Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. juni 2004.
I 1964 blev en legende født. Mainframen er i dag stadigvæk en teknologisk guldgrube. Derfor udråber vi gerne et let forsinket: IBM S/360 længe leve! Blip Blip Hurra.
mainframes
40 år inden for computerverdenen svarer til, at en eller anden bid stenalderteknolgi stadigvæk er levende og aktiv. Mainframen har både overlevet tidernes gang og sælges den dag i dag, idet S/360's moderne efterkommer hedder IBM zSeries.
Analysevirksomheden IDC skønner for eksempel, at IBM solgte 2.700 zSeries-maskiner i 2003, hvilket udgjorde en omsætning på 4,3 milliarder dollars eller en tredjedel af IBM's serveromsætning i 2003. Det er en fremgang fra 2002, hvor der blev solgt 2.300 systemer med en omsætning på 4,0 milliarder dollars.
I Danmark er der omkring 150 systemer, der flittigt opgraderes og udvides, mens nysalg er en sjælden begivenhed.
Pålideligheden selv
Det er mainframens nærmest ubegrænsede udvidelsesmuligheder, der stadigvæk er attraktive. Systemerne kan sammenkobles, klynges og udvides næsten i det uendelige. De er mere pålidelige end noget andet computersystem. Ifølge analysefirmaet Sageza Groups statistiske udregninger er der 50 år mellem, en mainframe rammes af en fatal fejl.
Derfor baserede NASA for eksempel computersystemerne i deres første rumfærger på S/360-teknologi, fordi det var den mest gennemprøvede inden for it overhovedet, da rumfærgen skulle bygges.
Årsagen til al denne pålidelighed ligger i teknologien bag disse systemer. Dels er alle funktioner mangedoblet, sådan at et enkelt fejlende komponent ikke hiver resten af systemet ned.
Dels er alle delsystemer som hukommelsesstyring, netværk med mere udstyret med intelligens og klarer det meste af arbejdet selv, uden at systemets cpu skal indblandes i trivielle operationer som flytning af data.
Hovedparten af administrativt it går nemlig ud på at flytte data og måske lige ændre en smule på det. Og her er mainframen verdensmester.
Rigeligt med muskler
Derfor er processorhastigheder heller ikke noget, man taler om i mainframe-sammenhæng. Processorerne kører nemlig med 1,2 gigahertz på de hurtigste systemer. Måske langsomt set i forhold til en Intel-server, men dels tygger mainframesystemerne en meget kraftigere type instruktioner i sig, der udretter mange ting ad gangen, end det, som en Intel-server nøjes med.
Dels skal processorerne ikke bruge tid på al det administrative rod, som en Intel-processor også skal klare, fordi en Intel-server i realiteten er en forvokset pc. Mainframefolk regner derfor kapacitet i MIPS (millioner instruktioner i sekundet), og bruger det som en absolut måleenhed.
Der er flokke af processorer i en mainframe. Man taler om processor-moduler, hvor der i pålidelighedens navn er et par ekstra reserveprocessorer med. De er i øvrigt væskekølede med noget af verdens bedste blikkenslagerarbejde. Og vandkøling er en teknologi, der i dag er ved at brede sig til bladeservere og bærbare computere.
Systemerne kan opdeles i selvstændige enheder (partitions), og styresystemet understøtter naturligvis virtuelle servere og virtuel hukommelse. Alt sammen noget der gør systemerne skudsikre og fleksible.
Total tjek på systemet
Alle mainframe-installationer har 100 procent styr på, hvad der kører på en given maskine, og hvilke ressourcer der bruges. Spørg en mainframe-bestyrer om forbrug, og han vil øjeblikkeligt svare 318 MIPS og 3.21 terabyte. En Intel-bestyrer vil derimod klø sig i nakken og bede om betænkningstid.
Men det vigtigste fra de 40 år med mainframes er deres arv. Teknologierne og dyderne siver nemlig lige så langsomt ned til alle de andre servere.
Naturligvis kører en mainframe også Linux i dag, så fødselaren følger med tiden, og alt tyder på, at vi kan ønske tillykke med de 50 i 2014 og sikkert også de 80 i 2044.
boks: Mainframefakta:
Født: 7. april 1964 - året hvor Beatles invaderede USA, Den lille Havfrue mistede sit hoved første gang, Ford Mustang dukkede op i Detroit, og Kina sprængte sin første atombombe
Fødselsvægt: Under fem ton og kunne mageligt rummes i noget, der svarede til en firværelses lejlighed.
Fødselsproblemer: IBM investerede fem milliarder dollars i udviklingen af S/360, hvor virksomhedens totale omsætning var 3,2 milliarder dollars. Styresystemet OS/360 havde en million kodelinier og var datidens største softwareprojekt overhovedet. Til sammenligning har Windows XP mere end 40 millioner kodelinier.
Første kunder: Bank of America, Time-Life, Allstate, NASA. I Danmark var det Datacentralen, der først havde en S/360 fra IBM Danmark.
Kuriosa: Før S/360 var en byte 6 bit og ikke 8 bit som i dag. Linieprinteren til en S/360 kunne programmeres til at spille musik ved at sende specielle tegnsekvenser til den.
Oprindelsen til ordet mainframe er lidt diffus, men flere kilder peger på, at det stammer fra de allertidligste computere, hvor man brugte stålrammer til opbygningen.
For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at IBM ikke var den eneste mainframe-leverandør. I 60'erne talte man om IBM og de syv dværge. Det var de syv andre mainframeleverandører: Burroughs, Control Data, General Electric, Honeywell, NCR, RCA, og Univac Men i dag er kun IBM tilbage.
Billedtekst:
IBM kaldes ofte Big Blue, men for 40 år siden var maskinerne faktisk røde, og logoet var sort uden striber.
Fotos: IBM
Dengang it hed EDB opholdt alle computere sig i en maskinstue med hævet gulv til alle kabler. Dette er et science fiction-billede, for der er ingen synlige kabler. Uanset intentionerne havde alle rigtige maskinstuer alligevel altid en lastbilfuld synlige kabler.
For 40 år siden havde alle computere et kontrolpanel med blinkende lamper. De øvede kunne på lysmønstrene se, om maskine og programmer havde det godt.
