Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 1. april 2004.
En af mine bekendte spørger lægen, hvordan han vælger æg til den kunstige befrugtning, konen skal gennemføre. "Jeg vælger altid de pæneste," svarer han og sorterer videre som altid.
I disse dage hastes en lovændring igennem Folketinget, så Patrick i Nordjylland til næste år får en lille chance for at overleve. Drengen lider af svær knoglemarvssvigt og kan måske reddes, hvis han får en lillebror eller -søster med væv, der matcher hans eget. Hasteloven skal tillade ægsortering, når alle andre muligheder er udtømt.
Magrete Auken (SF) er især ophidset. Og som tilfældet var, da Folketinget skulle beslutte, om et par køer på Landbohøjskolen skulle have lov til at føde deres klonede kalve, anklages de folk, der har hænderne begravet i virkeligheden med ansvaret for behandlingen af blandt andre Patrick, for at sætte pistolen for panden af de stakkels politikere.
Auken skriver blandt andet i et indlæg til Politiken, at Patrick-sagen er noget af det værste, hun har været ude for i sin tid i Folketinget. "Med en hidtil uhørt pression på lovgiverne forsøger man at gennemtvinge et dramatisk omsving i vores menneskesyn," tordner hun.
Det er her, kæden hopper af og afslører, hvor dårligt lovgiverne er klædt på til at lovgive. For det første er problemet ikke nyt. Patrick er det tredje mediekendte barn med sygdommen. Men i Danmark alene fødes fem til seks børn årligt med sygdommen, og det vil fortsætte i årene fremover.
Auken og hendes kollegaer i Folketinget har haft god tid til at diskutere sagen. De kunne have taget beslutning, akkurat som de gør i forhold til økonomi, skat, trafik og folkeskole. Alle områder, der som det bioteknologiske indeholder vidtgående etiske dilemmaer.
Det er bare ikke sket. Internt er partierne splittet og har ingen politik på området. Aukens partifælle Kamal Qureshi er eksempelvis for ægsortering. Problemet er, at de ikke har nogen at læne sig op ad. I økonomiske spørgsmål sidder et hold af økonomer og rådgiver lovgiverne - det samme sker inden for pædagogik, trafik og skat.
Inden for ægsortering kan politikerne læne sig op ad Etisk Råd, der har emnet som opdrag. Rådet giver ikke ekspertråd, men er en diskussionsklub for udvalgte lægfolk. Det er en uholdbar og ulykkelig situation, der i sidste ende truer Patrick og hans lidelsesfællers liv.
Hvorfor tøver regeringen med at nedsætte et råd af eksperter, der kan supplere Etisk Råds udmærkede diskussioner? Det er på tide at få en mere kvalificeret stemme i debatten om bioteknologi.
