Bankernes EDB Central - nu også teleselskab

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. april 2004.


Bankernes EDB Central i Roskilde står bag den hidtil største installation af IP-telefoni i Danmark. Den omfatter 78 banker med godt 6.000 medarbejdere. Gevinsten er store årlige besparelser, kort tilbagebetalingstid og nye digitale funktioner.

Den hidtil største ordre på såkaldt IP-telefoni i Danmark er netop underskrevet. Det er Bankernes EDB Central (BEC), som nu også skal være teleleverandør for alle sine 78 medlemsbanker med 347 filialer. De i alt godt 6.000 bankansatte, som betjener halvanden million kunder, skal udstyres med nye, billigere og digitale internettelefoner. Telefonerne skal køre på det samme datanet, som BEC i forvejen driver som it-leverandør for bankerne.
BEC har allerede et datanet på størrelse med Nordeas danske datanet, og derfor er nettets udvidelse med den digitale internettelefoni (IP-telefoni) "kun" en investering på 30-35 millioner kroner. Cisco er netop valgt som leverandør af teknologien, Netdesign skal implementere løsningen, og TDC blev valgt i onsdags som BEC's fortsatte teleleverandør.
Stordriftsfordelen ved at skrotte alle filialernes analog-telefoncentraler og samle abonnementerne hos BEC på den nye digitale teknologi er betydelig. Udskiftningen vil løbe over tre år med afslutning i 2007. De to første banker (Forstædernes Bank og DiBa) og BEC selv går ind i driftfasen inden årets udgang.
Direktør i BEC Leo Svendsen kalder det oplagt også at håndtere telefonien når den kan lægges ind i det eksisterende datanet. Økonomisk er der mange penge at hente alene i mængderabatten, når 78 banker samlet køber IP-telefoni.
- Vi har beregnet den gennemsnitlige tilbagebetalingstid (ROI) til 12-18 måneder. Det vil for en bank med 450 ansatte give en årlig besparelse på en halv million kroner, siger direktør Leo Svendsen, BEC.
Det var efter et strateginotat om IP-telefoni fra BEC i efteråret 2001, at ejerkredsen året efter lod sig overbevise om, at teknologien var moden og kvaliteten i orden. BEC viste en "laboratorie-model" baseret på Cisco-teknologi og tvivlen om IP-telefoni kunne anvendes forretningsmæssigt var væk .
- Ultimo 2004 har vi implementeret IP-telefoni og er i drift hos os selv (BEC) og Forstædernes Bank og DiBa (tidligere Næstved Discontobank). I 2005 starter udrulningen til resten af bankerne med en forventet afslutning i 2007, siger projektchef Anette Franzpötter, BEC.
I projektets første fase får alle bankerne tilbudt en grundpakke med basistelefoni inklusive funktioner som omstillingsbord, integration af Outlook og kalender (Personal Assistant), fælles indbakke for e-mail og telefonbesked (Unified Messaging). Analysen af fase to sammen med bankerne starter i år, fortæller Anette Franzpötter. Det bliver med funktioner som videomøder og kontaktcentre (IP Contact Centre), hvor bankmanden automatisk får oplysninger om kundens konti op på skærmen, når han løfter røret og besvarer opkaldet.
- Vi har bevidst regnet meget konservativt på tilbagebetalingstiden. Kun faktuelle omkostninger er med, mens bløde værdier som øget produktivitet eller nye funktioner i kraft af IP-teknologien slet ikke er taget med i regnestykket. De bløde værdier kan altid diskuteres og er forskellige for de enkelte banker, siger afdelingsleder Kim T. Jørgensen, BEC.
Tilbagebetalingstiden blev konservativt udregnet for de enkelte BEC-banker og lå på 9-36 måneder med et gennemsnit på 12-18 måneder. Alt under to år er godt, forklarer Kim T. Jørgensen.

Billedtekst:
- Økonomisk er der mange penge at hente alene i mængderabatten, når 78 banker samlet køber IP-telefoni, siger direktør i BEC Leo Svendsen.

Boks:
Arbejdernes Landsbank
Arbejdernes Landsbank er med 60 filialer, 1000 medarbejdere Danmarks syvende største bank - og BEC's største bank i ejerkredsen.
Banken går ind for IP-telefoni af tre årsager: Økonomi, smartness og fleksibilitet.
- Der er god økonomi i at samle alt på ét net med central vedligeholdelse og store driftsfordele ved udnyttelse af linjekapaciteten, siger it-projektleder Lars Dalsgaard.
"Smartness" spiller også ind i forbindelse med bedre kundebetjening ved hjælp af de funktioner i systemet, hvor bankmanden får kundedata op på skærmen. Dem tager vi i brug, så snart det er muligt.
- Fleksibilitet i IP-systemet er også værdifuldt. Når en afdeling er overbelastet, kan telefonerne automatisk stilles om til en anden afdeling. Kontaktcentre er også teknisk muligt, men det skal vi først beslutte politisk.
Lars Dalsgaard regner med, at tilbagebetalingstiden vil være 30-36 måneder. Det skyldes, at banken i forvejen har store rabatter hos sin teleoperatør. De nuværende PABC-telefoncentraler (Ericsson og Alcatel) skulle alligevel udskiftes om to-fire år. Cisco køber centralerne.

Boks:
Forstædernes Bank
Forstædernes Bank A/S er en selvstændig, uafhængig bank med base i Storkøbenhavn med 21 afdelinger. Banken vil sammen med BEC og DiBa være i drift med IP-telefoni ultimo 2004.
- Økonomisk vil der være en voldsom besparelse på driften. Vi regner med en halv million om året, siger it-chef Ellen Jørgensen, Forstædernes Bank.
I dag skal vi ringe til TDC hver gang der skal flyttes en telefon eller oprettes et nyt nummer. Den omkostning forsvinder med internet-telefoni, så bliver det et tast på en server i it-afdelingen, forklarer hun.
- Fleksibilitet og mobilitet i IP-telefoni er også meget væsentlige funktioner for vores bestræbelser på nærværende betjeningen af vore kunder. Når kunden ringer, skal han altid kunne få fat i sin rådgiver, uanset hvor han rent fysisk befinder sig.
For kunden vil det blive en slags "allestedsnærværende rådgiver", fordi bankmanden ikke vil være bundet af sin telefon. Nummeret vil i IP-telefoni følge rådgiveren, uanset om han er på sin plads, på et andet kontor, hjemme eller på farten - og hans mail og telefonbeskeder vil ligge i samme indbakke.

Boks:
IP-telefoniprojektet
Underleverandører
HP, IBM, TDC, Netdesign og Ementor deltog i udbuddet som underleverandør til BEC IP-telefoniprojektet på Cisco-teknologi. Netdesign blev valgt til systemløsningen, og TDC blev valgt som teleoperatør.
Projektets faser
1. Traditionelle telefonifunktioner inkl. integration til Outlook og kalender.
2. Flere funktioner tilbydes som Contact Center, videotelefoni, videokonferencer, optagelse og arkivering af samtaler.

Tidsplan
• Ultimo 2004: BEC og to banker i drift
• 2005: udrulning til alle BEC-banker begynder
• 2007: projektet afsluttet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere