Specialdesignet mus til World of Warcarft

Danske SteelSeries har netop lanceret den første mus udviklet specifikt til onlinerollespillet World of Warcraft. Den er udstyret med hele 15 musetaster! Se her om musen hitter eller flopper.

Specialdesginet mus til World of Warcarft

Hvis blot en brøkdel af de 11 millioner mennesker, der på verdensplan spiller onlinerollespillet World of Warcraft, har lyst til at investere i en mus udviklet specifikt til lige netop dette spil, så har danske SteelSeries ganske givet gjort en fornuftig investering, da de besluttede sig for at udvikle en World of Warcraft-mus.

Musens tekniske specifikationer ligger meget tæt op ad SteelSeries fremragende Ikari-spilmus fra sidste år. Det betyder en opløsning på 3200 dpi eller sagt på en anden måde - en meget følsom mus, der reagerer på den mindste bevægelse.

Overflod af knapper

De fleste vil med fordel kunne nedjustere følsomheden i den medfølgende driversoftware og stadig nyde godt af en USB rapporteringsrate på 1000 Hz, der skaber direkte forbindelse mellem håndens bevægelser og cursoren på skærmen.

Alle mus kan selvfølgelig benyttes, når der skal spilles World of Warcraft. Det, der gør dette produkt helt unikt, er, at det placerer ikke mindre end 15 museknapper i spillerens hånd.

Det kan umiddelbart virke overvældende, men netop til det specifikke formål, musen er skabt til, giver de mange knapper mening.

Med driversoftwaren installeret kan hver af musens knapper tildeles en af de i alt 130 prædefinerede spilfunktioner, som SteelSeries allerede har lagt klar.

Bred om ryggen

Funktionerne dækker stort set over alle tilgængelige kommandoer i spillet lige fra bevægelser, udvælgelse af mål, åbning af menuer, oversigter og kort, chat og genveje. Og hvis den ønskede funktion ikke er til stede, kan man altid skrive sine egne makroer.

Problemet er, at World of Warcraft har været på markedet i over fire år, og de fleste spillere har derfor allerede lært at benytte almindelig mus og tastatur i kombination med hinanden, så de ønskede funktioner og muligheder i spillet ligger på rygraden og i fingrene.

Så det at skifte til en mus, der kan tage vare om nogle af disse funktioner gør, at man som spiller må indstille sig på at skulle begynde lidt forfra.

Designmæssigt ligner World of Warcraft-musen noget, som kunne være fundet inde i selve spillet, og det skal sådan en mus selvfølgelig gøre.

Interessant produkt

Lyset, der siver ud mellem lamellerne på musens ryg, er ikke kun visuelt lir, men har også den praktiske funktion, at det kan benyttes til at indikere, hvilken af de i alt ti mulige profilopsætninger i driversoftwaren, der er aktiv.

De mange knapper fordeler sig på begge sider af musen og ved siden af hjulet, og det har tydeligt været en udfordring at få plads til dem alle.

Det betyder desværre også, at når man forsøger at trykke på de to knapper i musens højre side, kommer man meget nemt til at ramme knapperne på venstre side i forsøget på bare at holde fast på musen.

Den er nemlig overordentlig bred over ryggen, så selv spillere med store hænder har svært ved at finde en ergonomisk rar måde at holde om den på.

SteelSeries har begået et interessant produkt med musen, der specifikt henvender sig til en bestemt (men stor) gruppe af spillere, for hvem de mange knapper og driversoftwarens muligheder er det mest fantastiske, der er sket, siden selve World of Warcraft blev lanceret.

Men for alle andre er musen helt utrolig ubrugelig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere