel billedbehandling og endelig være forbundet til vores Lotus Notes-netværk.
Opkobling sker via LAN og IEEE 802.11b, hvor begge dele er garneret med sikkerhedsfunktioner efter behov og båndbredde.
Endelig havde vi den lille krølle på projektet, at vi ville holde os til open source-applikationer. Suse understøtter Crossover Office, hvorved man kan køre Microsoft Office, Microsoft Explorer og Adobe Photoshop. Men vi prøvede at klare os uden denne "snydemulighed".
At finde de rigtige
programversioner
Det gav nogle interessante sideeffekter.
Lotus Notes skal bruge Mozilla-browseren eller Microsoft Internet Explorer for at virke under Linux. Efter en del fedteri med forskellige Java-versioner fungerede det. Opera-browseren har dog flere funktioner end Mozilla, så vi endte derfor med at bruge Opera som almindelig browser og Mozilla til vores browserbaserede applikationer som Lotus Notes.
Det var noget af en opgave at sikre sig, at alle browser-udvidelser (plugins) vitterlig også var de relevante versioner i forhold til vores software-verden.
Og selv om vi ikke savnede Microsoft Office, så manglede vi de forskellige Adobeprogrammer, som vi også bruger i vores dagligdag. Det mest kendte open source-grafikprogram er gimp, der er glimrende, men ikke en Photoshop-erstatning.
Tilbehør på afveje
Vi fik en jamen-æhh-oplevelse ud af at tilslutte et digitalkamera, en Palm lommecomputer, en Sony Ericsson-mobiltelefon, en Sony minidisk-afspiller og et Logitech-webcam til vores testmaskine.
Alt sammen noget, der er en del af vores hverdag. Ikke en livsvigtig del, men en praktisk del.
Vi hoppede ind på Novells hjemmeside for at finde drivere og applikationer til disse enheder. Eller i det mindste finde en henvisning til det relevante websted. Men her var heldet ikke med os. Efter en del søgen fandt vi en mulighed for at købe en service-aftale til Linux.
Suses egen hjemmeside var ikke så meget bedre. Der var dog flere nyttige web-henvisninger. Vi måtte alligevel på den store internetsøgning for at finde programmer og drivere.
Det lykkedes med alt - undtagen Sony minidisc-afspilleren. Men al denne søgen var en opgave, som Novell kunne have sparet os for.
Det er vel ikke så usædvanligt at have et Logitech webcam eller en Palm lommecomputer?
Novell ville stå stærkt, hvis man fik en database med henvisninger til applikationer og drivere til disse, eller endnu bedre fik opbygget open source-udgaven af "Windows Update".
Linux er ikke til alle
Totalt set er livet med Linux positivt. Konfigurationen er mere manuel end i Windows. Trådløse netværk detekteres for eksempel ikke af sig selv. Og der skal gøres et stykke arbejde for at sikre sig, at browser og hjælpeprogrammer er på plads. Så alt det centrale virker, nu skal vi bare have styr på alt det ekstra.
Det er i sig selv en sund øvelse, men en større øvelse i forhold til Windows. Til gengæld betyder de interne sikkerhedsfunktioner i Unix, at pilfingrede brugere langt lettere kan holdes nede end i Windows. Det betyder også, at supportudgifterne kan holdes nede. Derfor er Linux i dag mest velegnet til brugere med lavest eller højest it-kunnen.
De første vil ikke kunne drømme om at pille ved systemet. De sidste vil vide, hvad der skal til.
Brugerne i midten, der er superbrugere af Microsoft Office eller Adobe-programmer, vil derimod ikke endnu føle sig hjemme i pingvinens favn.
Billedtekst:
Linux virker strålende som arbejdsplads. En pakke som Novell Suse 9.1, hvor Linux er helt opdateret med en version 2.6 kerne, er i det store hele er et fuldgyldigt alternativ til Microsoft Windows XP med Officepakken, viser Computerworlds forsøg udført med en IBM Thinkpad T41. Fotos: IBM og Novell.
