Juristerne har (næsten) overtaget scenen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. maj 2004.


Det er usædvanligt, at en tvist om kontraktbrud føres i pressen, som det er tilfældet med tvisten mellem IBM og Krak om virk.dk.

Efter at have gået offensivt til den i offentligheden i sidste uge, er der nu næsten total radiotavshed hos IBM, hvor man med informationschef Anders Lund Rendtorffs ord "forbeholder sig sin juridiske stilling, mens juristerne arbejder med at konkretisere IBM's økonomiske modkrav" mod Krak.
Kravet kommer, efter at Krak har fyret IBM som underleverandør til virk.dk og bedt om at få tilbagebetalt ca. 40 millioner kroner. Begrundelsen er, at IBM har begået kontraktbrud ved ikke at være i stand til at bestå en teknisk overtagelsesprøve i tide og på en måde, så resultatet opfylder de krav, der står i kontrakten med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Hos Krak understreger både administrerende direktør Ove Leth-Sørensen og Informatikdirektør i Krak ITProduktion Kerny Ustrup, at man ikke har haft noget ønske om at komme i pressen på denne måde eller for den sags skyld føre sagen i pressen.
- Men vi har ærlig talt følt os så klemt og trynet af IBM's offentlige fremfærd i sidste uge, at vi føler, vi var nødt til at tage til genmæle, siger Ove Leth-Sørensen.

Usædvanlig adfærd
Han karakteriserer IBM's adfærd i pressen som "usædvanlig".
Det gør IBM såmænd også selv. En af de få kommentarer til citat fra it-giganten i denne uge drejer sig dels om, at IBM har stillet et økonomisk modkrav og dels om, at administererende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen er gået offentligt i rette med en kunde. Kommentaren lyder:
- Det er en højst udsædvanlig situation, som vi ikke har oplevet før, og som vi heller ikke forventer vil gentage sig, siger informationschef Anders Lund Rendtorff, IBM Danmark.
IBM fastholder, at man har opfyldt sine kontraktlige forpligtelser. Til Ove Leth-Sørensens udtalelser i Computerworld i sidste uge om, at IBM har fået utallige advarsler - også om at et platformsskift kunne være på vej, siger informationschefen:
- Det er muligt, men IBM fastholder, at det ikke er sket officielt.

Trækker i langdrag
Hos Krak er juristerne i gang med at udarbejde en stævning til IBM for kontraktbrud og med et økonomisk krav på ca. 40 millioner kroner.
Advokat Hanne Bender, Bender.dk siger, at det langt fra er usædvanligt, at begge parter i en tvist føler sig krænket og har økonomiske krav mod hinanden. Men det er udsædvanligt, at det sker i fuld offentlighed.
- Der har været andre tvister om lige så store beløb, men de er ikke kommet til offentlighedens kendskab. Ofte ønsker hverken kunde eller leverandør at udstille, at man er havnet i problemer, siger Hanne Bender.
Ifølge advokaten kan det have lange udsigter, før Krak-IBM- tvisten finder sin løsning.
- Når den ene part har sendt en stævning, hvor man redegør for sagsforløbet og sætter beløb på sit krav, sender modparten et svarskrift med et lige så detaljeret modkrav. Herefter er der replik og duplik mellem parterne. Der skal formentlig også afholdes en syn- og skønssag, før sagen kan komme for retten, landsretten i dette tilfælde. Herfra kan afgørelsen senere ankes til Højesteret, så det drejer sig om år, siger Hanne Bender.

Billedtekst:
Tvisten mellem Krak og IBM om virk.dk er på vej i retten. Mens IBM's advokater konkretiserer modkravet mod Krak, har IBM indført en slags radiotavshed. Krak har derimod et behov for at tage offentligt til genmæle.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis